Blev direktør som 13-årig og scorede kassen på lockout

Handelsgymnasieelev fra Odense driver egen webshop i stedet for at knokle med aviser i regn og slud.

Alene overskriften siger en del om den nu 17-årige Mads Herlev, der i dag driver sin egen DanDomain WebShop på tredje år, BABYTOYS.DK, med stor succes.

Det starter egentlig med, at han som 13-årig ser sig om efter et fritidsjob, så der kan komme lidt ekstra håndører på kontoen. Men det der med at gå med aviser ligesom alle de andre, det tiltaler ham ikke. Ikke mindst på grund af en tarvelig timeløn set i forhold til arbejdsindsatsen, men helt klart også på grund af de danske vejrforhold. Det er kort sagt ikke lige ham.

”Nej, jeg gad ikke det med at gå med aviser. Jeg ville ikke gå at ærgre mig over, det jeg lavede. Selvom det var ret hårdt i starten, og det ikke var nogen god forretning, så var det på sigt bedre end at gå med aviser. Jeg havde også et job ved siden af, hvor jeg skulle pakke nogle blomster, men jeg sagde hurtigt op igen. Jeg ville lave det, jeg synes, var sjovt”, fortæller Mads Herlev.

Computeren har derimod altid haft hans interesse, og efter en samtale med sin far bliver der søsat en lille plan om noget salg af babylegetøj på nettet. 20.000 i indskud til lidt lagervarer og opstart med egen webshop hos DanDomain. Titlen som direktør i en alder af kun 13 år lyder alligevel mere tiltalende end avisbud, og det bliver starten på fritidsjobbet, der stadig er hans kilde til lommepenge den dag i dag.

Lav din egen webshop gratis.

Spandt guld på lærerlockout

De fleste forbinder lærerlockoutet i 2013 med noget negativt. Børn, der ikke kan komme i skole, og forældre, der ikke aner, hvad de skal gøre af dem. Men Mads Herlev nød godt af krisen. Der kom nemlig en ordre af en betragtelig størrelse fra Odense Lærerforening, som skulle bruge 1.300 tavler til en stor happening. På de tavler, Mads havde solgt dem, stod der; ”Lock os ind”. Han tog endda ind til byen for at se demonstrationen. Her blev han mødt af et virvar af tavler med budskaber.

”Det var helt, helt sindssygt at se mine tavler i hænderne på mine lærere. Det var så surrealistisk. Det var mig, der havde solgt dem de tavler, som de stod med i hænderne. Så bliver man altså lidt stolt. Det var så vildt at opleve, især når jeg ikke var ældre. Jeg synes bare, det var sjovt. Og det er fedt at være sin egen chef. Selvgjort er velgjort” siger han og griner kækt.

Faktisk røg der endnu en ordre under lockoutet, da Uddannelsesforbundet i København snuppede de sidste 75 tavler, han havde på lager.

Fremtiden ligger fast

I krystalkuglen tegner der sig et billede af en mand med iværksætter på visitkortet. Mads er slet ikke i tvivl om, at det er den vej, han vil gå. Efter Handelsgymnasiet, hvor han i øvrigt går på iværksætterlinjen, vil han i gang med egne projekter og virksomheder. Hvad det skal være, er ikke besluttet endnu. Men det at være sin egen chef, det er lige ham! Der skal nok udvikles lidt på BABYTOYS.DK, og så er der nye projekter på vej. Blandt andet en ny webshop.

Rigtigt mange går med drømmen om at blive iværksætter, men gør aldrig noget ved det. Spørger man Mads Herlev, så er det præcis det, der er forskellen.

”For det første. Ligegyldigt, hvad det er, så spring ud i det. Tag et skridt ad gangen. Start med at blive CVR-registreret, og tag den der fra. Jeg bruger AMINO.DK rigtigt meget. Jeg er faktisk blevet ekspertblogger derinde. Her kan man få rigtigt meget hjælp til opstart og gode idéer. Jeg havde aldrig klaret den uden. Men kast dig ud i det og lær af dine erfaringer, det er det bedste råd, jeg kan give”, slutter han af.

Til folk med en iværksætterdrøm eller unge mennesker, der er træt af at gå med aviser, så kan Mads fortælle, at hans omsætning ligger på en million kroner om året.

Så du kan passende gøre som Mads. Få din egen webshop hos DanDomain.

Du kan få inspiration ved at se, hvad Mads Herlev går at laver her på hans hjemmeside, BABYTOYS.DK.

Dennis Wormark Larsen

Dennis Wormark Larsen

Content Manager at DanDomain
34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.
Dennis Wormark Larsen

Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)

Dennis Wormark Larsen

34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.

One thought on “Blev direktør som 13-årig og scorede kassen på lockout

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.