Alle virksomheder bør have en domænestrategi (1. del)

I løbet af den næste uge udkommer vi med et indlæg i tre dele om, hvor vigtigt det er som virksomhed at have en domænestrategi. Vi kommer med gode eksempler på hvordan og hvorfor samt en vejledende tjekliste, du kan få gavn af. Indlægget skal anskues som inspiration, der kan bruges af alle domæneejere og interesserede. Er dine domæner din forretning og dit levebrød, er det bestemt værd at overveje. Det er klart, at større virksomheder med større fordel kan udarbejde en, hvorimod en enkeltmandsvirksomhed måske ikke har det store behov. Dog bør man gøre sig nogle overvejelser herom.

Søg domænenavne 

Hvad er en domænestrategi?

En domænestrategi er din plan for, hvordan du beskytter din virksomheds online tilstedeværelse. Forstået på den måde at du som virksomhedsejer uanfægteligt har interesse i at beskytte din hjemmeside eller webshop, hvorfra du blandt andet driver din forretning. Din domænestrategi kan forankres som regelsæt internt i virksomheden og være facitliste, hver gang du foretager dig noget nyt. Se den som firmaets ”Bibel”, som definerer alle nu- og fremtidige aktioner.

Visk tavlen ren og start med at identificere og evaluere, hvilke behov din virksomhed har: ”hvad har vi behov for at registrere og bruge aktivt”, og ”hvad har vi behov for at beskytte og registrere defensivt”. Ved at have udarbejdet en behovsanalyse, bliver du mere bevidst om, hvilke knapper du skal trykke på.

Dernæst vil du normalvist vælge at have dit virksomhedsnavn som “præfiks”. Det vil sige – VIRKSOMHEDSNAVN.ENDELSE. Eksempelvis DANDOMAIN.DK. Hvis du har registreret et domæne hos en dansk udbyder, har du måske kun valgt domænet MITFIRMA.DK. Nu ligger det alle frit for at kunne vælge MITFIRMA.COM, MITFIRMA.NET eller MITFIRMA.ORG. Det er de såkaldte generiske domænetyper, som alle frit kan registrere mod betaling hos en domæneudbyder. Det betyder, at uvedkommende kan ”stjæle” dine potentielle kunder ved at registrere sig med dit navn efterfulgt af en domænetype, som du ikke er registreret med. Også kaldt “URL hijacking” eller “typosquatting”. “URL hijacking” kan i den grad også ske ved selve domænenavnet. Derfor er det vigtigt, at du optager mulige variationer af dit domænenavn.

De generiske domænetyper (.COM, .ORG og .NET) er et godt udgangspunkt til at begynde med. Produkters navngivning kan udvælges som en del af strategien for at sikre din online tilstedeværelse på fremtidige markeder. På den måde kan du sikre dig imod, at domænehajer opkøber dine domæner. Står du for at skulle vælge nyt navn til et produkt, vil det for eksempel være uklogt at vælge et produktnavn, hvor produktnavnet efterfulgt af .COM er optaget. Så er der måske allerede nogen, der sidder på markedet. Derfor kan du med fordel vælge produkt- eller brand-navn efter tilgængelighed. Ny kampagner, slogans og produktlanceringer bør overvejes som en aktiv del af domænestrategien. Som tommelfingerregel: ”Tænk som den besøgende. Hvis du går på markedet med et nyt produkt, hvad tænker dine potentielle besøgende så, når de hører reklamen i radioen? Hvad hører de rent faktisk og går hjem og Googler? Hvordan staves det? Kan det her på nogen måde opfattes forkert/anderledes? Og i så fald hvordan?”. 

Ved valg og i særdeleshed fravalg af domæner hav da altid in mente, at du på sigt kan skifte retning. Overvej da om en fravælgelse af et domæne, der senere bliver optaget andetsteds, er det værd i forhold til eventuel overtagelse af domænet fra en tredje part eller omkostningerne ved advokatbistand til juridisk overtagelse. Der er ingen diagrammer og skemaer, du kan gå efter, når du lægger din domænestrategi. Vær realistisk i forhold til omkostningerne ved at registrere alt, men også når du laver risikoberegning ved ikke at have bestemte domæner med.

I næste del bliver vi mere konkrete på, hvilke domænetyper samt domænenavne man bør overveje i sin strategi. Næste indlæg kommer på bloggen mandag den 13. april klokken 07.00.

Prøv vores domænetester og se om dit virksomhedsnavn er ledigt

Dennis Wormark Larsen

Dennis Wormark Larsen

Content Manager at DanDomain
34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.
Dennis Wormark Larsen

Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)

Dennis Wormark Larsen

34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.

2 tanker om “Alle virksomheder bør have en domænestrategi (1. del)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.