Mobilvenlige hjemmesider vinder kampen på Google
Den 5. maj 2015 udtalte Google for første gang nogensinde, at der nu var flere søgninger fra mobile enheder end fra desktops (kilde). Dette falder fint i tråd med den store Google opdatering, som blev lanceret den 21. april 2015, hvor mobilvenlige hjemmesider favoriseres i søgemaskinen fra mobile enheder. Og effekten af Googles nye tiltag er ikke til at tage fejl af.
Det er nu i skrivende stund godt en måned siden, at Googles Mobilegeddon blev rullet ud i Danmark, og det forventes nu, at opdateringen er slået helt igennem. ”Hvordan vil det påvirke min hjemmeside” er et spørgsmål, som mange hjemmesideejere stiller i disse dage, og for at hjælpe med et brugbart svar, har vi spurgt search bureauet s360.dk, som har foretaget et større studie med 60 danske hjemmesider.
Direktøren Jakob Vedel fortæller:
“Vi har kigget på data for i alt 60 hjemmesider og opdelt efter mobilvenlige og ikke mobilvenlige. De foreløbige resultater viser, at mobilvenlige hjemmesider har fået mere trafik fra mobile enheder. Eftersom opdateringen er rullet helt ud, forventer vi ikke en større effekt end den, vi ser lige nu.”
Nedenstående graf fra s360.dk’s studie viser mobilvenlig og ikke mobilvenlig trafik. Den sorte streg illustrerer den 21. april, hvor man tydeligt kan se en forskel:
Fire uger efter opdateringen er mobiltrafikken på mobilvenlige hjemmesider steget med 38% i forhold til perioden før. Forskellen i trafik til mobilvenlige og ikke mobilvenlige hjemmesider viser, at mobilvenlige hjemmesider har fået 32% mere organisk mobiltrafik end ikke mobilvenlige.
Det er dog vigtigt at understrege, at det er ifølge vores tal og ikke nødvendigvis den universelle sandhed. Spørgsmålet er, om du som hjemmesideejer skal investere i at gøre din hjemmeside mobilvenlig?
Jakob Vedel fortsætter:
“Vores studie viser en klar tendens. Mobilvenlige hjemmesider får mere trafik nu, og som hjemmesideejer skal du foretage nogle strategiske beslutninger om forretningens fremtid. Vi ser en tendens til, at der kommer større og større konkurrence i de forskellige brancher, og Google vil altid have fokus på at give deres brugere den bedste oplevelse. Så i virkeligheden giver svaret måske sig selv.”
Hos DanDomain hjælper vi med eventuelle spørgsmål i forbindelse med mobilvenlige hjemmesider. I første omgang kan du teste, om dit site er mobilvenligt eller ej:
Se vores side om, hvordan din shop bliver mobilvenlig eller læs om et mobilvenligt modul, som tilbydes af vores partner Dandodesign.
Få en billig webshop inkl dankort her.
Dennis Wormark Larsen
Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)
- Sådan får du succes med outreach - 29. juni 2017
- 7 tips til din Facebook-annoncering - 20. juni 2017
- Sådan startede to klubmedarbejdere en millionforretning - 31. maj 2017