70 deltagere fik en opgradering i sociale medier

Det var en varm dag den 27. maj, og glasfacaden i vores hovedkontor inviterede gæstfrit solen indenfor, hvor 70 deltagere fra det mest af landet havde afsat fire timer til at få mere ud af indsatsen på sociale medier.

Det samme havde Digital Content Strategist, Niels Tybjerg, fra IIH Nordic, der præsenterede en komprimeret samling af dos and don’ts på en række af de mest populære sociale medier.

Bedømt på tilbagemeldingerne fra deltagerne var det, trods varmen, bestemt umagen værd. I en survey har 100 procent meldt positivt tilbage omkring oplægsholderens kompetencer, og 94 procent har tilkendegivet, at de er interesserede i at deltage på fremtidige seminarer.

Blog_TakeOff_Social_annonceSeminaret var det fjerde i række af gratis arrangementer, hvor vi ønsker at inspirere vores mange kunder til at løfte deres webshops til nye højder.

Seminarerne indtil videre har haft temaerne:

  • SEO
  • AdWords
  • Internationalisering af webshops
  • Sociale medier

Interessen for bl.a. SEO seminaret har været så stor, at SEO konsulent Rene Poulsen fra Wiseo kommer igen den 28. august under titlen ”Kom til tops med SEO”, der sidst tiltrak 100 tilfredse deltagere.

Læs mere om vores gratis events og kom med forslag til kommende temaer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.