DanDomain-kunde vandt prestigefyldt pris!

Der skal lyde et stort tillykke her fra DanDomains hovedkvarter i Randers til vores kunde GrowingFeet, som torsdag aften snød alt og alle i klassen “Bedste B2C-virksomhed-online omsætning under 30 mio. kr.”

Torsdag aften drog en håndfuld DanDomain-ansatte mod København, hvor FDIH havde arrangeret årets mest prestigefyldte e-business award show, “E-Handelsprisen”. I år blev det afholdt på Tivoli Hotel & Congress Center, hvor der var udskrevet rekordmange navneskilte, som hver enkelt deltager bar under eventen. Over 700 festklædte og glade mennesker prydede den flotte festsal, som var pyntet fra top til tå. 60 jurymedlemmer havde udvalgt 12 vindere til de 12 priser, som der skulle uddeles til de heldige.

Godt år for e-handlen

2014 var et særdeles godt år for e-handlen i Danmark. Faktisk er det så godt hvert eneste år, at tallet handlen stiger med godt 20 procent hvert år. Omkring 74 mia. kroner omsætte vi for. I 2015 når tallet 90 mia. kr., lyder det fra eksperterne. Men ambitionerne er til meget mere.

“Vi skal udover grænserne og have fat i udlændingene, så de køber på danske sider. Sammen skal vi ud at erobre nogle udenlandske markedsandele”, lød det fra den administrerende direktør for FDIH, Annette Falberg. Her blev der hentydet til, at ud af de 74 mia. kr., der blev omsat for i e-handlen, var kun 5 mia kr. af dem fra udlændinge.

DanDomain-kunde steg til tops

GrowingFeet sælger børnesko på nettet, og de gør tlisyneladende så godt, at de denne torsdag aften kunne feje al modstand af banen. Bl.a. liftkonceptet GoMore måtte vige for GrowingFeet, der ser prisen som en kæmpe skalp.

“Det er jo fantastisk at have vundet. Vi syntes, vi havde et godt oplæg til det. Men man ved aldrig, hvad juryen lægger vægt på. Så det var godt, at det faldt ud til vores fordel,” lød det fra en meget tilfreds Peter Ulka fra GrowingFeet, som samtidig ikke var bleg for at melde ud om de kommende år.

“Målsætningen er at om to år, der kan vi ikke længere stille op i denne kategori. Det er rimeligt evident, så vi skal gerne fordoble virksomheden over de næste tre, fire år”.

Der var da også en buket rosende ord fra GrowingFeet til DanDomain.

“Vi er rimeligt godt tilfredse med at være kunder hos DanDomain. Det fungerer godt. Det er et godt produkt og god support. Og jeg vil sige én ting: Value for money”, lød det fra Peter Ulka, der fortjent kunne drikke et ekstra glas champagne og bade sig i sejrslyset.

Networking for alle pengene

Resten af aftenen bød på networking, fest, drinks og masser af dans. De mange navneskilte med anført firmanavn var en glimrende ice-breaker til en samtale. I et proaktivt forum som dette var der grobund for masser af networking og mulige samarbejder i fremtiden. Det summede af liv selv i foyeren, hvor der blev udvekslet visitkort i pendulfart. Det vidnede i den grad om, at det her er en branche, der aldrig slapper af eller sover. At hvile på laurbærene er en by i Rusland, som ingen gider tage til. Her skal der vækstes. Så mon ikke e-handlen når op på de 90 mia. kr. i år. Vi får at se til næste års prisoverrækkelse.

Tak for denne gang og stort tillykke til GrowingFeet og e-handlen!

Lav din egen webshop gratis

Dennis Wormark Larsen

Dennis Wormark Larsen

Content Manager at DanDomain
34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.
Dennis Wormark Larsen

Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)

Dennis Wormark Larsen

34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.