Arbejder du i restaurations- eller frisørbranchen, hvor det er essentielt, at du har et bookingsystem, så du kan tage imod bookinger fra dine kunder? Eller arbejder du i en anden branche, hvor du overvejer, om et bookingsystem kan skabe værdi for din forretning? Så læs med her, hvor vi går i dybden med, hvilke funktioner bookingsystemet til hjemmesideprogrammet har.
Hvilke funktioner har bookingsystemet?
Allerførst vil vi gennemgå, hvilke funktioner bookingsystemet har, så du ved, hvilke muligheder det åbner op for.
- Opret flere forskellige services
- Giv hver service en titel, beskrivelse, varighed og billede
- Sæt forskellige booking-intervaller
- Synkroniser bookingsystem med din egen kalender (Office 365, Hosted Exchange, Outlook, Google eller iCal)
- Tilføj et dokument, som kunden skal udfylde med kundeoplysninger
- Opsæt videoopkald fx til webinarer med Microsoft Teams, Google Meet og Zoom
- Tilføj bookingoplysninger som f.eks. rutevejledning, praktisk info m.m.
- Tilknyt en faktura, der sendes til kunden i forbindelse med en booking
- Sæt åbningstider for, hvornår det er muligt at booke tider online
- Planlægning - indstil bookingsystemet til, at kunder skal booke senest 24 timer inden deres tid, eller indlæg pauser i systemet, så du har tid mellem bookinger
- Betaling - tag betaling på flere måder fx PayPal, Stripe, bankoverførsel og kontant betaling
- Synlighed - gør dit bookingsystem offentligt eller skjul det og del det med kunder via et link
Hvilken værdi kan bookingsystemet bidrage med til dine kunder?
Bookingsystemet gør det muligt for dine kunder at booke tider online. De kan booke tider, uden du behøver at være tilgængelig. Samtidig har dine kunder mulighed for at få et overblik over ledige tider i dit bookingsystem og derudfra vælge, hvornår de gerne vil booke en tid. Jo nemmere det er for dine kunder at booke en tid, jo bedre en kundeoplevelse kan det bidrage til.
Hvilken værdi kan bookingsystemet bidrage med til din kerneforretning?
Udover at det kan føre til en bedre kundeoplevelse, kan det også føre til flere bookinger, hvis det er nemt for dine kunder at booke en tid. Det kan i sidste ende betyde en øget indtjening.
Med bookingsystemet får du reduceret mængden af tid, du bruger på koordinering med kunder, som du i stedet kan bruge på at udvikle din kerneforretning. Samtidig kan du automatisere flere af dine arbejdsopgaver, da bookingsystemet automatisk kan udsende praktisk info, fakturaer m.m. til dine kunder. Derudover kan du nemt holde styr på dine bookinger, da bookingsystemet kan synkroniseres med din kalender.
Er du nysgerrig på, om bookingsystemet kan skabe værdi for din forretning? Du kan prøve booking-pakken gratis i 30 dage her.