Et godt julesalg starter i oktober

En juleartikel, i oktober, tænker du måske. Men for ejere af en webshop, er der masser af gode grunde til at starte forberedelserne til årets største shopping bonanza. Og højtid naturligvis.

En undersøgelse foretaget af Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) i 2012 viste, at fire ud af ti danskere køber julegaver på nettet. Og samme år var den samlede julehandel på 25 milliarder.

Vi har bringer her gode og enkle råd, der kan give ejere af en DanDomain Webshop 8 ekstra lys i øjnene, når de sidder over julemiddagen. I en travl hverdag som shopejer kan det nemlig godt betale sig at starte forberedelserne i god tid.

Opret webshop her og begynd dit eget webshopeventyr

Tilbyd en vare, der aldrig skal byttes

Ifølge en undersøgelse fra 2012 er besvær med bytning den primære grund til, at danskere afholder sig fra at købe julegaver på nettet. For at komme tvivlerne i møde, kan du i din webshop fremhæve muligheden for at give gavekort med dit eget design. Find gavekort funktionen her: Shopindstillinger>Moduler>Gavekort>Gavekortskabeloner.

Overbevis tvivlerne med fri fragt

Omkostninger og uklarhed omkring fragten er andre forhold, der afholder nogle danskere fra at købe julegaverne på nettet. Med Webshop 8 er det enkelt at tilbyde enten helt fri fragt eller ved køb over et bestemt beløb. Sørg desuden for at lægge en oversigt over fragttider op til jul ud på forsiden. Det giver de handlende ro maven.

Stræk julen ud over hele året

På mange webshops topper omsætning i december, men griber du julehandlen rigtigt an, kan den booste salgtallene året rundt. Sørg altid for at indhente julekundernes mailadresser, de er guld værd, når du udsender tilbud og nyhedsbreve. Lav f.eks. en konkurrence blandt nye abonnenter på nyhedsbrevet, præmien kan hurtigt være tjent ind igen.

Tal til den indre sparegris

Julen varer længe, koster mange penge. Fire ud af ti danskere køber, ifølge FDIH’s undersøgelse, julegaver på nettet for at strække julebudgettet længere. Tal derfor til den indre sparegris ved at tilbyde f.eks. 10 procent rabat på de fire søndage i advent. Det er hurtigt og enkelt at lavere generelle rabatter i Webshop 8.

Giv kredit uden risiko

Med et Klarna modul til din DanDomain Webshop kan du tilbyde dine kunder kredit, og lade Klarna tage hele risikoen. Når julebudgettet er ved at nå sit max, er der mange, som sætter pris på at udskyde betalingen eller dele den ud over flere måneder. For dig er det en mulighed for at øge omsætningen helt uden risiko.

Husk, det er jul i hele verden

Sælger du varer, som har en appel i hele verden, kan du med et xspance-modul hurtigt komme i gang med at sælge hos online-giganterne eBay, Amazon og Pixmania. Udbyd dine varer til nye og gigantiske kundebaser, uden at miste kontrollen. Du styrer stadig hele processen fra din DanDomain Webshop. Læs om xspance og andre moduler til din webshop.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.