DanDomain indgår partnerskab med e-conomic

Et domæne, en hjemmeside og et regnskabsprogram. Det skal de fleste virksomheder på tværs af brancher og størrelse bruge. Nu kan de få det hele i én og samme pakke.

Fra 1. april 2014 er DanDomain officiel forhandler af Europas mest brugte online regnskabsprogram. Det dansk udviklede e-conomic er et komplet regnskabsprogram til iværksættere samt små og mellemstore virksomheder, og har i dag flere end 70.000 erhvervskunder alene i Danmark.

Om det nyligt indgåede partnerskab siger e-conomics Director of Business Development, Jes Tækker Stemann Brinch:

”Vi er stolte af, at et af landets førende hostinghuse har valgt at tage e-conomic ind i sin produktportfolio. Vi mener, at vores målgrupper og produkter komplementerer hinanden godt, og ser frem til samarbejdet.”

Blog_e-conomic_logo
Online regnskabsprogrammet e-conomic leveres med 60 dages fuld tilfredshedsgaranti

Fælles fokus på supportoplevelsen

Salgsdirektør hos DanDomain, Mark Frihagen, lægger ikke skjul på, at han ser partnerskabet som en prydfjer i hatten.

”Jeg er ganske enkelt pavestolt over, at e-conomic, med deres enorme succes, ser DanDomain som en vigtig partner i bestræbelserne på at nå endnu længere ud i dansk erhvervslivs vækstlag.”

Han ser regnskabsprogrammet e-conomic som den perfekte tilføjelse til DanDomains produktportefølje bestående af online-baserede produkter, der henvender sig til samme målgruppe.

”For det første er det et hamrende kompetent regnskabsprogram, der gør en kompliceret opgave enkel og det til en lav abonnementsbaseret pris. For det andet lægger e-conomic, lige som os, stor vægt på at give kunden en unik support- og serviceoplevelse.”

Introkampagne: Spar 33 procent

Med kampagnepriser fra under 110 kroner om måneden forventer Mark Frihagen, at e-conomic er et oplagt online regnskabsprogram for DanDomains erhvervskunder i alle størrelser.

Introduktionskampagnen skal gøre online regnskabsprogrammet endnu mere attraktivt at kombinere med DanDomain produkter som domæner, webhoteller, webshops, Office 365 og større hostingløsninger.

Frem til udgangen af maj har DanDomain fået muligheden for at tilbyde e-conomic med en særlig introduktionsrabat på 33 procent af hele den første faktura, dermed kan de hurtigste få kampagneprisen i seks måneder.

Introkampagne: Spar 33 procent på e-conomic regnskabsprogram

Fakta om e-conomic

  • Europas mest anvendte online regnskabsprogram
  • Flere end 70.000 erhvervskunder i Danmark
  • Grundlagt i Danmark i 2001
  • Opkøbt af den internationale kapitalfond HgCapital i 2013

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.