2 SEO-tips enhver webshop bør følge

Søgemaskineoptimering (i daglig tale: SEO) kan være en hård nød for mange at knække.

Vi har spurgt vores venner fra Kendskab, hvordan webshopejere kommer godt fra start med deres SEO-arbejde.

Kendskab hjælper til dagligt deres kunder med at blive set i toppen af isbjerget, bedre kendt som Google. De arbejder med SEO, AdWords, Google Shopping, Display markedsføring, Facebook, PR og E-mail marketing.

Vi giver hermed ordet videre til René Poulsen, SEO specialist og partner hos Kendskab.


 

Title Tag og Metatag beskrivelser

Vidste du …
At du kan bestemme, hvordan din webshop præsenteres i Google og være med til at forbedre din placering? Hvor og hvordan din webshop skal optimeres for at øge placeringen i Google er spørgsmål, som vi ofte får.

Et essentielt sted at starte er de såkaldte sidetitler og meta-beskrivelser (i DanDomains Webshop administration kaldes de “Title Tags” og “Metatag beskrivelser”).

Se her et eksempel på, hvordan Title Tag og Metatag beskrivelse ser ud i Googles søgeresultat

Title Tag og Metatag beskrivelsen udgør altså til sammen det uddrag, som vises i Google, når du bliver fundet på dine søgeord.

Derfor er det vigtigt, at beskrivelserne er helt skarpe, både så du bliver fundet – og ikke mindst, så de besøgende får lyst til at klikke ind på netop din side.

I dette blogindlæg forklarer vi, hvordan du tilretter generiske Title Tags og Metatag beskrivelser på shoppen, og hvor og hvordan du tilretter Title Tag og Metatag beskrivelser på produktgrupper.

 

Derfor skal du tilrette (og optimere) Title Tag og Metatag beskrivelser

Ved at tilrette generiske Title Tag og Metatag beskrivelser opnår du at:

  • Google vurderer disse Title Tags og Metatag beskrivelser af højere kvalitet
  • Du får vist let genkendelige og beskrivende uddrag i Googles søgeresultat

Ved at rette (og optimere) Title Tag og Metatag beskrivelser på produktgrupper opnår du at:

  • Google vurderer disse Title Tag og Metatag beskrivelser af højere kvalitet
  • Google bedre forstår, hvad de enkelte sider handler om
  • Du får vist beskrivende og målrettede uddrag i Googles søgeresultat
  • Du potentielt får en bedre placering på udvalgte ord i Google på disse sider

Når du skal skrive Title Tag og Metatag beskrivelser, er det vigtigt, at du er opdateret i forhold til Googles canvas, således at dine uddrag passer til de gældende længder.

Anvend evt. gratis værktøjer som Screaming Frog for at se dine Title Tag og Metatag beskrivelser visualiseret.

 

2 gode råd til dig fra os

#1: Tilret generiske Title Tags og Metatag beskrivelser

I din DanDomain webshop er der en række standardiserede sider, hvor Title Tag og Metatag beskrivelser bliver kopieret ud fra forsidens opsætning. Det er vigtigt at disse bliver tilrettet, således at de repræsenterer og beskriver den enkelte side, bedst muligt.

Her finder du generiske Title Tags og Metatag beskrivelser:

  • Under “Egne sider” har du ofte CMS-x.html sider. Når du vælger disse sider, har du mulighed for at angive en tilpasset Title Tag og Metatag beskrivelse.

 

  • Under “Design”, “Tekster/Knapper” er der en række indholdssider, eks. Vilkår, Kundecenter m.v., hvor det er muligt at angive Title Tag (ikke Metatag beskrivelser).

 

  • Under “Design”, Topmenu” finder du en række usynlige system-sider, eks. Kurv, Søgning m.v. Disse sider skal tilrettes under “Indstillinger”, “Title- og metatags”.

 

#2: Rette (og optimere) Title Tag og Metatag beskrivelse

I din DanDomain webshop har du en lang række produktgruppe sider. Hver produktgruppe side skal findes på en række unikke søgeord og søgefraser. Disse skal du have på plads, inden at du skriver dine Title Tags og Metatag beskrivelser (kontakt os evt. for at få hjælp til dette).

Det er vigtigt, at hver enkelt Title Tag og Metatag beskrivelse bliver optimeret, således at de repræsenterer og beskriver den enkelte side bedst muligt og nævner de vigtigste søgeord.

Her finder du Title Tags og Metatag beskrivelser på produktgrupper:

  • Under den enkelte produktgruppe har du mulighed for at angive en tilpasset Title Tag og Metatag beskrivelse. Husk at teste længden i Googles canvas i eks. Screaming Frog, således at du visuelt har en fornemmelse af længde og udtryk.

Bonustip
Test dine Title Tags og Metatag beskrivelser på en mobil. Sørg for at få de vigtigste UnikkeSellingPoints nævnt først, således at de bliver vist på en mobil og ikke bliver “klippet af”, da mobilversionen oftest viser færre tegn.

Som afsluttende kommentar kan det anbefales at læse Googles Guidelines om Title Tag og Metatag beskrivelser.


TAK til René for guide og gode råd til Title Tags og Metatag beskrivelser i DanDomains webshop.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne have hjælp til at øge DIT kendskab via Google, kan du kontakte Kendskab på telefon 70 70 10 02 eller ved at udfylde kontaktformularen her >>

Kendskab afholder også 1:1-kurser, hvor du kan lære alle teknikkerne. Senest havde de en kursist, som var gået fra “ude af top 500” til disse placeringer, du kan se på billedet nedenfor. Så det virker altså!

Én af Kendskabs kunder var på kursus og fik optimeret en kategori.
Her ses de imponerende resultater, blot 1 dag efter optimeringen af Title Tag og Metatag Beskrivelse!

 

Kunne du bruge indlægget, så smid endelig en kommentar nedenfor.

Maria Schlosser

Maria Schlosser

Content marketing medarbejder at DanDomain A/S
Brænder for (god) kommunikation. Erfaring inden for områder som SoMe, e-mail markedsføring, annoncering, copywriting og web. Elsker at lege med ord og skabe værdi for modtagerne.
Maria Schlosser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *