Gør det nemt for dig og dine kunder at håndtere retur og reklamation
En ny app gør det nemmere for dig selv og dine kunder at håndtere hele retur- og reklamationsprocessen. Er det ikke nemt og ligetil at returnere en vare eller sende den til reklamation, kan det være et irritationsmoment for kunden, som måske ikke vender tilbage på grund af dårlig service. I værste fald kan vedkommende blive en dårlig ambassadør, der skader dit renommé. På grund af noget, der bør være så enkelt. Det problem har firmaet Bewise forsøgt at gøre op med ved hjælp af en ny service.
"Retur & Reklamation" hedder deres nye app, som sætter kunden i fokus og har til formål at gøre det nemt at være kunde i din butik, når det kommer til retur og reklamation. App'en gør det muligt for dig at højne dit serviceniveau, da det giver en bedre samlet oplevelse af din webshop, når det er nemt at sende en vare retur på grund af fortrydelse eller reklamation.
App'en gør det desuden mere overskueligt for dig som shopejer, da du kan følge med i, hvilke ordrer der er på vej retur ved hjælp af et RMA-nummer. Du kan selv angive, hvilke returbeskrivelser der er mulige for kunden - og alle retursager får et RMA-nummer, som kunden skriver på pakken.
Så nemt er det for dine kunder
I tilfælde af at kunden ønsker at returnere en vare, vælger kunden det menupunkt, du har oprettet, hvor der fx står "Retur & Reklamation".
- Kunden klikker på menupunktet, og der kommer en popup frem, hvor der skal angives e-mail og ordrenummer (som vist herunder)
- Kunden får nu vist sin ordre og kan her vælge, hvilke(t) produkter der skal returneres i forhold til reklamation eller fortrydelse. Her skal der angives en årsag, hvilke du kan definere/redigere i shopadmin
- Når kunder har angivet årsag, bekræfter vedkommende, at varen skal sendes retur. Her kommer der en bekræftelsesside frem, hvor der står et RMA-nummer. Dette skal kunden skrive på pakken, således at du nemt kan se afsender på pakken, når den kommer til dig
- Herefter kommer der automatisk en bekræftelsesmail på, at du har modtaget retursagen.
Så nemt er det for dig som shopejer
- Du får en overskuelig oversigt over alle dine retursager - både indkommende og igangværende
- Der sker en automatisk ændring af ordrestadie, så du kan se, om sagen er igangværende eller færdig
- Automatisk besked via e-mail til din kunde, når retursagen er afsluttet
- Nemt at udskrive dine retursager
- Du har en strømlinet proces, der bare fungerer.
Sådan får du app'en i din shop
Du kan få Retur & Reklamation ved at købe den lige her.
Der er intet oprettelsesgebyr, og den koster kr. 59,- pr. måned.
Har du spørgsmål til app'en, er du som altid velkommen til at give vores webshopafdeling et kald på telefon 88 82 04 90 eller skriv til salg@dandomain.dk.