Hosting Manager får nye funktioner
DanDomain har/og arbejder løbende på at forbedre samt at tilføje en række nye funktioner til Hosting Manager. Vi har i denne omgang opdateret og implementeret nogle nye funktioner, som øger brugervenligheden. Desuden er samspillet med Hosted Desktop også blevet styrket.
Først og fremmest er der kommet SSL på hostingmanager.dk, som sikrer, at den kommunikation, der foregår heri, er pålidelig. Det gøres på baggrund af at jo flere, der benytter Hosting Manageren og jo flere funktioner, der kommer heri, kræves det, at systemet er så sikkert som muligt.
Der er nu mulighed for at knytte yderligere informationer til dine medarbejdere. Har de fx et mobilnummer eller er de i en bestemt afdeling, kan du nu tilskrive dette deres bruger. Informationen vil være tilgængelig, hver gang du skriver til vedkommende via din Outlook.
Nyt design og nye muligheder
Du har nu mulighed for at administrere dine distributionsgrupper gennem Hosting Manageren. Ud over at du nu kan lave en ”kontakt”-mail, som kan sende til bestemte brugere, kan du nu også oprette organisationsmails. Dette kan fx være, hvis alle dine sælgere eller supportere skal have en mail, så kan du sende til ”supportmaillist@ditdomæne.dk” i stedet for manuelt at skulle finde alle de brugere, der skal modtage mailen.
Yderligere har du nu mulighed for at integrere din Hosted Desktop med Hosting Manageren, så du kan styre adgangen til bestemte filer eller mapper direkte gennem Hosting Manageren. Du kan læse meget mere herom i vores guide, som du finder her: http://help.dandomain.dk/hostingmanager/Documents/114_Sikkerhedsgrupper.htm
Styring af rettigheder og licenser
Brugergrupper bruges i dagligdagen til flere forskellige ting. Det primære er dog at styre rettigheder samt at have mulighed for at styre licenser. Det kan fx være, at nogle brugere skal have adgang til dit ERP-system, men at der er et bestemt antal licenser. Her har man så mulighed for at styre denne adgang via Hosting Manageren ved at lave rettigheden på den mappe, hvor ERP-systemet er installeret. (ERP er betegnelsen for et softwareprogram, som håndterer størstedelen af en virksomheds funktionelle områder)
På baggrund af de rettelser, vi har lavet i både brugergrupperne og kontaktinformationerne, har vi lavet en smule om i designet og flowet i opsætningen af en bruger.
Eventuelle spørgsmål til ovenstående bedes rettet mod vores supportafdeling på telefon: 87 77 90 45.
Dennis Wormark Larsen
Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)
- Sådan får du succes med outreach - 29. juni 2017
- 7 tips til din Facebook-annoncering - 20. juni 2017
- Sådan startede to klubmedarbejdere en millionforretning - 31. maj 2017