Hjemmeside

Hvorfor bygge satellitsider?

Du har sikkert hørt, at du ikke bør oprette flere websteder om det samme emne. Det er trods alt en masse arbejde, og Google vil bare straffe dig for duplicate content. Ikke sandt?


Tja, ikke helt. I dette indlæg kommer jeg rundt om nogle af grundene til, at det kan være en god idé for din virksomhed at bygge satellitsider. Ved at udvide dit indholdsunivers og dominere flere steder i søgeresultaterne, kan du se et stort afkast af din investering.

 

Men før vi går i dybden, skal vi lige tage et skridt tilbage og besvare følgende spørgsmål:

 

Hvad er en satellitside egentlig?

En satellitside er et ekstra website, som du opretter om det samme eller et lignende emne som dit hovedwebsite. Det er normalt mindre i omfang og indeholder originalt indhold, der supplerer dit hovedsite. Det kan være, at man har mulighed for at gå mere i dybden med detaljer, hvor man på en webshop er nødt til at fokusere på salgsskabende budskaber og optimering efter salg.

Nogle virksomheder vælger at oprette en satellitside, fordi de ønsker at målrette sig mod et andet publikum eller markedssegment. Det kan være dem, der er tidligere i købsprocessen, som ønsker at lære tekniske detaljer og ikke helt er klar til køb endnu.

Andre gør det udelukkende af SEO-grunde i et forsøg på at dominere flere pladser i søgeresultaterne. Uanset hvad, er der mange fordele ved at oprette satellitsider.

 

Lad os tage et kig på nogle af dem:

 

Dominering af søgeresultaterne

Hvis du er i en branche med hård konkurrence om synlighed i søgemaskinerne, kan det være en mundfuld at få dit websted til at ligge højt på alle relevante søgeord. Men hvis du lykkedes med at klare det godt i søgeresultaterne, og du har mod på mere, så kan en satellitside være en god investering. Særligt hvis du har et produkt eller søgeord i tankerne, som er særligt lukrativ for dig.

Hvis du tager flere pladser i søgeresultaterne, tager du også mere omsætning og opmærksomhed mod dit brand - og ja, fjerner det fra konkurrenterne.

Du kan bruge din satellitside til at gå mere i detaljer om dine produkters funktioner og fordele, uden at du behøver at bekymre dig om, at salgsfremmende budskaber kommer i vejen for brugeroplevelsen.

 

Gode remarketing målgrupper

En anden god grund til at bruge satellitsider er, at du får mange relevante besøgende på dit website, som er meget interesseret i dine produkter eller niche. Disse danner det perfekte grundlag for en god målgruppe til Facebook og Instagram annoncering.

Du kan bruge disse satellitsider til at annoncere mod besøgende med målrettede annoncer på de sociale medier, hvor du ved, at de allerede bruger deres tid. Du får mere for dine penge og undgår at spilde krudt på personer, der ikke er interesseret i det, du sælger.

 

Jeg anbefaler, at du:

    1. Starter med at installere en Meta Pixel på satellitside.
    2. Dernæst begynder at lave remarketing annoncer mod tidligere besøgende på satellitsiden
    3. Og til sidst: Hvis dine remarketing annoncer virker godt, så skab nye lookalike målgrupper baseret på de tidligere besøgende på satellitsiden. 

 

Sådan bruger vi vores satellitsider til at skabe bedre resultater på Facebook og Instagram.

 

At begrænse sig er vigtigt

Du har sikkert hørt, at du ikke skal slå større brød op, end du kan bage, og det er det samme her. Hvis du opretter en satellitside, skal du sørge for, at du kan forpligte dig til at vedligeholde det og fodre det med nyt indhold.

Det er også vigtigt, at du ikke spreder dig for meget ud. Hvis du overvejer at opbygge flere satellitsider, bør du overveje, om det er bedre at fokusere på ét produkt eller én kategori ad gangen. Du vil gerne være i stand til at give hvert websted den opmærksomhed, det fortjener.

Det er altid lettere at starte med ét produkt og gøre det til en succes, når du bygger satellitsider. Det samme har vi gjort med tyngdedyner og skabt et univers omkring det.

 

DanDomain satellit side indlaeg

 

Drop det, hvis du ikke har tiden

Hvis du ikke er sikker på, om du kan forpligte dig til at vedligeholde en satellitside, er det nok bedst ikke at gøre dig den ulejlighed. Hvis du opretter et og derefter lader det ligge og sygne hen, vil det kun gøre mere skade end gavn. En forsømt satellitside er værre end slet ikke at have nogen satellitside. Det hjælper hverken dig eller dine kunder og koster også penge at have stående.

Lignende indlæg