I dette blogindlæg løfter vi sløret for 2020, samt opsummerer de bedste takeaways fra 2019.
Godt nytår til jer alle!
Jeg vil gerne sige tak for året der gik - 2019 har været et stærkt år for DanDomain.
Vi har brugt året på at rydde ud i gamle, uddaterede produkter og priser. Vi har afholdt flere inspirerende events, lanceret nye løsninger til vores kunder, samt knoklet på flere nye koncepter, der er på vej til jer alle i løbet af 2020 - samtidig med at vi har bibeholdt den velkendte service hos DanDomain.
Det har været et år, hvor vi bestemt ikke har hvilet på laurbærrene.
Kundeservice slår nye rekorder!
Vores kunder skal have den bedste service og niveauet for 2019 var vanvittig højt!
Vores kundeservice har dermed endnu en gang har overgået sig selv.
Jeg vil gerne give en stor tak til alle vores passionerede og kompetente medarbejdere, der hver dag er klar til at rådgive vores kunder ‒ selv på juleaften.
Store forandringer ‒ og masser af opgraderinger
I 2019 har vi haft stor fokus på at opruste til fremtiden.
Hvis ikke vi bevæger os hurtigt og tilpasser os de krav, som omverden stiller til os og vores ydelser, bliver vi overhalet. Med +171.000 aktive domæner og godt 6.000 aktive webshops, har DanDomain den førende position på det danske marked.
Dén position skal fortsat styrkes.
Derfor har vores hårdtarbejdende Development Team brugt meget tid på at omskrive store dele af vores hosting og domæne services.
#1 ‒ Nyt indenfor domæner:
Den største nyhed er, at vi nu understøtter servicen DNSSEC (Domain Name System Security Extensions).
Det er en service, der øger sikkerheden på dit domæne.
Såfremt du har domæne og DNS hosting hos os, kan du selv aktivere DNSSEC via dit kontrolpanel.
Det sikrer, at din hjemmeside er ekstra godt beskyttet mod phishing-angreb og falske URL-omdirigeringer.
Ligeledes er der arbejdet på at imødekomme ønsket om at kunne tilknytte brugerdefinerede navneservere til et domæne, samt at indtaste AUTH-koden direkte i kontrolpanelet. Begge dele vil blive lanceret i 2020.
#2 ‒ Nyt indenfor hosting:
I 2019 påbegyndte vi en større modernisering af vores hosting services, samt vi har udvidet vores produktkatalog.
Vores Development Team er i øjeblikket i fuld gang med at udvikle et nyt Linux miljø til vores webhoteller. Det giver os mulighed for at introducere helt ny funktionalitet til alle webhoteller i løbet af det nye år.
I 2019 har DanDomain lanceret 4 nye produkter indenfor hosting:
Hosted Spamfilter er til dig, der vil minimere chancen for, at du eller en kollega kommer til at klikke på et skadeligt link, f.eks. ved Ransomware.
Backup til Office 365 er til dig, der ønsker at være 110% helgraderet, da du nu kan gå tilbage i tiden og gendanne slettede dokumenter og filer.
VPS (Virtual Private Server) er til større løsninger, hvis du eksempelvis har en webshop, hjemmeside eller applikation, der kræver flere ressourcer end normalt.
DanDomains hjemmesideprogram er til dig, der vil have fuld kontrol over din egen hjemmeside, hvor du nemt selv kan rette i indholdet, samt du har adgang til masser af templates og Stock Photos.
#3 ‒ Nyt indenfor e-commerce:
I 2019 er alle DanDomain webshops flyttet til en spritny og højtydende serverplatform. Det nye servermiljø er mere fleksibelt og skalérbar, hvorfor vi nu også kan tilbyde en eksklusiv Enterprise løsning til de største af vores webshops.
Nye integrationer til DanDomains Webshop:
Klarna Checkout fås nu som en alt-i-én løsning, der både indeholder Klarna Konto, faktura samt checkout.
Price-Match er til strategiske prisjusteringer og konkurrentovervågning.
5 stjerner er en app, der automatisk anmoder om produktanmeldelser hos kunder, som forventes at give 4 til 5 stjerner.
Ny API-integration: Foruden de nye apps og integrationer er det værd at fremhæve den nye API-integration til DanDomain Webshop.
Det nye API giver uendelige muligheder indenfor 2-vejs kommunikation med øjeblikkelig dataudveklsing mellem din webshop og 3. parts systemer. Har du f.eks. en fysisk forretning, er det vigtigt, at dit kasseapparat opdaterer webshoppens lagerantal uden forsinkelse, så du ikke risikerer at sælge en vare, som du lige har solgt den sidste af ude i butikken. DanDomains partnernetværk står altid klar til at hjælpe og rådgive dig.
OnPay bliver Danmarks bedste og billigste
Da vi står bag 6.000 aktive webshops, har vi valgt at lancere vores egen betalingsløsning ved navn OnPay, som nu sælges til hele Danmark.
Allerede nu har OnPay indtaget 11,47% af det danske marked, viser de nyeste statistikker fra FDIH, med udgangspunkt i årets omsætning på Black Friday.
Her gjorde OnPay et flot indtog på det danske marked med et slutresultat på 86 mio. kr. ud af de i alt 750 mio. kr., som der blev handlet for online på Black Friday.
"Det er vores klare ambition, at OnPay skal være den stærkeste betalingsgateway i Danmark og de-facto valget for virksomheder, der ønsker at modtage betalinger online," udtaler Anders Eiler, der er salgsdirektør for e-commerce hos DanDomain.
OnPay understøtter flere open source systemer. Du kan på nuværende tidspunkt få den nye, danske betalingsgateway til både WooCommerce, Prestashop og Thirtybees. OnPay er dermed allerede en stærk konkurrent til de gamle spillere på markedet.
Vores mål er, at OnPay bliver Danmarks bedste og billigste betalingssystem til e-handel og andre online transaktioner.
"Vi har både viljen og ressourcerne til at tilbyde en yderst feature-rig og moderne betalingsgateway til de laveste priser på markedet, uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller den service, som følger med alle vores produkter," fortæller Anders.
Mere til vores kunder
Hvert år sætter vi hos DanDomain ekstra ressourcer af til vidensdeling og til uddannelse af vores kunder. Sammen kan vi løfte niveauet for hele det danske erhvervsliv.
Blandt nogle af vores tiltag i 2019 finder du:
DanDomains Store Uddannelsesdag For 3. år i træk har vi afholdt denne konferencedag, der i år var større end nogensinde før og blev besøgt af 200 e-købmænd, 7 oplægsholdere og flere studerende fra Aarhus Business College elevuddannelse inden for digital handel. [Video:] - Se de bedste takes fra dagen
Lyt med til Webshop Podcast Hvis du interesserer dig for e-handel og online marketing, kan du nu lytte med på Spotify, eller besøge webshoppodcast.dk - Hør fx den nye mini-serie: "7 steps til succes med webshop eksport"
Download en lang række e-bøger Find ekspertartikler på et højere niveau. DanDomain har skabt et e-handelsunivers under navnet Webshopguru. Hent fx den nyeste e-bog "Storytelling" på guru.dandomain.dk
Kurser og online webinar Du kan tilmelde dig flere forskellige kurser hos DanDomain, hvor du tager en række online lektioner, præcis når det passer dig.
2019 blev året, hvor DanDomain blev en del af team.blue (tidl. Zitcom).
Det betyder, at DanDomain nu er en del af Europas største hostingselskab. team.blue beskæftiger mere end 1.000 medarbejdere, +2 mio. kunder og har tilstedeværelse i 10 lande.
For os i DanDomain har det været en kæmpe nyhed, hvis ikke den største, vi har været vidne til i 2019.
I Danmark beskæftiger vi små 200 medarbejdere, og vi servicerer mere end +250.000 kunder i hele norden. Det har betydet, at vi har måtte udvide med en tilbygning og med nye lokaler til vores kontor i Skanderborg. Det blev fejret med en tale fra Skanderborgs borgmester og en flot reception, med ølbowling sidst på aftenen, hvor selveste Jes Dorph stod som aftenens dommer.
Alt i alt har 2019 været et stærkt år for DanDomain, hvor vi også har fået nye interne værktøjer, foretaget organisatoriske finjusteringer og meget andet.
I sidste ende handler det om, at vi vil give dig og din virksomhed de bedste muligheder for fremtiden.
Tak til jer alle!
Tak for et godt år. Vi ser frem til endnu et år, fyldt med nye muligheder.