Blog

Når din e-mail marketing vokser ud af gratis versionerne

28. juni 2023

Når din e-mail marketing vokser ud af gratis versionerne

E-mail marketing kan være en vigtig spiller i e-commerce og, for den sags skyld, virksomheder generelt. Mange begynder rejsen med en gratis version! Men for mange virksomheder kommer der et tidspunkt, hvor de skal overveje at opgradere fra en gratis version til en Enterprise løsning, f.eks. grundet et behov for at sende flere mails, lagring af flere kontakter samt et ønske om flere features og systemmuligheder. Ved denne skillevej kan det være nærliggende blot at opgradere sin gratis version og dermed fortsætte hos den samme E-mail udbyder. Denne reaktive tilgang er dog ikke altid den bedste løsning. Her er det vigtigt at tage et skridt tilbage og vurdere, om marketingstrategien og målet er uændret. Virksomheden bør også spørge sig selv, om valg af værktøjer fortsat er de samme for at nå målet og dermed indfri deres fulde markedsføringspotentiale.

 

Mange virksomheder begynder deres e-mail marketing eventyr i en gratis version af et e-mail marketing system. Dette giver dem mulighed for at opleve dele af systemets funktioner og de fordele som e-mail marketing kan tilføje deres markedsføringsmix. Men hvad gør du, når din webshops ambitioner og marketing vokser ud af gratis versionerne? Mange oplever, at det er dyrt at vokse og tilkøbe flere features, mails eller kontakter i det, der ellers begyndte med at være gratis.

 

MarketingPlatform & DanDomain har i dette blogindlæg samlet værd-at-vide informationer med henblik på de fordele og ulemper, der opstår ved at opgradere til en betalt løsning hos gratis versions udbyderne. I nogle tilfælde kan det give mening at sige farvel til gratis versionerne for at købe ind på en helstøbt marketingløsning hos en anden udbyder.

 

Overvejer du at gå fra gratis versions bruger til betalt bruger?

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvorfor e-mail marketing systemudbyderene tilbyder gratis versioner. Mange virksomheder tilbyder en gratis version af dele af deres system for at tiltrække brugere og opfordre dem til at prøve deres produkt uden nogen økonomisk forpligtelse.

 

Dette giver potentielle fremtidige kunder mulighed for at opleve funktioner, udforske potentiale og fordele, hvilket kan føre til flere brugere og anerkendelse af systemet.

Derudover kan en gratis version hjælpe udbyderen med at indsamle feedback og data om brugeradfærd, teste koncepter og funktionalitet uden den store risiko. Da størstedelen af brugerne ikke er betalende kunder, er forventninger til løsningen ikke så høje.

 

Endelig kan tilbuddet om en gratis version hjælpe udbyderen med at konvertere brugerne til betalende kunder, når de bliver glade for systemet og har gjort det til en vigtig brik i deres marketingmix.

 

For at få adgang til mere end hvad man kan betegne som et ”begynderniveau”, skal tegnebogen frem. Mod en månedlig eller årlig betaling får du til gengæld også adgang til yderligere funktioner, som ikke er tilgængelige i gratis versionen. Funktioner, der oftest kræver udvikling og vedligehold og derfor ikke bliver tilbudt til ikke betalende kunder.

 

 

Hvor meget kundesupport kan man få for 0 kroner?

Hvis du kommer fra en gratis version af et e-mail marketing system, har du nok ikke oplevet meget hjælp eller support – oftest er der ikke meget hjælp eller support til dine udfordringer i din gratis version, hvis der overhovedet er nogen.

 

De fleste har nok oplevet meget lange svar tider på supportforespørgsler og har måske endda fået et svar, der lyder i omegnen af ”Unfortunately, due to resource constraints, we are unable to support you, but you are more than welcome to upgrade to the enterprise price plan and get access to support.”

 

Når din virksomhed er nået til skillevejen mellem en gratis version og en betalt version, er det letteste oftest at klikke ”Upgrade To Enterprise” på den nuværende bruger, men er det nu også altid den bedste løsning?

 

 

Cover-White

 

 

 

Det skal du gøre og være opmærksom på, når din e-mail marketing vokser ud af gratis versionerne

E-mail marketing er blevet et vigtigt værktøj for virksomheder i form af kommunikation med deres målgrupper, opbyggelse af relationer samt markedsføring af deres produkter og ydelser. En gratis version har typisk begrænsede funktioner og/eller et maks antal sendte mails pr. måned. Der kan være flere faktorer, der skal tages i betragtning, når beslutningen om, hvordan vi forsætter, skal træffes. Vi har her samlet en liste over faktorer, der skal betragtes forud for beslutningen, om der skal opgraderes hos den eksisterende udbyder, eller om det er værd at kigge på en ny e-mail marketing udbyder.

 

1. Evaluer funktioner og mangler i din nuværende gratis version til e-mail marketing

Dan dig et overblik over hvilke funktioner du benytter, og hvilke du ønsker for at få mest muligt ud af dine markedsføringsindsatser. Lav en liste over de vigtigste funktioner, som dit nuværende e-mail marketing system mangler.

 

2. Datasikkerhed og god databehandling er vigtigt i e-mail marketing

Mange af de mest benyttede gratis versioner og udbydere har hjemstavn i USA. Dette kan være en udfordring for virksomheder inden for EU, da ikke alle udbydere lever op til de europæiske retningslinjer omkring datasikkerhed, compliance og GDPR. Det kan blive en dyr og besværlig udfordring, hvis platformen ikke lever op til de europæiske standarder i det lange løb. De fleste undgår helst at have en Data Protection Officer (DPO) på nakken hver anden dag, fordi den nuværende amerikanske løsning kaster med Google Analytics cookies til unavngivne tredjeparter, hver gang der klikkes på en knap.

 

3. Undersøg og sammenlign løsninger

Undersøg og sammenlign forskellige e-mail marketing platforme på markedet med hensyn til deres funktioner, omkostninger og brugervenlighed. Dette vil hjælpe dig med at finde den bedste løsning til dine behov. Husk at overveje fremtidige behov, så du ikke vælger en løsning som du hurtigt vokser ud af igen.

 

4. Integrationsmuligheder med de platforme du anvender

Hvis du bruger mange forskellige platforme og systemer til din webshop, skal du huske at kontrollere om udbyderen har integrationer til de platforme, du ønsker at bruge som datakilder, eller om det kan sættes op med API eller webhook.

 

5. Omkostningerne ved e-mail marketing

Sæt et budget for din e-mail marketing og overvej hvor meget, du har råd til at investere. Mange platforme tilbyder prøveperioder, så du kan teste deres funktioner og brugervenlighed, før du binder dig til en løsning. Tænk også over, om du får en fuld funktionel platform eller om mange funktioner er låst bag et højere månedligt abonnement. Hvis du vokser og får flere behov, kan det hurtigt blive dyrt i tilkøb af funktionelle udvidelser!

 

6. Vælg en skalerbar e-mail marketing platform

Det er vigtigt at vælge en e-mail marketing platform, der er skalerbar og fleksibel nok til at vokse med din virksomhed. Så overvej en platform, som har flere funktioner inkluderet end blot et e-mail- og planlægningsmodul. Måske du i den nærmeste fremtid får brug for marketing automation funktioner, et SMS marketing modul, app push muligheder eller en kundedata platform til din kundedata og adfærdsdata.

 

7. Support inkluderet som en del af e-mail marketing-løsningen

I takt med at kompleksiteten stiger, og dit setup bliver mere avanceret, kan behovet for hjælp og support melde sig. Tænk over om du har behov for støtte og inspiration. Lokal og tilgængelig support giver nemlig en række fordele. For det første sikrer det hurtigere svartider på problemer og spørgsmål samt giver en mere effektiv service. Derudover skaber lokal support en følelse af sikkerhed for brugerne af systemet og understøtter opsætning af mere avancerede funktioner. Endelig giver lokal support en større individuel forståelse, da supporten har indsigt i det lokale marked og den lokale kultur, hvilket giver mulighed for tilpassede løsninger.

 

8. Overførsel af dine kontakter til den nye platform

Udforsk mulighederne for migrering af dine kontakter til den nye platform. Dette kan på nogle platforme kræve en vis teknisk viden. Men oftest gøres det let med en import/eksport af din gamle database til den nye. Nogle e-mail marketing platform udbydere tilbyder også at håndtere migreringen af data for dig.

 

 

Udforsk nye muligheder og udbydere af e-mail marketing-løsning for at forbedre dine kampagner

Selvom en opgradering af din gratis version virker som den nemme løsning, så er det værd at vurdere, om der findes andre udbydere, som bedre matcher din behov. Hvis man undersøger andre udbydere i stedet for automatisk at gå videre med den nuværende udbyders Enterprise plan, kan det afsløre nye muligheder, fleksibilitet og fordele, som du måske ikke havde overvejet.

 

En ny udbyder kan tilbyde avancerede funktioner, der er skræddersyet til virksomhedens specifikke behov. Fordelene kan være større end blot nogle få ekstra funktioner; det kan give et helt nyt perspektiv på den tilgang, som virksomheden har til e-mail marketing og den måde, de opererer på. Nye udbydere kan bringe nye idéer og strategier med sig, som kan føre til mere effektiv markedsføring og bedre resultater.

Endelig kan et skift til en ny udbyder også føre til en omkostningsreduktion. Det er vigtigt at sikre, at den nuværende udbyders service stadig giver god værdi for pengene. Uanset hvilken beslutning der træffes, om det er opgradering eller flytning til en ny udbyder, skal virksomheden vurdere, om det er det værd - både økonomisk og strategisk.

 

Tænk hvis du kunne få fuld funktionalitet og kunne drive fordel af både avancerede e-mail marketing, marketing automation, SMS marketing, datahåndtering, hundredvis af integrationsmuligheder - funktioner som ofte er låst bag add-ons og betalte moduler i et og samme abonnement. Få fuld funktionalitet fra første dag med MarketingPlatform – helt uden tilkøbsmoduler og ekstra udgifter på funktionalitet.

 

Læs mere om MarketingPlatform by LINK Mobility her