Dansk designer: En webshop er vejen til den gode forretning

Designer Lilian Adler lever af sin kreativitet, og har gjort det i mange år, men projektet for 2014 er at komme tættere på kunderne og dermed få større indflydelse på salget.

”Jeg ønsker at skabe en god forretning ved at sælge mine egne designobjekter, og en webshop er vejen frem,” fortalte hun, da vi fangede hende på mobilen kort efter nytår.

Anledningen var at fortælle, at hun var udtrukket som vinder af 12 måneders gratis abonnement på en DanDomain WebShop. Det kalendermæssige sammentræf må være et tegn fra de mægtige shopping guder. Netop den dag stod hun over for at skulle vælge tekniske løsning til en kommende webshop.

Prøv Danmarks bedste webshop løsning.

Første projekt: Gode produktbilleder

Lilian Adler har ikke tidligere erfaring med egen webshop, men hun har blandt andet forberedt sig ved at følge videoer på den gratis e-læringsportal Lynda. Og så har hun investeret i både et spejlreflekskamera og et ”mini-studie”.

Det første projekt i opbygningen af webshoppen bliver nemlig at skabe en ensartet og professionel stil til produktfotos. Ikke meget er overladt til tilfældigheder, og ambitionerne rækker fra start ud over landets grænser.

”En af mine forcer er, at jeg har en god fornemmelse for ide og æstetik, og på internettet kan jeg få mine værker ud til hele verden, ” fortæller Lilian Adler, der blandt andet har solgt sine værker på kunstmuseet Louisiana.

De små detaljer gør hele forskellen

Lilian Adler er uddannet fra Danmarks Designskole og har arbejdet med mange typer materialer og produkter bl.a. møbler, legetøj, tegnefilm og tog. I år vil små håndmalede porcelænsfigurer få en fremtrædende plads i webshoppen. Keramikfigurer med inspiration fra noget så usandsynligt som Ludo-brikker. Og mange forskellige håndmalede motiver har gjort dem til samlerobjekter i ind- og udland.

Lilian Adler støber, maler og glaserer selv alle figurerne, og uanset hvor stor succes hun måtte få med webshoppen, vil hun holde fast i håndværket og det dansk producerede.

”Jeg kunne få mine små håndmalede figurer produceret billigt i Østen, men de ville miste det særpræg, der gør hele forskellen. Jeg er primært designer, men jeg sætter en dyd i at mestre mange forskellige håndværk, så jeg kan være med fra idé til færdigt produkt.  Jeg elsker at skabe ting, så formålet med webshoppen er, at jeg får et salgsvindue til hele verden og tættere kontakt med kunderne. Og så selvfølgelig at få et bæredygtigt salg. Det er hele udfordringen.”

Går du også med tanker om at starte en webshop?

Prøv en DanDomain WebShop gratis i 30 dage inkl. support.

gratisdemo

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.