Events

DanDomains Uddannelsesdag 2022: De vigtigste takeaways

DanDomains årlige uddannelsesdag er slut og sikke en god dag, det var! Tak til alle deltagere og samarbejdspartnere, der bidrog til et gennemført event 👏


Tak til årets deltagere og partnere for en succesfuld dag!

Så blev DanDomains store Uddannelsesdag 2022 afholdt - en dag spækket med inspirerende oplæg om salg via sociale medier. Vi takker alle vores kunder for opbakningen omkring dagen og for den positive feedback, vi har modtaget. Vi takker også vores dygtige samarbejdspartnere for at gøre dagen spændende med nogle lærerige og interessante oplæg, som har været brugbare for vores seje webshopkunder.

Årets Uddannelsesdag har været en succes! Læs med i blogindlægget og hør om dagens indhold med de bedste takeaways.

 

DanDomains Uddannelsesdag 2022 omhandlede salg på sociale medier

Sociale medier er næsten umulige at komme udenom, når virksomheder skal markedsføre sig - derfor var dagens emne naturligvis relevant for vores webshopkunder. Deltagerne fik værktøjer til at vækste deres webshop igennem sociale medier og viden omkring, hvordan det positivt kan bidrage til at øge deres salg.

Selve dagen bød på tips og tricks om Social Selling, Content Creation, Googles nye kampagneformat, liveshopping, konverteringsoptimering tips til din TikTok video, og hvordan du skaber troværdighed på sociale medier. I pauserne mellem dagens oplæg, havde deltagerne mulighed for at networke med os og vores dygtige samarbejdspartnere. 

 

Gik du glip af årets Uddannelsesdag? Så hold øje med vores kursus- og eventside, hvor der løbende opdateres med gratis kurser og events 👉  https://events.dandomain.dk  

 

De bedste takeaways fra oplægsholderne 

Til Uddannelsesdagen havde vi besøg af en masse samarbejdspartnere. Blandt dem var der oplæg fra blandt andet OnlinePlus, Confect, Sleeknote og Højkant 

 

1. Hvordan udnytter man sociale medier som salgsfremmende kanaler?

DanDomain partner: Jimmy Vejlemark fra OnlinePlus.

 

Jimmy Vejlemark fra OnlinePlus fortalte om kunderejsen med udgangspunkt i AIDAA-værktøjet, der hjælper dig med at strukturere din indsats før, under og efter et køb. Samtidig fortalte OnlinePlus om mediet "META", der har annoncører såsom Facebook og Instagram, og hvorfor dette kan være interessant for dig som webshopejer. I oplægget kom Jimmy bl.a. ind på, hvordan webshops kan benytte forskellige sociale medier i deres markedsføring, hvordan de hver især kan differentierer sig fra hinanden og hvad de skal være særligt opmærksomme på ved hver platform.

Vigtigste takeaways: Hav fokus på kunderejsen helt fra attention til action face, forstå din målgruppe og skab en rød tråd i din markedsføring.

 

 

2. Sådan skaber du lynhurtig content i din markedsføring

DanDomain partner: Andreas Nielsen fra Confect.

 

Confect præsenterede tips og tricks til, hvordan du kan skabe creative content uden brug af en in-house grafisk designer, og hvordan du effektivt kan tjekke din performance med Confect Analytics. Andreas gennemgik bl.a. hvordan tekst på billeder performer bedre end billeder uden tekst, og at det medfører, at folk handler mere og oftere, når du annoncerer tilbud. Content creation behøver altså ikke være svært!

Vigtigste takeaways: Kig mere ind i din data. Hvad virker, og hvad virker IKKE i din markedsføring?

 

 

3. Webshop - Best Practices

DanDomain partner: Mogens Møller fra Sleeknote.

 

Sleeknote præsenteres et spændende oplæg om, hvordan du udnytter din webshop bedst muligt. Her fortalte Mogens Møller, CEO hos Sleeknote, bl.a. om vigtigheden af mobile filtre og gav gode råd til, hvordan disse kan optimeres bedst muligt for at optimere brugervenligheden og oplevelsen for kunderne, når de handler via mobilen. Derefter blev deltagerne sat ind i, hvor vigtig deres webshops forside er, og hvordan du eksempelvis kan fremhæve aktuelle kampagner ved hjælp af billeder og bokse, der popper frem, når kunder besøger din webshop. 

Vigtigste takeaways: Webshops bør teste, hvordan de mobile filtre virker på webshoppen. 

 

 

4. Sociale medier anno 2022: Tips til din TikTok video

Oplægsholdere: Samson Blay og Steven Feraru fra Højkant.

 


Samson Blay og Steven Feraru er co-founders af den nyopstartede virksomhed Højkant - et video- og SoMe-bureau, der hjælper virksomheder med videoer på TikTok og Instagram Reels. Højkant afholdt et oplæg om TikTok, og hvorfor det er relevant for virksomheder/webshopejere at udnytte de mange muligheder, mediet tilbyder. Eftersom TikTok er et medie, der stiger i popularitet, har du som virksomhed mulighed for at nå ud til mange brugere, både nationalt og internationalt. Højkant formåede at inddrage publikum og vise, hvordan du nemt og enkelt, trin-for-trin, kan producerer en god TikTok video med potentiale til at nå rigtig mange brugere.

Vigtigste takeaways: Begyndt at producere dit indhold på højkant og genbrug eller gentænk det indhold, du har lavet i forvejen. Byg dit indhold op omkring din personlighed. 

 

 

 10 minutters pitch fra DanDomains samarbejdspartnere

Derudover holdt 3 af vores samarbejdspartnere hver især en 10 minutters pitch for deltagerne. Læs med nedenfor og hør, hvad de kunne tilbyde deltagerne. 

ELISA fortalte om liveshopping på sociale medier, og hvordan det kan hjælpe til at øge salget på diverse platforme. Liveshopping er en nem og kreativ måde at sælge dine produkter på via Facebook og Instagram.  

 

Se vores tidligere webinar i samarbejde med ELISA her👇  

 

Bontii apps fortalte om deres skræddersyede apps, som du kan implementere på din DanDomain webshop. Bontii apps kom bl.a. ind på, hvordan du kan tilbyde dine kunder abonnementsløsninger og point, når de handler hos dig.  

 

e-mærket afholdt et oplæg om, hvordan du som webshop kan skabe troværdighed mellem din hjemmeside og sociale medier. Præsentationen omhandlede, hvordan du kan øge dit salg ved at skabe en rød tråd mellem din webshop og dine kanaler på sociale medier. Uden troværdighed sker der sjældent en handel – med et troværdighedsstempel fra e-mærket skaber du tillid til din webshop! 

 

Hør, hvad e-mærket siger om deres præsentation nedenunder 👇 

 

 

Hør hvad deltagerne fik ud af dagen

Dandomains Uddannelsesdag 2022_R6A7502 Web

Dandomains Uddannelsesdag 2022_R6A7872 Web

 

Dagen efter Uddannelsesdagen fik alle deltagerne tilsendt en evalueringsmail. Her ser du et udsnit af deltagernes positive feedback:

 

🌟 "Jeg har allerede brugt nogle af tingene, vi lærte, i mine webshops"

🌟 "Det var en inspirerende dag med rigtig mange gode oplæg"

🌟 "Arrangementet var super godt planlagt, der var også ordentlige parkeringsforhold"

🌟 "Godt at netværke. Gode og relevante indlæg"

🌟 "Første gang, at jeg deltog, og jeg vil helt sikkert deltage igen næste år. Super arrangement"

🌟 "Spændende og alsidige indlæg"

 

Hør også nogle af deltagernes feedback fra selve dagen:

 

 

 

 

Har du kommentarer til Uddannelsesdagen eller forslag til fremtidige indslag?

Så send os gerne en hilsen i nedenstående kontaktformular👇 Vi ser altid frem til at høre fra dig!

 

Lignende indlæg