E-handel, hosting og alt midt i mellem

27. marts 2020
Opdateret 1. september 2020

Webshopejerens manual til håndtering af coronavirussen

Gæsteindlæg v/ Thomas Bogh, Partner & Head of SEO hos Bonzer

I disse dage bliver vi som samfund mere udfordret, end hvad vi typisk må stå overfor. Coronavirussen udfordrer vores alles ve og vel, hvor den fysiske kontakt formindskes til det minimale.

Det påvirker mange områder af erhvervslivet - på både godt og ondt. En stor del af folks købevaner er gået online - et behov, som ikke bliver mindre, tyder det på.

Derfor skal du som webshopejer være forberedt på en række områder det næste stykke tid.

Du får her en dybere indsigt i, hvad udviklingen betyder for din webshop, samt 4 råd til, hvordan du bør håndtere denne udvikling ud fra et e-commerce perspektiv.

Manglende produktion skaber uro

Som resultat af coronavirussen er flere fabrikker sat i stå - især i Kina, hvor smitten kommer fra. Dette kan potentielt påvirke flere webshops, som sælger produkter netop produceret i Kina.

Eksempelvis er det bl.a. sket for elektronikproducenten FOXCONN, som laver flere af Apples produkter.

Dette skyldes en større frygt for smitte, hvilket naturligt vil påvirke de forretninger, som er direkte afhængige af produkter herfra.

Sørg derfor for, at du har styr på produktionen af netop dine produkter.

Den nye trend hedder nu hjemmeshopping

Det er nu et faktum i Danmark også. Butikker, der er tvunget til at holde lukket, aflyste rejser, osv. Men hvor de fysiske butikker oplever en stor trussel i disse dage, står webshopejerne over for muligheder.

For selvom folk undgår shoppingcentre og supermarkeder, betyder det ikke, at behovet for tøj og mad er blevet mindre. Købet foregår nu bare i endnu højere grad et andet sted - nemlig online.

Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi optimerer vores webshops, så de er egnet til en forøgelse i kundetrafikken online.

Dette gælder hele brugeroplevelsen - herunder content, hastighed og generel kundeservice. Derfor er det vigtigt, at din webshop har en god strategi for at skabe mere tilstedeværelse på søgemaskinerne - netop der hvor folk søger. Jeg har tidligere skrevet en guide om dette, som du kan læse lige her.

Nedenfor har jeg udarbejdet 4 praktiske punkter, som du bør følge som webshopejer i denne tid.

1. Informer dine kunder

Hvis ikke din webshop er negativt påvirket af et evt. produktionsstop af produkter i Kina eller andre tiltag, som forhindrer din webshop i at køre rundt, må det forventes, at den stadig kører, som den skal.

Det er dog ikke alle dine kunder, som ved det.

Sørg derfor for at informere dine kunder om, hvordan corona-udviklingen påvirker din forretning og dem som kunder.

Jo større gennemsigtighed du kan give, desto mere tryghed får dine kunder fra starten, hvilket giver en bedre forventningsafstemning.

2. Opdater information på fragt og levering

Sørg for at tjekke med dit fragt- og leveringsselskab, så du som webshopejer er sikker på, at alt stadig kører, som det skal.

Da udviklingen kan påvirke alle brancher, er det vigtigt for din levering, at du ved, leverandørerne generelt er der for dig og dine kunder til tiden.

3. Håndtering af udsolgte produkter

Man ser allerede flere webshops, som oplever udsolgte produkter grundet den store efterspørgsel på digital handel.

Eksempelvis har den danske webshop CombiShop set en stor efterspørgsel på produkter, da de sælger håndsprit. Noget, som har udfordret leveringstiderne fra shoppen. Her handler det om at være god til at informere sine kunder med det samme.

Et eksempel kan ses her:

Eksempel fra CombiShop.dk med information omkring Corona og levering

Skulle nogle produkter være udsolgt, så sørg for, at folk bliver ledt videre til relaterede produkter, så du stadig får leveret et køb, som en mulig kunde leder efter.

4. Har du en fysisk butik?

Såfremt du har en fysisk butik (udover webshoppen), så sørg for at ændre åbningstider og give melding på, hvordan I håndterer smittepotentialet. Dette kan være alt fra afspritning til rengøring.

Sider du ellers med ideer og råd til, hvordan man som webshopejer kan håndtere udviklingen, så skriv endelig til mig. Jeg er altid åben for bedre råd - og er sikker på, der er endnu flere derude.


thomas-bogh-bonzer-2-1

Gæsteindlæg af Thomas Bogh
Partner & Head of SEO hos Bonzer

Thomas sidder til dagligt som Head of SEO i bureauet Bonzer, hvor de hjælper med at styrke virksomheder landet over på Google. 


DanDomain-start-din-webshop
Maria Schlosser
Maria Schlosser
Content Marketing Specialist . Elsker at trylle med ord og lave content til vores blogs, hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier. Uddannet cand.public., og har erfaring inden for e-mail marketing, SoMe, copywriting og anden tekstforfatning.

Andre har også læst

Tænk SEO ind fra starten, når du laver din nye hjemmeside

”Nu er jeg færdig med min hjemmeside eller min webshop. Nu er jeg klar til at gå videre med SEO.”
Læs mere

DanDomains nye webshop er bygget til succes!

Vores nye webshop er propfyldt med funktioner, der letter din hverdag som e-købmand og giver dig de bedst...
Læs mere

Google core update (maj 2020) - sådan undgår du at blive straffet af Google

Google har i begyndelsen af maj udrullet en af deres kvartale opdateringer. De såkaldte “Core Updates” er...
Læs mere