Borgmesteren åbnede nyt kapital i dansk e-handelhistorie

DanDomain A/S lagde tirsdag formiddag lokaler til, da det nye projekt, e-business Randers, åbnede en ny uddannelse med et brag. Bogstaveligt talt.

Der var stort opbud fra pressen tilstede, da den nye organisation, e-business Randers, officielt blev åbnet af borgmester i Randers Kommune, Claus Omann Jensen (V). TV2 ØSTJYLLAND og Randers Amtsavis, for bare at nævne et par stykker, så det vigtigt at få dagens åbningsevent med på deres dagsorden og samtidig brede det gode budskab. Den guldfarvede konfetti steg til tops i DanDomains flotte lokale, da den digitale, røde snor blev “klikket”. e-business Randers logo-kagen blev fortæret med stor fornøjelse, og der var lidt andet godt til ganen ved den festlige lejlighed, som ikke mindst er en historisk begivenhed. For samtidig var det startskuddet til en ny og hidtil uset uddannelsesform, som blev åbnet for tilmeldinger. Uddannelsen til e-købmand er den første af sin slags, og i Randers brøster man sig af at være first mover, når det gælder it og e-handel.

”Vi har altid været dygtige og innovative i Randers. Det er en sand fornøjelse at være med til, når der lige pludselig kommer noget så genialt som e-business Randers, og at I går sammen om at skabe sådan en uddannelse. Det er jeg utroligt glad for,” lød det fra borgmesteren i sin åbningstale, da han takkede de lokale interessenter. Her kan nævnes Tradium, Erhvervsakademi Dania, Business Park Randers, Erhverv Randers, Randers Storcenter, Randers Kommune, Randers City, Buchs, Innovisio, MEEwallet og DanDomain A/S.

Kom online med din egen forretning – lav din egen webshop gratis

Succesfuld åbning med solid opbakning

Opbakningen om e-business Randers har været stor særligt i det lokale uddannelses- og erhvervsmiljø. Men med en first mover-uddannelse som den nye uddannelse til e-købmand kommer Randers for alvor på landkortet, når det gælder e-handel. Visionerne og ambitionerne er skyhøje, og uddannelsen skal blandt andet være bindeledet, der positionerer Randers som Danmarks fyrtårn inden for e-handel.

Rygterne om uddannelsen til e-købmand breder sig som ringe i vandet. I skrivende stund har to håndfulde medier allerede omtalt det nye tiltag fra e-business Randers, der i selvsamme stund kun er godt tre timer gammelt. Den første kommende studerende, som bliver en del af det første kuld, der kan påbegynde den omtalte uddannelse, modtog blomster under store klapsalver af den fremmødte skare af interesserede. Der blev blitzet løs med kameraerne, der lød som revolvertromler, da Mette Bach, 41 år fra Viborg, fik en dugfrisk buket årstidens blomster af selve borgmesteren. Hun tog fra Viborg med en formodning om, at uddannelsen til e-købmand måske var noget for hende. Og der skulle ikke mange minutters tale til, før hun var overbevist.

”Alene den opbakning, her er i lokalsamfundet med alle de her interessenter, det er nok til, at jeg bare gerne vil med på bølgen. E-handel er jo fremtiden, og jeg vil gerne med i den forreste vogn. Og når borgmesteren står og taler om 73 milliarder kroner i e-handel om året, så kan man da slet ikke lade vær. Jeg er i hvert fald slet ikke i tvivl om nu, at det er det her, jeg vil,” udtrykte en meget begejstret Mette Bach, da DanDomain fangede hende umiddelbart efter modtagelsen af klapsalver.

Høstede frugten af hårdt arbejde

Der er blevet knoklet løs med oprejst pande og stor motivation hele vejen. Særligt de seneste par uger har været hektiske, men i dag kulminerede det, og en gedigen indsats bar frugt.

”Jeg synes, det gik over al forventning. Den stemning og opbakning, der har været hele vejen igennem, er essentiel for, at e-business Randers kan lykkes. Og i dag viste vi, at vi er klar til at løfte den opgave, der skal til for at revolutionere e-handlen. Ikke bare her i Randers, men også i hele Danmark. Når der bliver talt e-handel, så skal folk tænke Randers. Vi skal være førende. Og med uddannelsen til e-købmand tager vi endnu et skridt i den rigtige retning. Jeg er derfor ovenud lykkelig for, at vi nu er i mål med at søsætte vores plan. Nu skal vi så for alvor udleve den, og det glæder jeg mig personligt rigtigt meget til,” sagde en yderst tilfreds formand for styregruppen, Ronnie Bach Nielsen, som lukkede ballet af.

Uddannelsen til e-købmand forventes at starte i september 2015, og der er allerede stor interesse og flere ansøgere, som optages via kvote 2 og individuelle samtaler. Uddannelsen kræver, at man i forvejen har en handelsmæssig baggrund.

Du kan læse mere om e-business Randers og uddannelsen her.

 

Dennis Wormark Larsen

Dennis Wormark Larsen

Content Manager at DanDomain
34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.
Dennis Wormark Larsen

Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)

Dennis Wormark Larsen

34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.