Vi vil Knæk’e Cancer – og du kan hjælpe os

I Danmark dør der hver eneste dag 42 mennesker af kræft. Det svarer til, at medarbejderstaben hos DanDomain er væk på kun to dage, hvilket i sig selv er en skræmmende tanke. Lige så skræmmende er det faktum, at på et eller andet tidspunkt i vores liv kommer vi alle i berøring med sygdommen, som der lige nu er ca. 258.000 danskere, der lever med af den ene eller anden type. Enten som sygdomsoffer eller pårørende. Flertallet vil overleve diagnosen, men der er stadig en stor del, der taber kampen.

Derfor har vi 85 medarbejdere hos DanDomain taget skeen i egen hånd. Vi går bogstaveligt talt aktivt ind i kampen mod kræft, og det samme kan du.

Fra og med den 12. oktober og frem til den 23. oktober kl. 15.00 donerer vi penge på dine vegne, når du køber hos os. Beløbet går ubeskåret til Knæk Cancer, som bliver afholdt som et stort TV-show den 24. oktober på TV 2. Du kan løbende se på forsiden af dandomain.dk, hvor meget der er samlet ind.

Her kan du se, hvad vi donerer for hver gang, du køber følgende produkter:

.dk-domæne: kr. 5,-

Øvrige domæner: kr. 10,-

Webhotel: kr. 50,-

Office 365: kr. 50,-

Webshop: kr. 100,-

The Walks 

Som du måske har læst i pressen, har vi internt i DanDomain startet en ny sundhedsbevægelse, som vi kalder “The Walks”. The Walks er et led i en større sammenhæng, der har fokus på bedre medarbejdersundhed. Vi afholder dagligt mange møder, hvor vi ofte sidder stille længe ad gangen. De møder har vi nu i videst muligt omfang gjort fysisk aktive, så vi simpelthen tager overtøjet på og går ture ad fire forskellige ruter rundt i lokalområdet.

Ruterne varierer i længde fra 1 km, som tager ca. 10-15 minutter, til den længste på 3 km, som er et møde af ca. 30-40 minutters varighed. Ved mødets start indtastes mødedeltagerne på en iPad, der er sat op i receptionen. Dernæst vælges ruten, og så er det bare afsted. Der i øvrigt oprettet et leaderboard, så man kan se, hvem der fører an i kampen for sundhed og indsamlingen til Knæk Cancer.

Der doneres kr. 2,- pr. km for hver registreret deltager i et møde, som går til Knæk Cancer. Samtidig deponerer hver især noget motion ind på sundhedskontoen, som ifølge flere studier kan bidrage til at nedsætte risikoen for nogle kræfttyper.

Et skridt i den rigtige retning

Vi kan ikke Knække Cancer alene. Det er en fælles sag, der kræver en fælles indsats. The Walks er ikke desto mindre et symbol på, at vi aktivt kan vælge at tage et skridt i den rigtige retning, og at vi sammen kan gøre en forskel. Vi kan ikke udrette mirakler, men vi kan samle penge ind til forskning, så vi bliver klogere på, hvordan vi kan nedsætte risikoen for, at vi selv bliver en del af den tragiske statistik. Hos DanDomain har HR-chefen følgende at sige om DanDomains nye sundhedsbevægelse, som samler penge ind i den gode sags tjeneste.

”Med det her initiativ håber vi, at vi kan få endnu gladere medarbejdere, som altid udviser overskud og energi. Mere end de gør i forvejen. Og så håber vi selvfølgelig, at det her kan være med til at nedsætte risikoen for kræft samt at sende et signal til andre om, at der skal gøres noget her og nu. Det starter med os selv og vores opfattelse af sundhed og trivsel,” siger Sanne Daugaard Schmidt.

Se vores “The Walks” indsamlingsvideo her

DanDomain stiller software og koncept til rådighed for alle

DanDomain stiller frit viden tilgængelig for øvrige virksomheder, der vil med på vognen og lave deres egen ”The Walks”. Herunder den software, der bruges på en iPad i receptionen til registrering af medarbejdernes gåture og styring af indsamling.

The Walks har nu stået på i godt to måneder og fortsætter også efter Knæk Cancer-indsamlingen. Allerede nu har medarbejderne udset sig næste projekt, de gerne vil støtte. “Julehjælpen”, som kæmper for, at alle børn får en god jul.

Har du lyst til at støtte Knæk Cancer, selvom du ikke lige står og mangler et domæne, et webhotel, Office 365 eller en webshop, så kan du give dit bidrag her alligevel.

Ja, tak. Jeg støtter Knæk Cancer.

NB. Indsamlingen og muligheden for at støtte ved køb af vores produkter påbegyndes først den 12. oktober.

 

 

Dennis Wormark Larsen

Dennis Wormark Larsen

Content Manager at DanDomain
34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.
Dennis Wormark Larsen

Latest posts by Dennis Wormark Larsen (see all)

Dennis Wormark Larsen

34 år, bor i Aarhus - ansat i DanDomain A/S siden primo 2015 - uddannet journalist på TV2 - 6+ års erfaring med content marketing hos bl.a. Jubii A/S - virksomhedskonsulent - har egen start-up - blogger i DanDomain-regi og har en PR på 1:17:35 på halvmarathon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *