Mobil vs. desktop – kampen om trafikken
Den 21. april 2015 begyndte Google sin indædte kamp på forbrugernes vegne, da de ville komme ikke-mobilvenlige hjemmesider til livs. Fra den dag proklamerede søgemaskine-giganten over dem alle, at de ville straffe sider, der ikke er responsive med dårlige placeringer i søgeresultaterne. Allerede fire uger efter var det til at se stor forandring i den organiske trafik – desktop vs. mobil.
Undersøgelsen her er foretaget på 60 forskellige hjemmesider, som blev opdelt efter mobilvenlig og ikke mobilvenlig.
Dinosaurerne bliver udryddet
Vi skal ikke mere end blot ni år tilbage, før vi begyndte at bruge smartphones. Inden da behøvede man slet ikke forholde sig til formater og skaleringer – her herskede internettet fra computeren. Hvis man ville se noget på nettet, så brugte man sin computer og intet andet. I dag er man en dinosaurer, hvis man ikke forholder sig til brugeroplevelse og udvikler sin side, så den tilpasser sig mobiler/smartphones og tablets.
Smartphones er blevet så smarte, at de fungerer som vores lille computer, som man i øvrigt altid har ved hånden og kan tilgå information lynhurtigt. Man kan være på farten og have det hele med sig. Man kan gå på nettet og få en lige så god oplevelse fra sin smartphone. Næsten alle steder. Der er stadig nogen, der dvæler ved fortiden og snart må se sig selv forbipasseret af tidens udvikling.
I dag er der allerede 10 lande (inkl. Japan og USA), hvor det foretrukne internet-device er mobilen. Dvs. mobilen har overhalet den bærbare computer, som det foretrukne og mest anvendte sted at få på nettet.
Har man en forretning, der udelukkende opererer online, gør man sig selv en bjørnetjeneste ved ikke at have et responsivt hjemmeside design. Vi har kunne se hos os selv, at der er sket en synlig ændring i brugernes adfærd, hvorfor vigtigheden af responsivitet bare ikke kan understreges nok gange.
Tager vi udgangspunkt i vores egen blog med dugfriske tal, kan vi tydeligt se, at desktop kan se frem til at få en skarp forfølger i de kommende år. Det er måske bare et spørgsmål om tid, før mobilen overhaler, hvis udviklingen fortsætter. Udviklingen i trafik til vores blog ser således ud:
2014
Desktop: 79,22%
Tablet: 10,61%
Mobil: 10,17%
2015
Desktop:73,44%
Mobil: 16,35%
Tablet:10,21%
2016 – midt september
Desktop: 66,91%
Mobil: 22,63%
Tablet: 10,45%
I USA ser man helt klart billede af, at mobilen har fået overtaget og faktisk dominerer på alle parametre. Dette understreger vigtigheden af, at man også som dansker gør klogt i at gøre, som Google siger – bliv responsiv.
Kilde: SmartInsights
Tag nu imod din belønning
Har du gjort, som Google siger, bliver din side belønnet med bedre placeringer i søgeresultaterne i forhold til dem, der stadig hviler på laurbærrene. Google vil gerne give sine brugere en god oplevelse, hvorfor et stigende mobilforbrug vidner om, at det der, man skal tilpasse sig, hvis man vil kommunikere i øjenhøjde med forbrugerne.
Er din side ikke responsiv, er det på høje tid, at den bliver det. Du går potentielt glip af masser af kunder, som øjeblikkeligt smutter fra din side igen, fordi det simpelthen er for dårlig en brugeroplevelse. Der findes et hav af gratis responsive designs derude, og der findes næsten lige så mange udviklere. Jo før, du gør noget ved det, jo bedre.
Dennis Wormark Larsen
Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)
- Sådan får du succes med outreach - 29. juni 2017
- 7 tips til din Facebook-annoncering - 20. juni 2017
- Sådan startede to klubmedarbejdere en millionforretning - 31. maj 2017
Idag udvikler man primært til små enheder og så er desktoppen sekundær. Kunderne sidder derhjemme i sofaen og informations søger og tager beslutningen med det samme om der skal købes eller ikke.
Laver man ikke en ny hjemmeside 100% responsiv idag kan man godt lukke og slukke
Hej Peter,
Jeg er helt enig. Man bør i hvert fald ikke have forandringsresistance på det område.
Men må bare sande, at Google har så ufattelig meget magt og så bide i det sure æble.
Mvh
Dennis