Black Friday - Klar til årets største handelsdag?
Black Friday-fænomenet har for alvor taget fat i Danmark, og den store handelsdag har de seneste par år slået julehandlen og de populære ’store byttedage’ af tronen som de mest indtjenende dage.
For at give dig råd til, hvordan du (også) kan slå rekorder på Black Friday 2018, har vi gæstebesøg på bloggen.
Dagens gæsteblogger fra Dandomains ParterNetværk:
Jimmy Vejlemark, fra OnlinePlus
Rigtig god læselyst!
BONUS INVITATION
Kursus i Black Friday, hvis du har en Dandomain Webshop:
Alle Dandomains webshop ejere inviteres til kursus i Black Friday. Jimmy fra OnlinePlus kommer til Randers d. 4 oktober og til København d. 11. oktober. Tilmeld dig DanDomains Black Friday kursus her >>
Du får 3 timers undervisning i at tjene penge på Black Friday.
Gæsteindlæg
Er du klar til Black Friday 2018?
Vi slog forbrugerrekord i 2017
I løbet af den 24. november 2017 blev der brugt 2,117 milliarder kroner fra danskernes dankort, og med det beløb slog vi forbrugsrekorden. Danskerne er samtidig også blevet vilde med at slippe for de lange køer, og i dag shopper store dele af den danske befolkning hjemme fra sofaen. Der blev derfor brugt 288 millioner kroner online på danske webshops i løbet af Black Friday.
Da danskerne i dag er mere tiltrukket af onlineshopping end at stå i lange køer, er der også en generel stigning i, hvordan der bliver shoppet. I det første halve år af 2018 foregik 20% af alle handler på en mobilenhed. De 20% svarer til en omsætning på 63,6 milliarder kroner og udgør 94 millioner handler. Dette er en stigning på 11,7% sammenlignet med det første halve år af 2017.
Tiderne ændrer sig, og tendenserne følger med. Derfor vil vi i de følgende afsnit præsentere forskellige områder, som kan hjælpe dig på vej mod at slå rekorder på Black Friday 2018.
Black Friday og SEO
Dine kunder kan ikke handle hos dig, hvis de ikke kan finde dig!
En af de vigtige ting, man skal have styr på, inden der i kalenderen står Black Friday, er derfor søgemaskineoptimering.
Formålet med SEO er at skabe trafik på ens hjemmeside. For at øge dette kan du lave en landingsside til Black Friday. Hvis du laver en specifik landingsside til Black Friday, vil du kunne give kunderne et bedre indblik i, hvad du tilbyder, og det vil øge trafikken på din hjemmeside i dagene op til Black Friday. Det vil i sidste ende have en effekt på dit SEO-arbejde. Med en specifik landingsside vil man også - ved hjælp af Facebooks pixel - kunne udforske nogle nye interessante målgrupper (læs mere længere nede).
Hvis du vil arbejde med SEO op til Black Friday, er det vigtigt, at du er ude i god tid. Det kan tage flere måneder, før man rigtig kan mærke effekten.Det er derfor vigtigt, at du bruger dine kræfter på de rigtige søgeord. Der stor forskel på, hvor meget konkurrence der er på ordene/sætninger, og hvor mange antal søgninger de forskellige ord har.
For at lave SEO til Black Friday bør du som minimum starte 3 måneder før. Det vil sige allerede i juli/august begynder du at liste de specifikke søgefraser (sætninger), som har en lav konkurrence og som indeholder Black Friday.
Med flere mere målrettet søgeord kan man skabe resultater indenfor en kortere tidshorisont – et ”mange bække små"-koncept. Det tager nemlig længere tid at rangere godt på de ord, hvor både konkurrencen og antal søgninger er høj.
PROTIP fra DanDomain:
Vil du se, hvor din webshop er placeret i søgeresultatet og på hvilke søgninger?
Log ind på Google Search Console.
Under menupunktet Søgetrafik > Søg i Analytics.
Black Friday og Facebook
Vær med på bølgen
I Danmark er vi blevet store tilhængere af de sociale medier. Der er dog et foretrukket medie, og på det er der mange muligheder for at nå dine kunder. Facebook er danskernes favorit sociale medie med 67% aktive brugere, hvoraf 63% logger på hver dag.
Målrettet Facebook annoncering
Hvis du har styr på din Facebook, kan du fange nye kunder, men også kunder, som har besøgt din hjemmeside uden at foretage et køb. Med Facebook kan du lave ”re-targeting” på alle, der besøger din hjemmeside op til Black Friday. Har de allerede været på din hjemmeside, har de vist interesse, og der er derfor en større chance for, at de vil købe noget.
Facebook kan huske præcis, hvad dine besøgende har kigget på, og det er data, som kan hjælpe med at gøre din markedsføring langt mere specifik og ramme den helt rigtige målgruppe. Derfor bør du implementere Facebook-pixel sporing på din webshop.
Benytter du Dandomain Webshop indsætter du dét ID, du får fra Facebook, ind under shopindstillinger > tracking og feeds (se guide her)
Facebook begivenhed - Black Friday
Facebook er også en rigtig god måde at holde dine kunder informeret omkring, hvordan Black Friday vil være hos dig, og hvilke tilbud du har. Det kan du blandt andet gøre ved at oprette en begivenhed, som kunderne kan trykke deltager på.
FaktaboksEn Facebook-pixel er en kode, der implementeres på kundens website. Pixlen måler effektiviteten af annoncerne ved at forstå de handlinger, som folk udfører. Med en Facebook-pixel kan du bl.a.:
Du kan f.eks. bruge pixlen til at vise annoncer til besøgende på dit website de sidste 30 dage eller til folk, der har tilføjet varer i indkøbskurv, men ikke købt. Med pixlen får man altså nogle meget specifikke målgrupper af folk, som tidligere har interageret med dit website og som udgangspunkt let kunne være interesserede igen. |
FaktaboksFacebook lead-annoncer er en annoncetype, der indeholder en kontaktformular. På den måde kan du indsamle ønskede informationer fra folk, som viser interesse. Det kan eksempelvis være en e-mailadresse. Du kan yderligere integrere dine leads med et CRM-system, så du hurtigt har adgang til dit nye data. |
Black Friday nyhedsbreve
Dinosauren som stadig kan!!
Nyhedsbreve bliver hurtigt afskrevet som spam, så hvorfor bruge tid og ressourcer på at producere en masse af dem? Med nyhedsbreve kan du personliggøre dine budskaber, da du oftest har flere informationer om din kunde – det kan eksempelvis være fødselsdag eller bare et navn.
Emails før, under og efter Black Friday
På mange de andre markedsføringskanaler skal du dele pladsen med alle de andre, og på den måde vil der altid være en risiko for, at dit budskab forsvinder i mængden. Vil du derfor tage del i de mange konverteringer til Black Friday, bør du komme i gang med at forberede og producere dine nyhedsbreve allerede nu!
Black Friday giver flere mailadresser
Ét af de største spørgsmål blandt mange webshopejere er om Black Friday ikke bare er penge ud af lommen.
Med den rette forberedelse kan Black Friday forøge din nyhedsbrevsliste.
Det kan du gøre på flere forskellige måder. Du kan gøre brug af Facebooks leadannoncering eller forskellige pop-ups på din hjemmeside.
Specielt pop-ups er blevet et meget populært værktøj til at indsamle informationer. Den dukker op, når man besøger en hjemmeside, og lige så irriterende den kan være, ligeså interesseret og nysgerrig kan den gøre os. Derfor er der netop så mange webshops, der benytter pop-ups.
Som et nyt "pop-up skud" på stammen, så har mange stor succes med at køre spilkampagner til at skaffe flere nyhedsbrevstilmeldinger. Det er specielt skrabelodder, den enarmet tyvknægt og lykkehjulet, som er blevet en måde at samle e-mailadresser.
Black Friday og Google Ads
Dagen hvor dit Google AdWords budget stikker af
På Black Friday skal du forberede dig på, at der vil være langt flere søgninger på dine produkter end normalt. Din konverteringsrate vil være højere, da folk er meget købsparate denne dag - De er på jagt efter at købe og ikke bare drømme.
Du kan ikke komme uden om Google Ads. Det vil være en dag, hvor dit budget vil blive brugt langt hurtigere end normalt. Dine konkurrenter skruer op for deres Google AdWords budget. Og det bør du måske også gøre?
Google Shopping annoncering - Undgå rabatkoder
Det er blevet rigtig populært at tilbyde ens kunder rabatkoder. Vi anbefaler, at du ikke benytter dig af dette til Black Friday, da det så er dine normalpriser, der vil fremgå i shopping annoncerne. Du bør derfor sætte priserne ned og på den måde gøre det langt tydeligere for din kunde, at der er penge at spare.
Det nye sort - MobilePay på Black Friday
MobilePay har på kort tid fået en stærk position i danskernes bevidsthed og er blevet en af de fortrukne betalingsmetoder. Det er en tendens, der vokser, og som vi ikke kender det fulde potentiale af endnu. MobilePay bliver i dag brugt til at gennemføre hver 10. handel, hvilket er 3 gange så mange som i 2016.
Den opadgående udvikling gjorde, at MobilePay havde meget travlt til Black Friday i 2017. Her registrerede de en vækst i omsætningen på 170% sammenlignet med Black Friday 2016.
Hvis man sammenlignede deres tal med en almindelig fredag, var det en stigning på 1020%. Det var specielt aftenshopperne, som var glade for den hurtige betalingsløsning, da der blev handlet for 8,5 millioner mellem klokken 21-22. Både den hurtige betalingsløsning og tendensen til at shoppe mere fra mobileenheder sætter høje krav til en webshop, og det er yderst vigtigt, at du kan følge med!
FaktaboksDa de fleste søgninger på Google foregår via mobilen, vil Google flytte deres fokus fra computersøgninger over til mobilsøgninger. Begge vil stadig fungere i 2018, men på sigt er det planen, at Google kun vil benytte sig af et index - Mobile First Index |
Kan du tjekke alle punkterne af på din online markedsføringsliste?
Hvis ikke så kontakt os til en uforpligtende samtale, og vi vil klæde dig på til dette års største handelsdag. Hvis du har webshop hos Dandomain håber jeg vi ses til Dandomains Black Friday kursus >>
Gæsteindlæg af Jimmy Vejlemark
Online Plus, DanDomain Partner
T: 70 22 11 44
Jeg elsker digital markedsføring og brænder i høj grad for at skabe resultater for mine kunder med solid rådgivning på tværs af alle medier. Jeg har været rådgiver i mere end 700 webprojekter, af forskellig art, og holder derudover løbende foredrag og seminarer om online markedsføring over hele landet.