Sådan kommer du i gang efter ferien

Hej og velkommen tilbage efter ferien!

De fleste her i marketingafdelingen har nu været på ferie, og hverdagen melder sig igen. Derfor er det meget passende, at vi følger op på seneste nyhedsbrev med gode tips til at koble af i ferien. Vi har samlet en række gode tips, synes vi selv, som kan få dine motorer godt op i omdrejninger igen.

Du kan meget passende starte med godt humør og her få et lille minde om, hvor god sommeren trods alt har været mod os, hvis du har befundet dig i det Østjyske.

 

igang_1

1. Giv dig selv en god start

Længe leve lommepsykologien. Gå ind til første arbejdsdag med et åbent og glad sind. Er du positiv, går dagen som regel meget nemmere. Du kan derfor give dig selv en rigtig god start efter ferien, så det ikke synes så stejlt op ad bakke.

 

igang_2

 2. Få tømt din mailbox

Der venter dig sikkert en masse e-mails, som har hobet sig op i løbet af ferien. Tag din tid og få sorteret godt og grundigt i dem. Start fra en ende med de ældste først, og slet alt, der ikke er relevant for dig. Jo mindre, du skal forholde dig til, jo bedre. Giv dig selv en blød start og få smurt tandhjulene grundigt, før du giver fuld skrue.

igang_3

3. Start med de små opgaver

Start med små bidder her de første par dage. Tag de små opgaver først, som hurtigt kan løses. Det er lettere befriende, da du kan se, at det går relativt hurtigt fremad.

 

igang_4

4. Dyrk det kollegiale samvær

Du er højest sandsynligt i samme båd som de tætteste af dine kolleger.  Dyrk det kollegiale samvær og få delt sommerferiehistorierne på tværs. Det løsner som regel lidt op for stresset, der kan opstå i forbindelse med en fyldt mailbox og en masse ventende opgaver.

 

igang_5

5. Optimer dit energiniveau gennem god søvn og kost

Ja, det er måske ikke nogen hemmelighed, at søvn er roden til alt godt – og ondt, hvis du er i underskud. Kom derfor tilbage til den vanlige søvnrytme og gå i seng i ordentlig tid, så du er frisk og udhvilet. På samme vis har du sikkert taget en pause fra den ellers nogenlunde sunde og varierede kost. Du kan med stor fordel begynde at spise sundt igen, hvilket vil give dig fornyet styrke og give dig en bedre ballast og robusthed til at modstå det forestående arbejdspres.

 

igang_6

6. Lad vær med at stresse

Selv om opgaverne er mange, skal du ikke begynde at stresse over dem. Der er ingen, der klapperne dig på skulderen, hvis du går ned med stress. Prioriter dine opgaver og gå til dem med vanlig krum hals og fokus. Så går det hele nok.

 

igang_7

7. Pas på med overarbejde

Det kan være “fristende” at tage et par lange arbejdsdage efter ferien, hvor du forsøger at indhente noget af det forsømte. Pas på med det. Ved at give dig selv arbejdsdage af normal varighed samt komme tilbage til din vanlige søvnrytme og kostindtag vil du have nemmere ved at komme stærkt tilbage. Husk, at du lige har fået ladet batterierne op – der er ingen grund til at bruge dem for hurtigt.

 

igang_8

8. Vær ikke bange for at bede om hjælp

Giv dig selv lov til at være bagud og vær ikke angst for at række ud efter hjælp. Det kan være, at du har behov for at få et lille skub, hvilket kan være utroligt givtigt for dig selv og dine medarbejdere, da du kommer godt fra start og op på fuld styrke igen.

Vi er selv godt i gang med at praktisere ovenstående, så vi hører gerne hvad der ellers kan booste dit tilbage-efter-ferien-mode.

Vi ønsker dig en rigtig god arbejdslyst!

Har du i øvrigt behov for et bedre setup på kontoret, så du kan arbejde mere effektivt? Få Office 365 Business

Dennis Wormark Larsen

Dennis Wormark Larsen

Content Manager at DanDomain
34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.
Dennis Wormark Larsen

Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)

Dennis Wormark Larsen

34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.

2 tanker om “Sådan kommer du i gang efter ferien

  • 2. august 2016 at 08:34
    Permalink

    Dejligt og anderledes indlæg, er vild af med den afslappet tilgang 😉 Hastværk betaler sig sjældent i det lange løb….

    Svar
    • 2. august 2016 at 08:40
      Permalink

      Hej Paw

      Det var da en vidunderlig kommentar! 🙂
      Jeg er glad for, at du synes om stilen.
      Det kan jo godt blive lidt stift af og til, men rart med en lille adspreder engang imellem.

      Jeg håber, du får en rigtig god sommer og arbejdslyst! 🙂

      Alt godt herfra DanDomain

      /Dennis

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.