PSD2: Ikke længere tilladt at pålægge kunderne kortgebyr

Om lidt banker 2018 på døren, og det samme gør EU-direktivet PSD2 (Payment Service Directive 2).

Januar 2018 træder en ny betalingslov nemlig i kraft i Danmark, som omhandler forretningers opkrævning af gebyrer.

Er du webshopejer, kan du læse med her og finde ud af, hvad PSD2 præcist kommer til at betyde for dig.

 

Slut med at lade dine kunder betale for kortgebyret

Når PSD2 træder i kraft, vil det ikke længere være lovligt at sende transaktionsgebyret for kortbetaling videre til dine kunder – det der også kaldes surchange.

En forretning må som udgangspunkt ikke opkræve et særskilt gebyr, når en kunde betaler med et betalingskort i forretningen (kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen)

De eneste tidspunkter, hvor du fremover må pålægge dine kunder et gebyr, når de betaler med kort, er følgende:

  • Hvis kunden betaler med et betalingskort udsendt uden for EU
  • Hvis kunden betaler med et erhvervskort, dvs. et betalingskort der er udstedt til et firma og ikke en privatperson

Udover ovenstående er det altså forbudt at pålægge kunderne kortgebyret.

 

Hvad betyder det for webshops?

Benytter du DanDomains webshopplatform, er du nødsaget til at fjerne gebyret på alle kort for at leve op til lovgivningen. Det gøres på den enkelte betalingsmetode i webshoppen.

Husk også, at når du ikke længere må pålægge dine kunder et gebyr for at betale med kort, hænger du selv på gebyrerne.

Det kan derfor være en god ide at undersøge, om der er steder, du kan reducere omkostningerne i din virksomhed, eller om du evt. kan give rabat til dem, der vælger den billigste betalingsform.

 

Brug for mere info?

Vi minder om, at dette blogindlæg er vores forkortet gengivelse af lovgivningen. Du kan læse den fulde lovgivning her.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) har også skrevet en artikel om emnet.

Har du spørgsmål, kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om opkrævning af gebyrer på Konkurrence og Forbrugerstyrelsens hjemmeside her.

Maria Schlosser

Maria Schlosser

Content marketing medarbejder at DanDomain A/S
Brænder for (god) kommunikation og erfaren inden for områder som SoMe, e-mail markedsføring, annoncering, copywriting og web. Elsker at lege med ord og skabe værdi for modtagerne.
Maria Schlosser

Latest posts by Maria Schlosser (see all)

Maria Schlosser

Brænder for (god) kommunikation og erfaren inden for områder som SoMe, e-mail markedsføring, annoncering, copywriting og web. Elsker at lege med ord og skabe værdi for modtagerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *