Webshopejere – 10 gyldne tips til julehandlen!

Julehandlen spås igen i år at nå ny rekordomsætning. Det er især handlen på nettet, der vinder frem, og derfor er det højsæson for webshopejere. Vi tager julehandlen meget seriøst og har netop til det formål afholdt et seminar om, hvordan du bliver klar til julehandlen.

Bliv klar til julehandlen – start din egen webshop

Online Results, som er specialister i online markedsføring, har givet inspiration til, hvordan du får din webshop tip top klar til julehandlen, som står lige for døren.

 

De 10 bedste tips – sådan bliver din webshop klar til julehandlen!

1. Læg en juleplan

Planlægning er meget afgørende for, hvordan dit julesalg kommer til at udforme sig. Derfor bør du planlægge HELE julehandlen, hvilket IKKE kun gælder december. Der er mange, der begynder at researche på julegaveindkøb og inspiration meget tidligt, da de gerne vil undgå lange køer i stormagasinerne, og derfor foretrækker de måske at handle på nettet.

HUSK Black Friday, hvor folk forventer masser af tilbud, og det skal du være klar til at give dem – ellers vælger de nok nogle andre.

Sådan bliver du klar til Black Friday!

 

2. Sidste bestillingsfrist og fragt

Er der to spørgsmål, som er helt essentielle for brugerne, når de køber gaver på nettet, så er det, om gaverne når frem før jul, og hvor meget det koster at få leveret.

Sørg for at informere dine kunder om, hvornår de senest kan bestille for at være sikre på at få gaverne inden juleaften. Lav eksempelvis en informationsboks med de vigtigste punkter om julens fragt i shoppens højre side eller øverst på siden. En engelsk juleundersøgelse fra 2012 viser, at 24 % af de adspurgte undlod at gennemføre et køb pga. manglende information om leveringstider. Sørg for, at dine kunder ikke er nødt til at placere en vare i kurven for at finde ud af, hvor, hvornår og til hvilken pris, du kan levere deres bestilling.

Husk at informere dine kunder om, hvornår de senest kan bestille og være sikre på at få gaverne, så de kan nå at komme med under juletræet.

Der er ikke noget værre, end et par skuffede børneøjne eller bebrejdende øjne fra konen/kæresten, hvis pakken ikke er nået frem. Sørg derfor for klar og tydelig information på din hjemmeside om sidste frist for bestilling for at være sikker på levering inden den 24. december.

 

3. Bytte og returnering

Jo bedre service du kan tilbyde, jo større er chancen for, at kunderne vælger at købe deres gaver hos dig. Hvis pris og levering er den samme i din webshop som i alle de andre, så kan din service i forhold til ombytning og returnering være afgørende for, om kunderne vælger at købe hos dig.

Sørg derfor for tydeligt at informere dine kunder om, om varerne kan returneres og/eller byttes samt om det koster noget at sende retur. Lav eventuelt en boks med information om, til hvilken dato det er muligt at returnere/bytte, og om det koster noget.

Skab tryghed for dine kunder og forlæng fristen for bytte og returnering. Det er ikke altid, at størrelsen er den rigtige – eller farven måske var forkert. Derfor er der en vis tryghed for dine kunder ved at vælge et sted, som gøre det let at bytte og returnere. Du kan forsøge at skille dig ud fra dine konkurrenter og tilbyde returnering hele januar og måske endda endnu længere.

Der er måske ikke ret mange, der benytter sig af den forlængede frist, men det skaber tryghed hos kunderne.

Husk da at skilte tydeligt med det, at du har en ekstra lang byttefrist og returret.

 

4. Få kunderne ind i butikken – optimer din AdWords kampagne

Hvis du bruger AdWords til at markedsføre din webshop, så kan du med fordel give din kampagne et eftersyn og optimere den med fokus på julehandlen. AdWords er et rigtig godt værktøj til at få kunderne ind i butikken, idet du via bud, søgeord, annonceudvidelser mv. kan blive meget synlig på Google.

Når du juleoptimerer din AdWords kampagne, bør du have fokus på:

  • Opret eventuelt en særskilt julekampagne, så du kan styre budget samt oprette tekster og søgeord specifikt til julehandlen
  • Opret tekster specifikt til julehandlen
  • Tilpas infoudvidelserne, så der står ’Fri retur indtil 1. februar’, ’Fri fragt’ mv.
  • Lav undersidelinks, som linker ind til din julekategori og/eller de produkter, du ved sælger godt som julegaver

 

5. Tilbyd at pakke gaverne ind for dine kunder

Overvej at tilbyde dine stressede julekunder at pakke deres gaver ind – enten gratis eller ved at tage et mindre beløb for det.

Jo mere service du kan tilbyde, jo større er chancen for, at kunderne vælger at købe hos dig. Hvis pris og levering er den samme i din webshop som i mange af de andre, kunden har besøgt, så kan tilbuddet om at få pakket gaverne pænt ind være det, der gør, at kunderne vælger at købe hos dig – særligt, når de er ude i sidste øjeblik.

 

6. Promover gavekort i de sidste dage op mod jul

Mange mennesker handler julegaver i allersidste øjeblik. Når du har en webshop, kan du lade folk handle i minutterne helt op til, at de skal give gaven, hvis du tilbyder køb af gavekort.

Gavekort er en nem gave og en gave, som ifølge undersøgelser bliver rigtig godt modtaget. Det er derfor en helt oplagt mulighed for dig for at tilbyde dine kunder en ekstra service, og samtidigt er det også en god mulighed for at få det sidste ud af julehandlen.

Gavekort kan tilbydes som en vare, kunden printer ud og selv afleverer til gavemodtageren. Det kan også leveres på e-mail direkte til modtageren i tilfælde, hvor kunden er meget sent ude – i sådanne tilfælde er det oplagt, at det fremgår, at gavekortet først sendes 24. december – også selvom kunden køber det den 23. december.

 

7. Giv mulighed for fysisk afhentning de sidste dage op mod jul

Tilbyd eventuelt afhentning hos dig de sidste dage op mod jul – det er god sidste øjebliksservice. Hvis du har adresse langt fra alting, giver det selvfølgelig ikke mening, men har du adresse et sted, hvor du formoder, at mange har mulighed for at lægge vejen forbi, så overvej at give dine kunder mulighed for at hente deres bestilling. Dette er igen en lille ekstra service, der kan være det, der gør, at kunden vælger din butik frem for en af konkurrenternes.

 

8. Nyhedsbreve – tilbud og masser af dem!

Pep dine nyhedsbreve op til jul og lav mange af dem. Frekvensen af dine nyhedsbreve må godt tage til, da folk jo i denne tid er på udkig efter gode tilbud. De er næsten gratis at sende ud, de har ofte en god konvertering, og de er et effektivt værktøj til at nå kunderne med gode tilbud.

Du bør som minimum i din plan have afsat tid til at lave ét nyhedsbrev per uge, men gerne flere. Selv om du øger frekvensen for dit nyhedsbrev, så vær ikke bange for, at nogen afmelder det. Så er det måske alligevel folk, som ikke vil lægge penge i din butik.

 

9. Vær tilstede på de sociale medier

Facebook, Instagram og hvad du ellers bruger af sociale platforme. Vær tilstede op til jul. Jul dine profiler op og signalér, at du har gode tilbud, og at du er stedet, man skal lede efter inspiration.

Her har du en unik mulighed for at nå ud til dine kunder på en nem og hurtig måde samt nå potentielle kunder.

Lav eventuelt en adventskalender, hvor man kan vinde noget ved at deltage i en konkurrence.

Faktisk kan du reklamere for næsten alle 10 tips på de sociale medier, som gør det nemt, trygt og sikkert at købe julegaver i netop din webshop.

 

10. Inspiration

Nogle gange er man bare på helt bar bund omkring, hvad man skal købe og så kan det være godt med noget inspiration. Du kan derfor med fordel oprette en julekategori på din side, hvor du giver ideer til gaver til fx forskellige familiemedlemmer. Her er nogle ideer til, hvad en sådan side kunne indeholde:

  •  10 bedste bud på den perfekte julegave til ham og hende
  •  Den perfekte gave til mor og far
  •  Årets nyheder
  •  Mest solgte produkter lige nu

 

Husk! Jo mere du forbereder dig, jo bedre er du rustet til, når det for alvor går amok. Få defineret dine salgsmål, dit julebudget og sørg for, at kvaliteten er i orden.

Giv dine kunder en god oplevelse, når de handler hos dig, og gør gerne noget ekstraordinært – som f.eks. at give et stykke chokolade med i pakken.

PS. Har du spørgsmål til teknik; hvordan opsætter du tilbud i din webshop m.m., så har vi designet en hel supportside om jul for at optimere dine vilkår for en suveræn julehandel.

Rigtig god julehandel!

 

 

 

 

 

Dennis Wormark Larsen

Content Manager at DanDomain
34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.
Dennis Wormark Larsen

Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)

Dennis Wormark Larsen

34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.