Skjul dine personlige oplysninger mod uvedkommende

Er du en af de efterhånden rigtig mange, der er dødtræt af telemarketingbureauer, der kimer dig ned i tide og utide? Eller de fortsat store mængder angreb på personlige data, der ligger online? Vi hører kontinuerligt om cases, hvor folks data er blevet misbrugt – derfor gør vi det nu muligt at bruge af domæneanonymitet, også kaldet “Anonymitet”.

Køb ledige domæner her

Hvad er “Anonymitet”?

Begrebet Anonymitet dækker over domæneanonymitet – hvilket typisk er en mulighed for privatbrugere, som gerne vil skjule sine personlige oplysninger i et domæneopslag. Bedre kendt som WHOIS. Med et domæneopslag menes, at hvis du går ind på vores forside og skriver et domæne i domænetesteren, vil der komme frem, om det er optaget eller ledigt. Er det optaget, kan du se, hvem der ejer det. Med mindre at vedkommende er beskyttet af denne domæneanonymitet. Dele af ens oplysninger, som ellers skal angives, når du registrerer et domænenavn, kan du nu skjule for offentligheden.

EU har anerkendt behovet

Man har nu fra EU’s side anerkendt, at man som borger kan have brug for IKKE at kunne findes i offentlige registre. Det vil sige at man fra ICANN’s side har muliggjort, at DanDomain kan stå som registrant af et domæne, og at den egentlige registrant på den måde er skjult bag os som udbyder af denne Anonymitet – domæneanonymitet, så vi kan agere skjold og gemme den egentlige registrant.

(ICANN er organisationen, der regulerer bestemmelser for alle domæner)

Hvad får du ud af Anonymitet?

Du har mulighed for at købe en service, som lægger et lag over dine personlige data i et domæneopslag, så du kan figurere ganske anonymt på nettet.

Hvis du som registrant ikke har lyst til at blive kontaktet af eksempelvis marketingbureauer eller føle dig udsat af online kriminelle eller lignende, så kan du undgå disse. Når du ikke er beskyttet, kan folk nemt finde dine data, da du angiver alt fra adresse til telefonnummer og mailadresse, når du registrerer et domænenavn. Hvis du har registreret et .COM-domæne, så vil du sikkert opleve, at din mail bliver brugt til alt muligt, som du måske ikke har lyst til. Men når du registrerer et .COM-domæne, da skal du opgive korrekte oplysninger – ellers vil du i værste fald kunne få frataget det.

DK-Hostmaster har i henhold til dansk lovgivning pligt til at offentliggøre ejerskab af et .DK domæne. Derfor kan Anonymitet ikke vælges for danske domæner – kun internationale. Man kan kun være anonym med et .DK domæne, hvis man har navne- eller adressebeskyttelse i CPR-registeret.

Læs evt. mere om reglerne for personlige oplysninger hos DK-hostmaster her:

https://www.dk-hostmaster.dk/lovstof-regler/persondatapolitik/politik-om-personlige-oplysninger/

Anonymitet kan altså ikke tilbydes for .DK domæner, når du registrerer det gennem DanDomain.

Fordele og ulemper ved at være anonym

Det er hurtigt og enkelt at oprette, og du beskytter dig selv mod spam, telemarketing og andre uvedkommende, der har interesse i at kende dine personlige oplysninger.

Omvendt kan legitime henvendelser heller ikke komme i kontakt med dig, hvis de kun kender domænet, og du har tilkøbt “Anonymitet” til dit domæne.

Når Anonymitet er et must…

Vi hører oftere og oftere om folk, som ikke ville have domænet med mindre, at de kunne blive anonyme. Det er en essentiel del af deres beslutningsproces – og det står og falder på, om de skal have det eller ej. Derfor er Anonymitet et tiltag, der gavner virksomheder og private, som værner om deres data. 

top_600px_anomynous

Derfor valgte vi Anonymitet

Der står naturligvis ingen afsender på citatet i nedenstående reference, da det jo netop er pointen med Anonymitet – at du kan være anonym. Ikke desto mindre er vi meget interesseret i bevæggrundene for, hvorfor man ønsker at være anonym. Vi spurgte derfor en virksomhed, der kort før jul købte domæneanonymitet til sine domæner, hvad der lå til grund for deres beslutning.

“Vi valgte at gøre det for ikke at blive blotlagt på nettet. Når vi gik ind og søgte på vores navn før, så var alt offentligt, og vi vil gerne beskytte virksomheden på nettet. Det er dels mod kriminalitet, men også fordi vi bare generelt har haft nogle dårlige oplevelser med det. Vi har sågar oplevet, at der er virksomheder, der har udgivet sig for at være os. For der er simpelthen folk, som hyrer virksomheder til at indhente oplysninger om virksomheder for så at lægge dem ind på deres eget site. Vi har dertil forsøgt at lægge de her sider ned. Vi har endda også ringet til dem med anmodning om at få dem til at slette disse, hvilket de lovmæssigt er forpligtet til. Men det er bare svært at få dem til.”

Virksomheden vil hellere bruge sin tid på forretning frem for at finde frem til, hvor og hvem der misbruger deres data.

“Så det er simpelthen for at beskytte vores data, så der ikke er virksomheder, der kan opsamle vores oplysninger for at lægge dem ud nogle steder, som de ikke har fået vores tilladelse til. Det giver rigtig god mening det her, og det er et kæmpe problem. Vi har brugt et år på at rydde op, og kan bare starte forfra hele tiden. Så derfor fik vi Privacy, og det går da bedre nu, og der er færre steder, der har vores oplysninger.”

Vi kan også hjælpe dig med at blive anonym

Ønsker du anonymitet til dine nye domæner? Så tester du bare dit nye generiske domæne her i vores tester og vælg “Anonymitet”, når du har fundet dit domænenavn. Så enkelt er det.

Anonymitet kan benyttes, når du registrerer et nyt domænenavn eller fornyer et eksisterende. Har du lige fornyet dit domæne, er det dog stadig muligt at få Anonymitet mod et ekstra gebyr.

Har du spørgsmål til Anonymitet, kontakt os da på tlf. 87 77 90 45.

Dennis Wormark Larsen

Dennis Wormark Larsen

Content Manager at DanDomain
34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.
Dennis Wormark Larsen

Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)

Dennis Wormark Larsen

34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.

3 tanker om “Skjul dine personlige oplysninger mod uvedkommende

  • 7. maj 2017 at 10:52
    Permalink

    “Anonymitet” står der ingen steder jeg kan vælge ? Hanne

    Svar
    • 8. maj 2017 at 14:45
      Permalink

      Hej Hanne

      Har du spørgsmål til Anonymitet, kontakt os da på tlf. 87 77 90 45. Så vil du få hjælp til at finde det.

      Mvh Dennis

      Svar
    • 8. maj 2017 at 14:48
      Permalink

      Dette kan ikke gøres på .dk-domæner, da DK-Hostmaster kræver, at man er registreret med sine data.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *