Sådan udnytter du bloggen på din webshop

I dag har langt de fleste danske webshops en blog. Desværre ses det lidt for ofte, at disse blogs hverken bruges aktivt eller optimalt – der er nemlig enorme muligheder for at løfte sin forretning ved hjælp af en veletableret blog.  Derfor har vi inviteret en gæsteblogger, som kommer med gode tips til, hvordan du udnytter din blog på din webshop.

 

Gæsteindlæg af Micky Weis
Vi vil gerne byde velkommen til dagens gæsteblogger:


Micky Weis
www.mickyweis.com

Micky arbejder til dagligt som online marketing konsulent og beskæftiger sig primært med Facebook/Instagram Annoncering, Google AdWords og SEO. Med store kunder såsom Hummel, Arla og Matas har Micky tonsvis af værdifulde erfaringer i bagagen fra e-commerce branchen, som han blandt andet deler ud af på sin egen online marketing blog.

Rigtig god læselyst!

 


Gæsteindlæg

Inden vi kommer for godt igang: Har din webshop endnu ikke en blog, så er det på høje tide at få oprettet en. I mit tidligere virke som CMO hos Firtal Web, som blandt andet driver Made4men.dk og Helsebixen.dk, var blogs og artikler en af hovedårsagerne til, at vi år efter år kunne vækste forretningen. Du må simpelthen ikke misse disse lavthængende frugter!

 

Hold din blog aktiv – både for dine besøgendes og Googles skyld!

Som du nok har gættet, så er det ikke nok bare at oprette en blog, skrive 2 indlæg og dernæst sætte sig ned og håbe på, at det vælter ind med besøgende og omsætning. Din blog skal holdes ved ilden – nye indlæg skal komme med jævne mellemrum, og indholdet skal gerne være værdiskabende for dine besøgende.

Når besøgende lander på dine blogindlæg, så har de højest sandsynligt efterspurgt noget ude på Google, som du giver svaret på via dit indlæg. Derfor er det vigtigt, at dine indlæg er gennemarbejdet og veludførte med øje for, at dine besøgende får værdi ud af at bruge tid på at læse indlæggene. Dernæst er det vigtigt, at du formår at “monetize” dit indhold – altså skabe konverteringer i din forretning.

Hele idéen med at skrive veludførte, tidskrævende og ofte lange blogindlæg er nemlig, at den besøgende (og dermed potentielle kunde) finder dit indhold så godt, at de ender med at handle hos dig.

De fleste store e-commerce butikker har allerede taget modellen til sig – se blot på Bodylab og de to førnævnte Made4Men og Helsebixen. Indholdet hos disse virksomheder stemmer 100% overens med de spørgsmål og det informationsbehov, som en potentiel kunde måtte stå overfor inden et køb foretages.

Kunsten er at skabe så få touchpoints i den besøgendes kunderejse som muligt. Med andre ord; der er ingen grund til, at kunden skal ud og informationssøge/lede på andre hjemmesider, når det hele kan læses samt købes på din webshop.

 

Øg din synlighed på Google med lækkert content!

De fleste webshopejere og marketingansvarlige ønsker at øge synligheden på Google. Organisk trafik ér nu engang noget af det mest værdifulde trafik, hvis altså man formår at konvertere trafikken.

En blog på din webshop muliggør, at du jævnligt kan publicere nyt indhold. Dette indhold skal gerne udarbejdes ud fra den data, du allerede har indsamlet på tværs af forskellige marketingkanaler. På den måde sikrer du dig, at sandsynligheden for indholdets omsætningsskabende værdi øges.

Jeg vil herunder komme med et par eksempler på, hvordan jeg tidligere har haft succes med at finde profitable emner til content.

 

Gør brug af din AdWords data

Har du en Google AdWords konto kørende, og er din konverteringssporing opsat korrekt, så vil du have uhyggeligt meget værdifuld data liggende på din konto. Google AdWords er nemlig en fantastisk kanal at benytte sig af til søgeordsanalyser af denne slags.

For at se de søgetermer, som du er blevet fundet på, skal du gøre, som følger:

  1. Klik på “Søgeord” ude i menuen til venstre.
  2. I den øverste menubjælke skal du vælge drop-down menuen “Søgetermer”
  3. I drop-down valgmulighederne skal du trykke “Søgetermer”
  4. Du vil nu blive eksponeret for alle de søgetermer, dine annoncer er blevet fundet på.

Ud fra disse kan du filtrere, som du ønsker. Jeg kigger ofte på, hvilke keywords webshoppen får flest konverteringer på – dernæst undersøger jeg, hvor godt placeret webshoppen er på det givne keyword.

Er webshoppen ikke specielt godt placeret, og giver keywordet anledning til et længere skriv med dertilhørende LSI keywords, så er der basis for et værdiskabende blogindlæg.

Der findes et hav af forskellige filtre, som du kan benytte dig af på din AdWords konto. Jeg finder ofte inspiration fra denne artikel.

 

Se hvad dine besøgende søger efter på dit site

Hvis ikke du har opsat overvågning af site search på din webshop endnu, så bør du straks holde en pause fra dette indlæg for at få det opsat. Det er en utrolig vigtig funktion at have slået til, da det giver dig den nødvendige viden om, hvad dine potentielle kunder efterspørger – og hvordan de efterspørger det.

Et rigtigt godt eksempel på, hvor vigtig denne teknik er, kommer fra et nyligt overstået netværksarrangement. Her sad jeg og sludrede med Frederik Boysen fra Manillo.dk, som fortalte om en spøjs hændelse på sin webshop.

Der var rekordmange søgninger i Manillo’s søgefelt efter “insektnet” – og siden disse såkaldte insektnet var på lager, burde de blive revet af hylderne. Men, det gjorde de ikke. Hvorfor? Fordi alle relevante produkter på siden var blevet kaldt “fluenet”.

Frederik opdager dette, efter at sæsonen har stået på i noget tid, og vælger straks at indarbejde ordet “inskektnet” i produktnavnene samt tweake søgemaskinen på Manillo lidt, så den også viste fluenettene, når en potentiel kunde søgte efter insektnet.

Pludselig opstod der et nyt problem – og det var heldigvis et af de mere positive. Manillo kunne slet ikke holde lageret hjemme på insekt- og/eller fluenettene grundet rekordmange ordrer!

lille en ændring skabte en rekordhøj konverteringsrate og omsætning på denne varegruppe – og det var alt sammen blevet opdaget takket være overvågning af site search!

 

Undersøg hvilke keywords Google foreslår

En søgning på Google giver os ikke kun annoncer og organiske søgeresultater. Kigger du nederst på siden for søgeresultaterne, vil du ofte kunne finde denne sektion med foreslåede søgeresultater.

 

Disse relevante søgeord kan give dig en fantastisk idé om, hvilke andre søgninger der foretages i forbindelse med en given søgeterm. Ovenstående eksempel kommer efter en søgning på “webshop”. Ofte vil du her kunne finde nogle gyldne longtail søgeord, du måske ikke havde tænkt på før.

Tager vi atter fat i eksemplet fra Manillo, så kunne nedenstående relevante keywords være interessante at kigge nærmere på.

 

Det er en god idé at inkorporere disse relevante søgeord i dine blogindlæg – derved øger du muligheden for at indbringe din webshop endnu mere trafik og i sidste ende forhåbentligt et øget antal konverteringer.

 

Så hvis du gerne vil løfte din forretning, så kan en veletableret blog være vejen frem. Hvis du følger Micky Weis tips, så er du godt på vej. Der kan aldrig ske noget ved at prøve, det er kun på den måde, du finder ud af, om det virker for netop din webshop.

Julie Terkelsen

Julie Terkelsen

Praktikant inden for HR og Marketing at Dandomain A/S
Iderig kommunikationsstuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Er i praktik, hvor jeg bl.a. producerer indhold til vores blogs, sociale medier, events og lign. For mig findes der ikke noget bedre end velfungerende kommunikation.
Julie Terkelsen

One thought on “Sådan udnytter du bloggen på din webshop

  • 17. september 2018 at 14:04
    Permalink

    Tak for en rigtig god artikel. Især tippet om at bruge Google Ads til at finde nye søgeord var rigtig brugbart! 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.