Alle virksomheder bør have en domænestrategi (2. del)

I denne 2. del af budskabet om, hvor vigtigt det er at have en domænestrategi, kommer vi nærmere ind på, hvilke domænenavne og domænetyper du bør overveje i din strategi.

Sådan bruger du din domænestrategi

Antagelsesvist har du nu gjort dig nogle tanker om, hvad din strategi skal indeholde. Du har dertil også funderet og nedfældet de tanker, du har gjort dig om, hvilket produktområde du vil befinde dig i. Vi kan altså starte fra dit udgangspunkt, som hedder, at du har en handlingsplan for alle kommende produkter og brands. Også for en eventuel ekspansion i markedet. Næste punkt på dagsordenen er at spekulere i, hvilke domænetyper du skal optage for blandt andet at sikre dig, at andre ikke “hijacker” dine besøgende. Du skal tænke strategisk og overveje, hvilke domæner og mulige stavemåder af dit navn, du skal registrere og dermed optage. Dine domæner behøver ikke partout være i brug, de skal blot være aktiveret. Alene det faktum at du har registreret dem, sikrer dig mod domænehajer.

En god tommelfingerregel er at registrere dit domæne i det land, du vælger at tilknytte din virksomhed/brand. En dansk virksomhed med danske og amerikanske brands kan med fordel registrere alle domæner på .DK, .COM, .NET og .US. Herefter kan du ud fra dine fremtidsplaner vurdere, om du vil ekspandere til andre geografiske områder samt registrere de deri liggende domænetyper. Som en del af din strategi kan du eksempelvis også have valgt at sætte dig på alle nordiske domænetyper for alle dine nye brands og produkter (.SE, .NO og .FIN), som er gældende for din virksomhed, da du også opererer i Norden. For øvrige markeder kan du vælge at fremtidssikre dig med de generiske domænetyper .COM, .NET, .ORG samt fx .ASIA.

Vi var ganske kort inde på det i 1. del, men en vigtig del af ens strategi er selve domænenavnet og vigtigheden af dets stavemåde. Lad os eksemplificere det her:

Du har fået nyt produkt i din webshop, som du skal til at lancere. Dertil investerer du i noget reklame i eksempelvis et radiospot. Dit nye produkt er en ny type løbestrømper. Lad os kalde dem ”Runners Choice”. Her er du nødt til at sætte dig i lytternes sted. Hvordan hører de spottet, og hvordan de søger efter det i Google? Staves det “RunnersChoice”, “Runners-Choice” eller “Runner’sChoice”. Der er med garanti flere muligheder for misforståelser, der kan udnyttes af uvedkommende, hvis ikke du har tænkt disse faldgruber med i din strategi. På fagsprog hedder det “typosquatting”, og det betyder noget nær “fejlstavningsudnyttelse”. Derfor bør du navngive dit domæne således, at der er mindst mulig margin for misforståelser samt optage de domæner, hvor der indgår sammensatte ord med og uden bindestreg.

Et andet træk kaldet “multiple domains” skal forstås som en marketingsstrategi i den forstand, at du kan bruge flere domæner aktivt og på den måde fange besøgende, der skriver dit domænenavn ind på flere domænetyper. Hvis de nu skriver DANDOMAIN.COM, så får de samme indhold som på DANDOMAIN.DK. Internetbrugere, der hører dit reklamespot i radioen, vil typisk søge på dit domænenavn efterfulgt af de mest kendte domænetyper-.COM, .NET, .ORG, .DK. i en søgemaskine. Det er derfor nærmest essentielt for din forretning, at du optager domænet og aktivt peger det hen på en produktside, da du her også sikrer, at SEO-delen (søgemaskineoptimering) får en positiv effekt.

Sat helt på spidsen er det et attraktiv at være krakilsk i strategi. Hvis andre køber dit domænenavn med en domænetype, du ikke har registreret, kan de potentielt skade din forretning. Der er virksomheder, der lever af at registrere domæner, der ligger op ad dit virksomhedsnavn. De vil måske tilbyde dig at købe domænet, men til en uhørt høj pris.  Dertil vil de vise, hvor mange besøgende de har haft, som reelt kunne være gået til dig. Det vil du gerne undgå. Derfor bør du i ethvert henseende spille djævlens advokat og være på vagt overfor alle mulige trusler. Det bedste forsvar er angreb, som man siger. Og det gælder i høj grad også i dette tilfælde.

I næste og sidste del præsenterer vi en tjekliste, du kan rådføre dig med. Igen skal denne skrivelse ses som inspiration til dig og din virksomhed. DanDomain står som altid klar til at rådgive dig, hvis du har spørgsmål til ovenstående eller andet. Næste og sidste indlæg udkommer torsdag den 16. april klokken 07.00.

Søg ledige domænenavne

 

Dennis Wormark Larsen

Dennis Wormark Larsen

Content Manager at DanDomain
34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.
Dennis Wormark Larsen

Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)

Dennis Wormark Larsen

34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.

2 tanker om “Alle virksomheder bør have en domænestrategi (2. del)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *