Sådan undgår du julesvindel

Julehandlen står for døren, og de fleste webshops har vanligt travlt med forberedelserne. Der skal være styr på alt fra julestemning til forlænget returneringsfrist, og for mange er julen en afgørende tid for årets samlede omsætning – derfor skal alt være perfekt.

Men julen er også betalingssvindlernes højtid. Midt i den travle julehandel oplever mange webshops at blive udsat for svindel eller forsøg derpå.

”Det er helt bevidst, at svindlere angriber webshops i særligt travle perioder” udtaler Helle Ihme fra FraudID.

”De kriminelle ved, at mange webshops har ekstra travlt i juletiden. Der er derfor større sandsynlighed for, at svindeltransaktioner gemmes i den store mængde reelle transaktioner, og da forretningerne har særligt fokus på at opretholde den gode kundeservice og hurtig ekspeditionstid, øges risikoen for at gennemføre svindeltransaktioner,” fortsætter hun.

Helle Ihme er partner i FraudID, der hjælper nordiske webshops med at undgå online betalingssvindel og har selv godt 10 års erfaring inden for området.

”I juletravlheden ser vi altid en kraftig stigning i betalingssvindel, og sidste år var ingen undtagelse. Svindelangrebene var voldsomme, og der var endda medieomtale af en enkelt webshop, der dagligt oplevede svindelforsøg på mellem 40.000 og 60.000 kr. Selv om online-forretninger på mange områder fokuserer på at håndtere den ekstra travlhed i julen, så kan den større risiko for svindel komme som en overraskelse for mange,” udtaler Helle Ihme.

Opgrader sikkerheden med Remote Backup

Ny app kan komme svindlen til livs

For at få bugt med de mange svindelforsøg har DanDomain i samspil med FraudID udviklet en ny app, som kan komme svindlen til livs. “Svindelkontrol“, som den nye app meget sigende hedder, går ind og risikovurderer de enkelte transaktioner. App’en kan hentes af alle webshopejere og kan uden problemer nå at blive implementeret inden jul, så du kan minimere risikoen for at gennemføre svindeltransaktioner med økonomiske tab og irritation til følge.

”Implementering af DanDomains Svindelkontrol App kræver ingen særlig teknisk snilde og tager kun få minutter. Gevinsten for forretningerne er, at de præcist ved, hvilke transaktioner der er særligt risikable. Højrisikotransaktioner får en markering, så forretningen kun skal verificere et fåtal af de transaktioner, som modtages, hvilket frigiver ressourcer til andre opgaver,” udtaler Helle Ihme.

Du kan selvfølgelig også vælge selv at overvåge dine transaktioner, og vi har derfor bedt Helle Ihme om at komme med gode råd til webshopejere, som ikke har automatiseret overvågningen.

”Som webshop er det desværre nødvendigt at være opmærksom på risikoen for at tabe penge grundet svindel. Af tidsmæssige årsager har du formentlig ikke mulighed for at kontrollere samtlige ordrer, og det er derfor vigtigt at fokusere på de ordrer, som er vigtige at kontrollere. Det kan være en god ide at gøre sig følgende overvejelser”:

  • Det er vigtigt at identificere en beløbsgrænse, hvor ordrer, der overstiger dette beløb, skal kontrolleres.
  • Er der nogle varegrupper, der kan betegnes som ”high risk” i forhold til andre varegrupper? High risk produkter er typisk let omsættelige mærkevarer som er populære hos svindlerne.
  • Nogle forretninger opretter i shoppen en high risk-vare, som prismæssigt er dyrere end konkurrenternes. Svindlerne tiltrækkes af high risk-varer, som bier tiltrækkes af honning og high risk-varen har udelukkende til formål at tiltrække og afsløre svindlere, da de typisk ikke går op i, om varen kan købes billigere et andet sted.
  • Er ordren bestilt fra udlandet, bestilt på udenlandske kort eller skal den leveres til udlandet – så bør transaktionen kontrolleres.
  • Har du tidligere haft betalingsproblemer med kunden eller de oplysninger, der er knyttet til ordren – vær da opmærksom.

”Men vigtigst af alt – brug din sunde fornuft. Er der noget, der virker mistænkeligt – så som ordresammensætning, hastelevering eller noget helt tredje, så skal man med fordel kontrollere den, inden den afsendes,” slutter Helle Ihme af.

Køb Svindelkontrol

 

 

Dennis Wormark Larsen

Dennis Wormark Larsen

Content Manager at DanDomain
34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.
Dennis Wormark Larsen

Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)

Dennis Wormark Larsen

34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.