Tjekliste til opstart af webshop

Hvad skal man have styr på?

Ved opstart af webshop er der mange ting, du skal have på plads, inden du er klar til at modtage dine første kunder. Er du i tvivl om, hvad du skal have styr på, når du starter webshop?

Hos DanDomain har vi lavet en checkliste, du kan bruge, når du vil starte webshop.  

6 punkter du først skal have styr på

Tjekliste til webshop: Inden du påbegynder det egentlige arbejde med opbygningen af din webshop, får du her en liste over alt, du bør have klar inden.

1) Dine produkter

Du skal have dit varelager på plads i de forskellige størrelser og farver, du nu tilbyder. Undersøgelser viser, at vi danskere værdsætter et stort vareudvalg, når vi handler online. Det anbefales derfor, at du prioriterer et bredt udvalg. Læs indlægget: Webshop  hvad skal jeg sælge – Klik her.

webshop-hvilke-produkter-skal-jeg-saelge-danhost-2

2) Leverandøraftaler

En god leverandøraftale hjælper dig på rette vej til succes. En god aftale kan være, at du får et kendt brand med i dit produktsortiment. Men en god aftale kan også være lave indkøbspriser. Læs mere om, hvordan du får gode leverandøraftaler til din webshop.

webshop-leverandoer-danhost-1

3) Domænenavn og mailadresse

Allerede nu kan du købe dit domænenavn og oprette en professionel mailadresse. Så sikrer du, at ingen andre snupper domænet for næsen af dig (det er først-til-mølle princippet). Samtidig fremstår du professionel, når du skal kontakte leverandører og oprette andre aftaler, når du har en ordentlig emailadresse (ikke en gmail eller hotmail). Du kan bruge DanDomain domænesøger for at undersøge om dit ønskede domænenavn er ledigt – klik her.

webshop-domain-danhost

4) Betalingsgateway

For at modtage betaling online skal du bruge en betalingsgateway, som er dét betalingsvindue, hvor dine kunder indtaster deres kreditkort oplysninger. Denne koster normalt mellem 99 – 300 kr. pr. måned. Hvis du har webshop hos DanDomain, skal du ikke selv bestille en betalingsgateway. Med i din webshop hos Danhost får du betalingsgateway til 0. kr.

webshop-online-betaling-danhost-1

5) Indløsningsaftale / Kreditkort betaling

Foruden en betalingsgateway skal du bruge en indløsningsaftale, inden du kan modtage betaling online.

  • Her anbefaler vi gerne Clearhaus, da de har en perfekt løsning til iværksættere. Der er ingen oprettelsesgebyr, og du betaler kun 1,45 % af salget. Du har altså kun udgifter, når du har et salg. Med Clearhaus kan du modtage Visa/Dankort, Visa Electron, Mastercard og Maestro.
  • Vil du gerne modtage almindelig dankort på din webshop, kræver det en indløsningsaftale hos Nets. Det koster 250 kr. i oprettelse og 1.000 kr. årligt + et fast gebyr pr. salg.
  • ViaBill er blevet en populær betalingsmulighed, da det kan øge salget på din webshop. På køb op til 2.000 kr. kan dine kunder betale, når de vil indenfor 24 måneder uden renter og gebyrer. ViaBill koster fra 4.995 kr. i oprettelse + et halvårligt gebyr. Har du webshop hos DanDomain får du ViaBill med i webshoppen – Det koster dig intet! Læs ViaBill anmeldelse her.
webshop-clearhaus-betaling-danhost

6) CVR-nr.

Hvis du skal starte webshop, er der flere forskellige virksomhedsformer, du kan vælge mellem. Mange starter webshop i deres fritid ved siden af deres fuldtidsjob. Er dette tilfældet kan du med fordel starte en hobbyvirksomhed, såfremt du forventer en årlig omsætning under 50.000 kr. Du kan læse mere om de forskellige virksomhedsformer hos virk.dk.  

8 punkter til opstart af webshoppen

Hvis du allerede er ved at være på plads med dine produkter og leverandøraftaler, kan du sagtens gå i gang med at oprette din webshop. Vi anbefaler, at du starter en gratis demo, da du får 30 dages gratis webshop – Klik her for at bestille demo af DanDomain Webshop.

Denne checkliste bør du gennemgå nøje punkt for punkt, da den indeholder flere vigtige punkter i forhold til lovgivning men også i forhold til brugeroplevelse og fif til forbedring af Google placeringer.

webshop-virksomhedsformer-danhost

1) Kontaktinformation

Det er vigtigt, at der fremgår både firmanavn, adresse, CVR-nr., telefonnummer og en emailadresse i bunden af webshoppen. Vi er blevet vant til, at kontaktinformationen altid står i bunden af alle hjemmeside. Jo flere kontaktinformationer der fremgår, des mere troværdig virker din webshop, hvilket betyder at kunderne vil føle sig mere tryg ved at handle hos dig.

kontakinformationer-webbshop-danhost

2) Overskuelige kategorier

Du bør inddele alle dine produkter i kategorier, hvor vi anbefaler, at du ikke opretter mere end max 6 – 7 hovedkategorier/emner. Det er vigtigt, at du er god til at lave en hård opdeling, da det gør det lettere for dine kunder at finde præcis dét, de leder efter.

Googles bedømmelse af din webshop

Det er yderst vigtigt at have en brugervenlig webshop. Ikke mindst for dine kunders skyld men også mht. dine placeringer på Google. Det skyldes, at Google har stor fokus på brugervenligheden, når de “bedømmer” din webshop. Google arbejder konstant på at give deres brugere den bedst mulige oplevelse, når de bruger Google som søgemaskine. Har du det in mente undervejs, så er du allerede langt. Brugervenligheden på din webshop bedømmes også ud fra, om du benytter et responsivt design.

Eksempel kategoriopdeling: Sælger du f.eks. hundefodder, kattefodder, kattelegetøj, hundelegetøj samt hundekurve og kradsetræer, kan du eksempelvis opdele din webshop med 2 kategorier: “Alt til din kat” “Alt til din hund”, hvortil du opretter underkategorierne “Fodder”, “Legetøj” og “Hundekurve” under kategorien hund.

google-placering-webshop-danhost

Vigtigt vedrørende kategorisider

  • Googleplaceringer: Tekst og overskrifter er meget vigtige, og overskrifterne skal være i rækkefølgen H1, H2, H3 osv. Du bør tilføje så meget tekst så muligt, da det netop er din tekst, som Google vurderer din webshop ud fra. Google kan ikke læse billeder. Det er også vigtigt, at det er produktrelevant tekst og at produktet afspejles i overskriften H1 for at gøre det så nemt som muligt for Google at crawle din webshop.
  • Metatitel og beskrivelse: Det er vigtigt at udfylde metatitel og metabeskrivelse på alle kategorisider, da Google ellers vil tage et tilfældigt udsnit af din tekst og vise i søgeresultaterne, og det er ikke en fordel. Du kan desuden forbedre dine placeringer ved at udfylde metabeskrivelsen ud fra de søgeord, dine kunder søger på.
  • Produkttilknytning: Husk at tilføje dine produkter til hovedkategorierne så du undgår, at dine kunder møder tomme sider. Det vil give en forringet brugeroplevelse.

Eksempel på overskuelige kategorier

hovedkategorier-webshop

3) Produktbilleder

Webshop mobiloptimering produktbilleder - Tjekliste til webshop

Det er vigtigt med store og flotte produktbilleder i god kvalitet, uanset om du sælger tøj, sko, ure, garnnøgler, e-cigaretter osv.

Produktbillederne skal give kunden en klar fornemmelse af produktets kvalitet og materiale. Derfor anbefaler vi, at du har flere billeder pr. produkt, så kunden kan se produktet fra flere vinkler, på tæt hold /zoom samt med og uden modeller. Det kan være svært at vække kundernes interesse, hvis billederne er for små, hvorfor du skal sørge for at have den højest mulige opløsning på dine produktbilleder.

4) Produktinformation

Den største udfordring ved at sælge på nettet, frem for i en fysisk butik, er at kunden ikke kan se, føle og afprøve produktet. Derfor vil vi anbefale dig, at du gør dig meget umage med dine produktsider.

  • Beskriv materialet: Materialet afspejler ofte kvaliteten. Hvis du arbejder med stof, skal du være opmærksom på, at nogle kan være allergiske f.eks. over for uld.
  • Størrelse og mål: Sælger du tøj, så er det rart for kunden at vide, om varen er stor eller lille i størrelsen.
  • Vedligeholdelse: Angiv eksempelvis en vaskeanvisning. Er det en kontorstol, kan du råde kunden til at beskytte trægulvet med et stoleunderlag, og hvis der er tale om et guldtæppe, kan et stoleunderlag hjælpe til, at stolen kører bedre.
  • Funktionalitet: Selvom det måske giver sig selv, at et hæve/sænke skrivebord skal køres op og ned, giver det kunden en bedre fornemmelse af produktet, hvis du oplyser at knappen sidder til højre, og at det er meget støjsvag.
  • Ting, der ofte mangler på produktsiderne: Du bør absolut udfylde metatitel og metabeskrivelse for at forbedre dine placeringer på Google, da Google som sagt ellers vil vise et tilfældigt udsnit af produktteksten i SERP (search engine results page).
produktbeskrivelse-webshop-danhost

5) Vis fragtprisen og leveringstid

Uanset om du tilbyder gratis fragt eller ej, bør du sørge for, at dine kunder kender prisen allerede INDEN, de klikker ind i indkøbskurven. Det er vigtigt, at dine kunder ikke får sig en overraskelse, når de handler i din webshop.

Leveringstiden er vigtig at oplyse. Enten i toppen af webshoppen eller på den enkelte vare. At kunden både kan se, at varen er på lager (evt. antal på lager), samt hvor lang leveringstiden er, skaber tryghed og sikkerhed hos kunden, hvilket med garanti vil påvirke dit salg.

Hvis du har webshop hos DanDomain, kan du indsætte fragt og leveringstid under kategoribjælken, således at det fremgår på ALLE sider på din webshop – også på mobiltelefonen. Det gør du under Webdesign → Ekstra indholdsområde nr. 2.

6) Tilbyd flere leveringsmetoder

Fleksible leveringsmuligheder forbindes med god kundeservice, da kundens frit kan vælge mellem:

  • Den billigste forsendelse.
  • Den pakkeshop, der ligger tættest på hjemmet eller arbejdspladsen.
  • Forsendelse med omdeling, direkte levering til døren.
  • Afhentning i butik.

Et tip: Opret en konto hos Pakkelabels.dk og få lavere forsendelsespriser. Du kan få både GLS Pakkeshop og PostNord Pakkeboks integreret i din webshop hos DanDomain, hvor de nærmeste pakkeshops automatisk præsenteres for kunden.

7) Handelsbetingelser

Der er betingelser, der skal være opfyldt i forhold til dine handelsbetingelser (forbrugeraftaleloven), da det ellers kan koste dig dyrt. Det er også meget vigtigt, at din webshop forhindrer, at en kunde kan gennemføre et køb, hvis de ikke godkender dine handelsbetingelser. Det skyldes din oplysningspligt som online forhandler. Med en DanDomain webshop vil kunden blive præsenteret for handelsebetingelserne i sidste trin inden gennemførelse af købet.

  • Fortrydelsesformular: Der skal være et .pdf-link til din standard fortrydelsesformular.
  • Fortrydelsesret: Der skal være en fyldestgørende beskrivelse af dine kunders fortrydelsesret.
  • Leveringstider og priser: Leveringsoplysninger skal være udfyldt.
  • Reklamationsret: Forbrugeren har ifølge købeloven ret til 2 års reklamation, hvorfor du skal beskrive reklamationsretten i dine handelsbetingelser.
    • Jf. reklamationsret har kunden som udgangspunkt 4 valgmuligheder:
      • At få fejlen rettet, fx. få varen repareret
      • Få ombyttet varen til en ny
      • Få afslag i prisen
      • Ophæve købet og få refunderet varens pris
      • Læs evt. mere hos forbrug.dk >>
  • Persondatapolitik: Du er som online forhandler forpligtet til at overholde persondataloven, og dine kunder har ret til at få indblik i, hvilke personfølsomme oplysninger du opbevarer og hvordan.
  • Cookies – en webshops funktionalitet vil oftest ikke virke uden brug af cookies. Du er forpligtet til at oplyse dine kunder om, at din webshop bruger Cookies den første gang, de besøger din webshop.
handelsbetingelser-webshop-2016-danhost-dk

8) “Om virksomheden / Om os”

Dette skal være udfyldt, før du kan ansøge om en indløsningsaftale (betalingskort). Desuden udviser det også større troværdighed over for kunderne. Du bør beskrive, hvem som står bag webshoppen. Hvad står du for, hvad er din grundlæggende etik, og hvad kan kunden forvente, hvis de handler hos dig?

Der ses flere og flere online svindelsider, og derfor er dette punkt ekstra vigtig at udfylde. Sammen med handelsbetingelserne er det kundens eneste måde, at identificere dig som forhandler.

Anne Nørgaard

Praktikant inden for HR og Marketing at DanDomain A/S
Jeg er kommunikationsstuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Mine primære opgaver er at lave content til vores blogs, sociale medier, events og lign.
Anne Nørgaard

Latest posts by Anne Nørgaard (see all)

Anne Nørgaard

Jeg er kommunikationsstuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Mine primære opgaver er at lave content til vores blogs, sociale medier, events og lign.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.