MailMarketing Day 2018: De bedste tips til dine nyhedsbreve

Opsummering fra DanDomains MailMarketing Day 2018
– Heldagsevent afholdt i Randers den 21. juni 2018 i samarbejde med Heyloyalty.

Alle kan sende nyhedsbreve. Og for mange ligger der et STORT potentiale i at gøre det.

E-mails er muligvis ’old school’, men stadig en af de mest effektive salgskanaler.

For mange er e-mail marketing desværre også bare en tidsrøver, som bliver nedprioriteret.

Det ville vi gerne lave om på.

Derfor inviterede vi vores kunder til MailMarketing Day den 21. juni 2018.
(Pssst… Vi afholder et lignende event i København, se link nederst)

Dette blogindlæg er en opsummering af dagen, hvor vi har samlet de bedste guldkorn og materiale fra dagen.

Vi kommer bl.a. omkring:

  • Hvordan du indsamler modtagere til dit nyhedsbrev
  • Hvordan du laver et nyhedsbrev, der virker
  • Hvordan du automatiserer dine nyhedsbreve

Til sidst har vi også en lille bonus til jer.

God læselyst.


Leadgenerering: Sådan indsamler du modtagere til dit nyhedsbrev

» Oplæg af Jimmy Vejlemark fra OnlinePlus

E-mail marketing er kun relevant, hvis du rent faktisk har nogle at sende nyhedsbreve til.

Derfor startede vi dagen med et oplæg om, hvordan du indsamler e-mailadresser til din nyhedsbrevsliste – altså basic leadgenerering, som det også kaldes.

 

Pop-ups: Irriterende, men effektivt

Du kender den sikkert godt – den lille pop-up, som dukker op og beder om din e-mailadresse. Den kan være dødirriterende, men den virker stadig godt, fastslår Jimmy i sit oplæg.

Formålet med pop-ups er typisk at:

  • Få leads (altså indsamle e-mailadresser)
  • Få mulighed for mersalg
  • Skabe loyale modtagere

Det handler om at fange den besøgendes opmærksom og skabe interesse for dit nyhedsbrev, f.eks. med spændende tilbud eller gode rabatter, så folk får lyst til at tilmelde sig.

 

Hvor skal du placere din pop-up?

Der er typisk flere steder på sitet, du kan vælge at placere din pop-up.

Afhængig af designet og din målgruppe kan der være forskel på, hvor den virker bedst.

Derfor anbefales det at splitteste, hvordan de besøgende reagerer alt efter placering.

 

Hold det simpelt

Uanset placering skal du huske, at din pop-up skal være simpel, så dine besøgende kan se budskabet med det samme.

Jo flere felter der skal udfyldes, jo færre gider nemlig at udfylde din formular. Så indsaml kun relevant data på kunden. Du kan altid indsamle mere efterfølgende.

 

Glem ikke GDPR

Ja, man skulle tro, at vi snart var færdige med at snakke om EU’s nye persondataforordning (GDPR), men GDPR er også vigtig i forhold til e-mail marketing.

Når du indsamler e-mailadresser, skal du nemlig – i tråd med GDPR-reglerne – huske at informere om, hvordan du opbevarer data, samt hvad data bruges til.

Med andre ord: Har du en pop-up, hvor de besøgende ikke kan godkende en privatlivspolitik, hvor du informerer om dette, så opfylder du ikke GDPR-kravene.

 

Facebook leadgenerering – udnyt de sociale medier

Til seminaret var der forbløffende få, der i dag anvender Facebook til at indsamle leads. Men det smarte er, at man kan målrette annoncerne til dem, der synes godt om jeres side og dermed allerede har vist interesse – hvilket øger sandsynligheden for, at de skriver sig op til dit nyhedsbrev.

For nogle kan Facebook leadgenerering dog være lidt dyrt, advarer Jimmy – det afhænger typisk af branche. Sælger du spejderudstyr, koster det omkring 7-9 kr. pr. nyhedsbrevsmodtager, mens det for dametøj koster ca. det dobbelte.

Vil du i gang med Facebook leadgenerering, bør du derfor undersøge leadpriserne inden for din branche og veje det op imod den værdi, dit nyhedsbrev giver.

 

Skriv folk på listen i din fysiske butik

Blandt deltagerne var der mange, som udover deres webshop også havde en fysisk forretning. I den forbindelse siger Jimmy, at det fortsat er en god ide at samle e-mailadresser ind ved kassen.

Men du skal huske at gøre det rigtigt. Kunderne skal stadig kunne se, hvad de skriver sig op til, og de skal acceptere, hvad du bruger deres e-mailadresser til, samt hvordan du opbevarer deres data.

Husk samtidig, at personlig data ikke må ligge frit tilgængeligt, så du skal opbevare listerne ordentligt, så enhver ikke bare kan aflure data.

 

Tænk ud af boksen med spilkampagner

Nogle gange skal man ryste posen og gøre noget alternativt og anderledes for at lokke folk til at opgive deres e-mailadresse.

Til dette anbefaler Jimmy spilkampagner, som man f.eks. kan lave med Scratcher. Det er en platform, der giver mulighed for at lave onlinespil, som f.eks. skrabelodder. Man deltager så i spillet ved at skrive sig op med deres e-mailadresse.

Hos OnlinePlus oplever de, at spilkampagnerne konverterer meget mere end almindelige pop-ups. Ved en pop-up er det 7-8% af de besøgende, som tilmelder sig nyhedsbrevet, mens tallet kan nå helt op på 35-45 % ved spilkampagner.

 

Vil du i gang med leadgenerering?

Vil du prøve kræfter med din egen pop-up, anbefaler Jimmy systemet GetSiteControl. Der er dog andre muligheder også. Kontakt evt. Jimmy for at få yderligere vejledning.

Er du interesseret i at få opsat en spilkampagne, tilbyder OnlinePlus lige nu, at du kan få opsat en spilkampagne til kun 4995 kr. for et kvartal – ved køb inden 1. juli 2018.

Kontakt Jimmy Vejlemark for at høre mere eller for at benytte dig af tilbuddet. Du er også velkommen til at kontakte ham, hvis du er i tvivl om, om det kan bruges i netop din forretning – eller hvis du i øvrigt har spørgsmål til oplægget eller leadgenerering.

Jimmy Vejlemark
Partner & online marketing specialist ved OnlinePlus
E-mail: jv@onlineplus.dk
Download præsentation


Sådan laver du flotte og effektive nyhedsbreve – nemt og enkelt

» Oplæg af Ole Dalgas fra Heyloyalty

Et nyhedsbrev skaber kun værdi for dine modtagere (og i sidste ende dig), hvis det hjælper, inspirerer eller underholder modtagerne, gør dem klogere, giver dem fordele og er relevant for den enkelte.

Dagens næste oplæg omhandlede, hvordan DU kan lave effektive nyhedsbreve ved at anvende nemme tricks, som gør, at du lever op til ovenstående.

 

Hvem bestemmer indholdet i dit nyhedsbrev?

Et af de første spørgsmål Ole stillede, var, hvem der egentlig bestemmer indholdet i dit nyhedsbrev – eller rettere: Hvem der bør bestemme.

Pointen er nemlig, at i stedet for at tænke på, hvad DU har lyst til at sælge, bør du tænke over, hvad KUNDERNE har lyst til at købe.

Med andre ord bør indholdet bestemmes ved at tænke udefra og ind – f.eks. baseret på hvad dine kunder har købt eller har vist interesse for.

 

Sæt kunden i centrum – servér relevant indhold

Med indhold, der tager udgangspunkt i dine kunders adfærd, vil modtagerne opleve, at indholdet er mere relevant for dem.

Og når du serverer relevant indhold, vil du opleve:

  • Større tilfredshed og glæde blandt modtagerne
  • Mere loyale kunder
  • Lavere frameldingsprocent
  • Større salg

 

Sådan gør du indholdet relevant

I bund og grund handler det om at ramme den enkelte ved at gøre det personligt. Vis, at du kender dine modtagere – deres navne, vaner, osv.

I stedet for at sende det samme nyhedsbrev til hele din liste, kan du sende én mail med forskellige versioner alt afhængigt af kundernes adfærd, historik og profil.

 

Tænk over skabelonen og designet

Indholdet betyder MEGET – ingen tvivl om det. Men der er andre knapper, du også kan skrue på, for at skabe det bedste nyhedsbrev for netop dig og dine modtagere.

Du kan f.eks. kigge på rammerne – dvs. selve skabelonen for dit nyhedsbrev.

  • Er der et tydeligt logo, som fortæller, hvem afsenderen er?
  • Er designet mobiloptimeret?
  • Har du tydelige USP’er (unique selling points)?
  • Er det let at se dine kontaktoplysninger?

 

Gør noget ud af din emnelinje

Ole anbefaler, at du bruger samme tid på din emnelinje, som du bruger på indholdet i dit nyhedsbrev.

Emnelinjen er nemlig det første, dine modtagere ser, når de får en mail fra dig. Derfor er det vigtigt, at den sidder lige i skabet.

Et par gode tips fra Ole:

  • Hold dig til max. 40 tegn
  • Flet gerne modtagerens navn ind, hvis det giver mening
  • Vær specifik og relevant
  • Eksperimenter med emojis*
  • Splittest: Find ud af, hvad der virker bedst ved at teste flere emnelinjer.

*) Er du i tvivl om, hvilke ikoner/emojis du kan bruge i emnelinjen, så læs dette blogindlæg fra Heyloyaltys søsterselskab Loyalitetsbureauet.

Her tester de , hvilke ikoner der kan bruges i Heyloyalty, og hvordan de ser ud i indbakken hos forskellige mailklienter.

 

Call-to-action: Hvad vil du gerne have modtagerne til at gøre?

I din mail kan du også eksperimentere med dine CTA’er, altså dine call-to-action-knapper eller -links. Hvilken farve, placering og størrelse skal de have – og ikke mindst hvad der skal stå?

Hos Heyloyalty har en kunde testet, om almindelige hyperlinks eller grafiske CTA-knapper virkede bedst. Resultatet? 10% flere klikkede på tekst-linket frem for på knappen.

For andre kan resultatet være anderledes. Derfor bør du teste, prøve dig frem og bruge gerne både tekst og knapper til dine CTA’er.

 

Mobile first gælder også e-mail marketing

Over 65% læser nyhedsbreve på mobilen. For nogle brands er tallet endnu højere.

Derfor er det vigtigt, at dit nyhedsbrev fungerer på mobilen. Ser dit nyhedsbrev herrens ud på små skærme, sletter modtagerne din mail i stedet for at læse den.

Der er et par retningslinjer, du kan følge for at sikre, at dit nyhedsbrev også fungere på mobilen:

  • Sørg for at grafik minimeres i bredden på mobilen
  • Alle elementer skal ”stackes”, altså stables, så det passer til en mindre skærm
  • Fjern evt. indhold, der er mindre relevant på farten

 

Er du i tvivl om, hvordan dit nyhedsbrev skal være?

Har du spørgsmål til oplægget, eller vil du gerne vide mere om, hvordan du opsætter et flot og effektivt nyhedsbrev i Heyloyalty, er du velkommen til at kontakte Ole.

Ole Dalgas
Marketing Manager ved Heyloyalty
E-mail: od@heyloyalty.com
Download præsentation


Automatisér dine nyhedsbreve

» Oplæg af Steffen Duelund fra Kommunikativet

Nyhedsbreve virker. Men det kræver også, at du har tid til at lave dem.

Derfor handlede det sidste oplæg om, hvordan du kan spare tid ved at automatisere dine nyhedsbreve.

Så behøver du blot lave få e-mails, som løbende sendes på relevante tidspunkter til relevante modtagere. Med andre ord kan du vækste din forretning – helt automatisk.

 

Er e-mail marketing overhovedet noget for dig?

Kan du svare ’ja’ til nedenstående?

  • Har mine kunder en e-mailadresse?
  • Har jeg besøgende, der forlader shoppen uden at handle?
  • Vil jeg gerne sælge flere gange til samme kunde?

Så er e-mail marketing ifølge Steffen noget for dig.

 

Ja, e-mails er ’old school’, men holder stadig

E-mail marketing er mindst lige så vigtig som AdWords, Facebook annoncering m.fl. Det er med til at starte købsprocessen – men i modsætning til ovenstående betaler du ikke for at skaffe trafikken.

Med e-mail marketing skaber du trafik fra modtagere, som allerede har vist interesse ved at tilmelde sig dit nyhedsbrev. Det er en direkte linje til Den Hellige Gral (indbakken) uden om algoritmer og Paid Search.

E-mail marketing er ikke nyt – men det nye er, at man i dag kan koble nyhedsbreve sammen med data og adfærd. Det giver mulighed for at sende e-mails på baggrund af specifikke handlinger og understøtte kunderejsen.

 

Undgå at ryge i spammappen

Inden du trykker send på massevis af nyhedsbreve, er det vigtigt, at du får opsat DKIM og SPF.

Det er mekanismer, som fortæller indbakkerne, at Heyloyalty (eller hvilket nyhedsbrevssystem du nu anvender) har fået lov at sende e-mails på dine vegne. Hvis du ikke har opsat det, risikerer du at ryge i modtagernes spammappe.

Bruger du Heyloyalty, kan du læse mere om opsætning af din afsender profil her >>

Du kan også læse mere om SPF records på DanDomains supportside her >>

En anden vigtig ting, hvis du vil undgå at ryge i spammapperne, er, at dine modtagere skal interagere med dit indhold. Gør de ikke det, kan det tolkes som spam.

 

E-mail marketing i VM-udgave

Da MailMarketing Day blev afholdt, var det tilfældigvis også den dag, Danmark spillede VM-kamp. Og det gik ikke ubemærket hen – hverken blandt publikum eller oplægsholderne 😉

I Steffens oplæg blev det til en forklaring af e-mail marketing ”VM style”:

  • Angreb: Vil du score mål, skal du sende e-mails med ét klart budskab og tydelig CTA.
  • Spilfordelerne: Det kan være brandingserier, inspiration og historier. Det er dem, der gør, at du på lang sigt skaber loyalitet og ambassadører ude i den store verden.
  • Forsvaret: Her handler det om at gøre sin liste ren, dvs. fjerne inaktive modtagere som f.eks. aldrig åbner.

I praksis kan et mailflow se sådan her ud:

 

3 effektive triggers: Velkomst, winback og tabt kurv

3 triggere, som er særdeles effektive at anvende, er et velkomst-flow, winback-flow og tabt kurv-flow.

Opsætningen kræver, at der er data tilgængeligt, men derudover kan det sættes op på forskellige måder. Steffen viste et par eksempler:

Et velkomst-flow:

Et winback-flow:

Et tabt kurv-flow:

I alle tilfælde gælder, at du kan lokke med forskellige CTA’er. Det kan være et tilbud, en rabatkode, en gave, konkurrence eller lignende.

Det er vigtigt, at det giver mening for dig og din shop – og så kan du altid teste, hvad der virker bedst.

 

Følg op på dine nyhedsbreve

Det kan være en god ide at genudsende sine nyhedsbreve, men ifølge Steffen skal du passe på med at gøre det på mails, der har en lav åbningsrate.

En lav åbningsrate betyder nemlig lav interaktion, hvilket giver negativ opmærksomhed fra spamfiltrene, som i sidste ende vil anse dine mails for at være spam.

I stedet skal du gensende til dem, der faktisk er interesserede. Det giver nemlig en høj åbningsrate, som giver høj interaktion og dermed positiv opmærksomhed fra spamfiltrene.

Sørg for at give dine nyhedsbreve en ny emnelinje og også gerne en ny vinkel, hvis du genudsender dem.

 

Video: Et ekstra godt råd fra Steffen til dine nyhedsbreve

 

Er du klar til at komme i gang med marketing automation?

Forhåbentlig har du nu fået gode råd til, hvordan du sætter dine egne flows op.

Har du spørgsmål til ovenstående eller brug for yderligere hjælp, kan du kontakte Steffen på nedenstående oplysninger.

Et lille bonustip: Steffen har samlet en række værktøjer, som du kan få glæde af i din egen markedsføring. Se dem her: Kommunikativet.dk/tools.

Steffen Duelund
Ejer og e-mail marketing specialist hos Kommunikativet
E-mail: info@kommunikativet.dk
Download præsentation


Heyloyalty: Nyhedsbrevssystem med integration til DanDomain shoppen

Udover de faglige oplæg var omdrejningspunktet for dagen Heyloyalty. Heyloyalty er et nyhedsbrevssystem, som er skræddersyet til e-købmænd.

Med dyb integration til bl.a. DanDomain shoppen får du masser af muligheder for at kommunikere individuelt til kunder og medlemmer baseret på deres adfærd og historik.

Fordi hele dit varekatalog er lagt ind, kan du nemt og hurtigt lave nyhedsbreve, hvor du inkluderer dine produkter.

Få din egen Freemium-konto her >>
Det er gratis, så længe du sender max. 1.000 mails om måneden eller har max. 200 medlemmer på listen.

Brug for hjælp til Heyloyalty?

Til MailMarketing Day havde vi 2 workshops, hvor vi sammen gennemgik, hvordan du opsætter dit produktfeed i Heyloyalty, og hvordan du opsætter triggers og flows.

Vil du selv prøve dette, eller har du blot brug for en genopfriskning, kan du bruge denne quickguide, som gennem 7 punkter hjælper dig godt i gang med Heyloyalty. Se guiden her >>

Har du spørgsmål, er Heyloyalty i øvrigt et dansk system, hvortil du også kan få dansk support, og de er meget venlige og hjælpsomme. Du kan fange dem på telefon 87 300 399 eller ved at skrive til cst@heyloyalty.com.


Bonus + materiale fra dagen

Præsentationer

Kunne du ikke deltage til dagens seminar, eller har du brug for at gense præsentationerne, kan du finde dem nedenfor:

Bonus: Gratis videolektioner

Som en ekstra bonus har vi også 2 GRATIS videolektioner fra Danmarks e-mail ekspert Christina Klitsgaard fra Weloveemails.

Billeder og opslag

Vil du se (endnu) mere fra MailMarketing Day 2018?


Det sagde deltagerne

Vi fangede to gæster, der deltog til MailMarketing Day 2018. Læs med, og bliv inspireret af, hvorfor de tilmeldte sig, og hvad de fik med hjem derfra.

 

Allan fra sohu-shop.dk: Forhåbentlig kan vi skrue ned for de betalte marketingskanaler

Selvom de hos sohu-shop har en liste med mange modtagere, har de aldrig fået gjort noget ved det der e-mail marketing.

Det er tiden – eller mangel på samme – der er skyld i, at vi ikke har gjort mere med vores nyhedsbreve. Derfor er jeg særlig interesseret i at få det automatiseret, hvilket også har været på programmet i dag.

En anden væsentlig pointe, som fik Allan til at tilmelde sig MailMarketing Day, var, at de gerne vil drage mere nytte af de kunder, som allerede har vist interesse ved at have afgivet deres e-mailadresser.

Mit håb er, at vi kan bruge e-mail markedsføring meget mere og så forhåbentlig samtidig kan skrue lidt ned for den betalte annoncering på Facebook og AdWords.

Allan var tilfreds med kurset og har allerede planlagt, at der skal fuldt skrald på nyhedsbrevene efter ferieperioden. Vi glæder os til at høre mere om resultatet.

 

Anne Mette fra starstuff.dk: Inputs til både nyhedsbrev og nye apps

Starstuff.dk er en mindre webshop, som Anne Mette selv sysler med i sin fritid. Da hun så vores tilbud om MailMarketing Day, synes hun, det var en god mulighed for at komme ud og få ny inspiration.

Jeg har fået gode inputs til at komme i gang med nyhedsbreve.

Anne Mette gik ikke kun hjem med nyttige tips til sit nyhedsbrev. Efter en snak med sin sidemakker fik hun også ideer til nye apps, som hun allerede var godt i gang med at installere på dagen.

Hos DanDomain er vi glade for, at vores events ikke bare bruges til at blive klogere på relevante emner, men også til at netværke med andre DanDomain shops.

 

Video: Hvad synes Heyloyalty om dagen?

 


Tak og på gensyn

Her til sidst vil vi gerne takke et par stykker.

Først og fremmest skal der lyde et stort tak til deltagerne, som trods landskamp valgte at bruge en hel dag sammen med os i Randers for at blive klogere på e-mail marketing.

Tak til vores partnere og oplægsholdere fra Heyloyalty, OnlinePlus og Kommunikativet, som uddelte masser af gode råd og konkrete tips (se hvor flotte de er på billedet her).

Også tak til de mange af jer, som deltog i vores lille hashtag-konkurrence, hvor man kunne vinde præmier ved at bruge #DanDomainMM18 på de sociale medier.

Og ikke mindst vil vi gerne takke de sponsorer, som donerede gaver til konkurrencen.

 

Vores søde sponsorer

Hair247.dk blev dannet i 2007 med en webshop hos DanDomain til salg af hårprodukter. Siden er forretningen vokset, og sortimentet er udvidet. I dag tilbyder de bl.a. parfume, el-artikler, samt eksklusive hudplejeprodukter til både mænd og kvinder.

 

Mosters Butik sælger dametøj til kvinder i str. 34-56. De har både webshop og en fysik butik med beliggenhed i Bogense på Nordfyn. Tilmelder du dig deres nyhedsbrev, får du 10 % på dit første køb hos Mosters Butik.

 

Dansk Land-Rover Klub har en klubbutik for folk, der synes, at Land Rover er livet. De sælger original Land Rover-børnetøj, olie til bilerne, Land Rover Klub-tøj, diverse klistermærker, krus, stof m.m. Kort sagt, alt der giver mening for Land Rover-folket.

 

Mens-wear.dk sælger moderigtigt herretøj til den kvalitetsbevidste mand. Hos mens-wear.dk er du sikker på at blive klædt stilrent på, uanset om du søger en ny polo-shirt til fritiden eller en komplet habit til den festlige lejlighed.

 

Novia.dk sælger bøger, udsmykning og gaver. Willow Tree-figurerne er især populære og hitter meget som gaver til mødre, brudepar, dagplejemoderen og lignende.

 

DantinHairclips sælger hårspænder, hårbøjler, scrunchies, hårsmykker m.v. af høj kvalitet til både voksne og børn. Forretningen startede i efteråret 2016 og åbner snart i Tyskland og Sverige.

Design4home sælger ægte italiensk luksus-sanitet til badeværelser. Er du til italiensk design og super kvalitet, så kig forbi deres webshop www.design4home.dk, inden du bestiller nyt til badeværelset.

 

TUSIND TAK!

… Og måske på gensyn?

 

Ses vi i København?

Som vi nævnte indledningsvis, afholder vi et lignende arrangement i København, da vi har fået flere henvendelser omkring dette.

Datoen er endnu IKKE fastlagt, men du kan skrive dig op allerede nu:
Skriv dig op til MailMarketing Day i København >> 

Maria Schlosser

Maria Schlosser

Content marketing medarbejder at DanDomain A/S
Brænder for (god) kommunikation. Erfaring inden for områder som SoMe, e-mail markedsføring, annoncering, copywriting og web. Elsker at lege med ord og skabe værdi for modtagerne.
Maria Schlosser

Maria Schlosser

Brænder for (god) kommunikation. Erfaring inden for områder som SoMe, e-mail markedsføring, annoncering, copywriting og web. Elsker at lege med ord og skabe værdi for modtagerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.