SEO-seminar i København var en stor succes

Jeg talte 88 pladser, før vi gik i gang. Da døren åbnede kort tid efter, var hver én optaget. Lokalet hos Microsoft i Hellerup summede af liv, og dagen igennem kunne jeg skue et hav af nysgerrige hænder i vejret med hungrende appetit på SEO-tips. Online-Results, som står for SEO-seminaret, havde lige som Google ændret dagsordenen siden sidst, da vi sås i Randers. Et nyt emne kom til at fylde gevaldigt. Nemlig Googles nye søgealgoritme, som favoriserer mobilvenlige hjemmesider, når der søges fra mobile enheder.

Oplægsholder, Thomas Elmose Hedegaard, måtte tage en mikrofon i brug for at tale de fjerneste kroge i det store lokale op. Intenst lyttende blev de SEO-sulte deltagere fodret med elleve tips til, hvordan de får deres forretning til tops med SEO. ”SEO er det, der gør forskellen på en forretning og en rigtig god forretning”, lød de vise ord, som fundamentalt blev udgangspunktet for seminaret. Idéen med oplægget var at tilbyde vores trofaste webshopkunder et gratis SEO-seminar, som kan bidrage til at vækste deres forretning.

Overvejer du opstart af webshop? Få en nem webshopløsning her

Begejstring over København-visit

Glæden over vores og Online-Results visit var bestemt til at føle. Alene det at vi nu tager til København for afholde seminar for vores mange kunder i den del af landet, blev taget imod med kyshånd.

kenneth”Sindssygt vigtigt. Hamrende vigtigt. I en travl hverdag er det svært at tage en hel dag fra, når man er fra København og skal tage til Randers. Så det er meget nemmere at få planlagt, når man bare kan tage en halv dag ud her i København. Så det skal der absolut være mere af”.

Vil du anbefale det til andre?

”Ja! Men måske ikke for mange, for så bliver det måske svært at komme på igen”, griner Kenneth Sørensen, som blandt andet er indehaver af TOYSSTORE.DK og har været kunde hos DanDomain i mere end 15 år.

seo pige”Jeg synes, det har været rigtigt godt indtil videre. Det er et godt niveau. I hvert fald til mig. Og så ville jeg nok ikke komme, hvis det lå i Randers, så det er fint, at i nu gider at tage helt herover. I forhold til selve SEO, så er der helt klart nogle ting, som jeg skal hjem at arbejde videre med. Blandt andet descriptions og title tags.”, siger Natalie Tjelum fra København, som har webshoppen PCSYS.DK.

brian seo”Jeg er glad for, at i kommer herover til København. Jeg bor på Frederiksbjerg, så der er langt til Randers. Det er rigtigt godt, synes jeg. Jeg er ret nybegynder i det her, men det er da til at forstå. Jeg kan jo se, at mine konkurrenter ligger godt i rækkefølge på side ét på Google, hvor jeg kommer som nummer 16. Der er mange ting i det, så der er en del at gå i gang med nu”, siger Brian Kjær Capkan, som sælger kugletæpper på BAJAR.DK.

Kolibri, due og panda

Thomas fra Online-Results kom vidt omkring med sine SEO-tips. Alt fra kolibri, due og panda til Googles mobilegeddon. Faktisk var Googles nye søgealgortime det, der gav anledning til flest spørgsmål. De bar meget præg af webshopejere, som endnu ikke har fået lavet sin shop i et mobilvenligt design. Beskeden fra SEO-chefen ham selv var klar:

“Der er ingen grund til at panikke over det. Men gør noget ved det, da det er vigtigt”, sagde Thomas Hedegaard med ophøjet ro, før han rundede emnet og sine elleve bedste SEO-tips af.

Hold øje med vores kommende seminarer og kurser her.

Dennis Wormark Larsen

Dennis Wormark Larsen

Content Manager at DanDomain
34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.
Dennis Wormark Larsen

Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)

Dennis Wormark Larsen

34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.