Alle virksomheder bør have en domænestrategi (3. del)
Her i sidste del om domænestrategi får du en liste, du kan rådføre dig med, når du lægger din plan for din virksomhed.
1. Identificer din virksomheds behov for domæner. “Hvad har vi behov for at registrere og bruge aktivt, og hvad har vi behov for at beskytte og registrere defensivt”. Fortsæt med en nice-to-have og en need-to-have-liste med tanker på de defensive, offensive og kommunikative krav.
2. Find din forretnings delområder og underafdelinger, list dem og definér sammen med hovedfirmanavnet, om de har nogen relation til din forretnings online tilstedeværelse.
3. De generiske domænetyper-.COM og .NET er altid et godt udgangspunkt at registrere.
4. Dernæst geografisk og geografisk generiske domænetyper som fx .ASIA , .EU og lande/områdespecifikke.
5. Definér om du vil have sammentrukne ord og/eller bindestreg imellem, eller om du vil bruge domæner med særlige tegn (æ, ø, å) eller latinske betegnelser.
6. List vare-/produktnavn, brands og registrerede varemærker.
7. Ud fra ovenstående lav da en liste over navne og domæner med og uden bindestreg. Gennemgå alle på listen og se om der er nogle varianter, der mangler. Eksempelvis med åbenlys fare for stavefejl og særlige tegn (æ, ø, å).
8. Se om der er varianter/oversættelser, der skal indgå i listen.
9. Markér så de domæner, der er nødvendige for branding og kommunikation og prioritér dem, der har det største beskyttelsesbehov. Denne prioritering indgår som en risikovurdering ved ikke at optage domænet.
10. Domæner, som er must-have, kan med fordel registreres for længere tidsperioder, hvis domænet tillader det. I så fald vil der mange gange være en økonomisk gevinst på den lange bane i forhold til discount.
Vi har nu forsøgt at give dig nogle af de værktøjer, vi selv arbejder med til dagligt. Vi oplever jævnligt, at vores kunder er i tvivl om, hvilke domæner de skal registrere. Derfor kan du med fordel gøre dig selv den tjeneste af undersøge dine behov for nu, men også for fremtiden. Vi håber, det har været til gavn, og du er kommet godt igang.
Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte vores kundeservice på telefon: 87 77 90 45.
Dennis Wormark Larsen
Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)
- Sådan får du succes med outreach - 29. juni 2017
- 7 tips til din Facebook-annoncering - 20. juni 2017
- Sådan startede to klubmedarbejdere en millionforretning - 31. maj 2017