De oplyser Eurovision, Rammstein og Obama. It – det er et nødvendigt onde!

Ingen servere in-house. For SGM var det it-strategien, da fem mand ville revolutionere lysbranchen for to år siden, det er det stadig over 60 medarbejdere senere, og vil også være det, når virksomheden efter planen har 400 danske ansatte om to år.

Få en top professionel Hosted Server her.

Lad det være sagt med det samme, når lysvirksomheden SGM er gået fra 5 til næsten 70 medarbejdere på to år, så ligger forklaringen ikke i, hvor de placerer data. Og it-outsourcing kan heller ikke tage æren, når 400 medarbejdere, efter planen, har deres daglige gang i SGM’s nye, århusianske domicil om to år.

Operational manager hos SGM, Morten Sørensen, er klar i mælet, når han skal placerer it drift i virksomhedens prioriteringer. ”For os er it et nødvendigt onde, der bare skal virke. Derfor outsourcer vi det.”

Den serverløse strategi

Æren for SGM’s vækst skal nærmere tilfalde den gruppe mennesker, der for lidt over to år siden gav sig i kast med et projekt. At revolutionere lysbranchen med innovative LED lamper.

I spidsen stod ejer Peter Johansen, der tidligere havde gjort Martin Professional til verdens største producent af scenelys, og et håndplukket team. I dag leverer SGM lys til nogle af de største shows, events og festivaler. Masser af arkitektur verden over er desuden lyst op at danskudviklede LED lamper.

Morten Sørensen var med fra start, og det var ham, der tog ansvaret for at finde en løsning for outsourcing af hele it delen.

”Der var, for at sige det som det er, ingen af os, der anede noget om det. Strategien var helt fra start, at vi slet ikke skulle have serverdrift in house. Vi skulle hurtigt i gang, og have noget der var lige til at gå til. Vores ERP system alene kræver en meget kraftig server, og det skulle vi simpelthen have nogen til, som havde forstand på det,” siger Morten Sørensen.

Løsningen hos DanDomain blev fra start en Exchange server til mail og kalender integrationen, en filserver, en dedikeret server til ERP systemet Microsoft Dynamics AX samt Office pakken på en Hosted Desktop.

Èn mand i it-afdelingen

I dag, flere end 60 medarbejdere senere, har SGM’s løsning gennemgået en løbende udvikling, og Morten Sørensen tilskriver valget af en komplet outsourcet it-drift del af æren for, at væksten er sket så gnidningsfrit, og knyttet til kerneforretningen, som det er tilfældet.

”Det overordnede rationale handler om fleksibilitet og hastighed. Hastigheden fra vi ansætter en medarbejder, til han er oppe at køre, har hjulpet os utroligt meget. Vi opretter bare en mailadresse og en ekstra bruger, mere er der faktisk ikke i det. Og vi kan oprette så mange, vi vil,” siger han.

Blandt de mange nye ansatte, er der kun én, som beskæftiger sig med it. En intern drift- og supportansvarlig, som bistår kollegerne på alle tidspunkter af døgnet. Morten Sørensen forventer ikke, at den fordeling ændrer sig, selv om SGM om få år forventer flere hundrede nye medarbejdere i Danmark.

”Vi skal stadig ikke koncentrere os om it-infrastruktur med alle de krav, der medfølger. Vores fokus er på at anvende ressourcerne effektivt og vækstorienteret i en branche, hvor tingene går rigtig stærkt. Det inkluderer ikke en serverpark, der skal holdes kørende,” siger han.

Sikkerhed vs. tilgængelighed

Sikkerhed og stabilitet, var, og er stadig, en anden væsentlig grund til at SGM valgte at outsource it-driften. Virksomheden havde fra start produktion i Thailand, Italien og Danmark, og kommunikationen mellem afdelingerne, var altafgørende.

”Alle skulle have adgang til det samme, blandt andet økonomistyring og CAD tegninger, og det ville vi ikke kunne opbygge selv, så det var sikkert og stabilt. Det er for at første meget følsomme data, og for det andet helt essentielt, at de altid er til rådighed. Havde vi serverdriften in house, skulle vi desuden sørge for backup et andet sted, det er vi også fri for i dag,” fortæller Operational manager hos SGM, Morten Sørensen.

Om samarbejdet med DanDomain fremhæver han det forhold, at ejeren Peter Johansen formentlig slet ikke ved, hvem SGM har som hosting partner.

”Det er da et meget godt tegn på, at det kører rimelig godt. Han havde helt sikkert vidst det, hvis vi havde oplevet væsentlige problemer.”

SGMs løsninger hos DanDomain

  • AppDesk Hosted Desktop – sikker, effektiv og stabil kontorløsning uden vedligehold
  • Hosted Exchange – værtsbaseret e-mail med alle de kendte funktioner
  • VPN – sikker tunnel til trafik mellem kontorer i Århus samt al trafik til og fra DanDomains servere.
  • Server til ERP – dedikeret server til kørsel af Microsoft Dynamics AX
  • Filserver – alle medarbejdernes netværksdrev samlet ét sted
  • Backup – arbejdsfiler fra CAD programmet SolidWorks sikkerhedskopieres flere gange dagligt.

Om SGM

Blandt verdens førende virksomheder inden for udvikling og salg af innovative LED lamper og pixel produkter.

  • SGM’s produkter har i 2013 oplyst bl.a. Depeche Mode, Rammstein, Barack Obama, Pink og Beyoncé og arrangementer som Eurovision, Roskilde og Smukfest.
  • Ejer Peter Johansen købte virksomheden fra den italienske RFC Group i 2012, og etablerede det første danske hovedkvarter.
  • Investeringsselskabet Industri Udvikling indtrådte i september 2013 i ejerkredsen med en 30 procent andel.
  • Har i dag 65 medarbejdere i Danmark
  • De danske aktiviteter inkluderer i dag produktion, lager, administration samt R&D.
  • Har i dag produktion i tre lande, men er i færd med at flytte hele produktionen til Danmark til de nye faciliteter.

Vil du vide, hvad hosting kan gøre for jer?

Vores erfarne hosting team har hjulpet SGM hele vejen. For rådgivning om, hvordan it-hosting kan understøtte væksten i din virksomhed, kontakt teamleder Roald Bech Larsen på tlf.: 87 77 90 45 eller salg@dandomain.dk.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.