World Backup Day 31. marts – Cloud Backup

World Backup Day er den internationale dag, hvor alle bør huske at tage backup: d. 31. marts.

31. marts er dedikeret til, at du skal huske at tage backup af alle de enheder, du har. Det gælder både din computer, mobiltelefon, dine filer, din hjemmeside og alt andet, du overhovedet kan komme i tanke om, der kan tages backup af. Eksempelvis dine private billeder du har liggende på computeren.

Medmindre du har en komplet backup-plan af jeres vigtige data, så er det med at komme i gang.  

Er dine private billeder sikret? – backup af din telefon

Langt størstedelen af os bruger i dag vores mobiltelefon til at tage billeder, hvor alle billederne bliver opbevaret i telefonens lagring. Men hvor tit tager du en backup af dine billeder? Har du ikke taget backup, mister du derfor alle dine personlige billeder, hvis den bliver stjålet.

  • Brug derfor denne lejlighed til at gemme en backup af både dine billeder og videoer via en kopi på din PC, på en USB-pen eller en ekstern harddisk.
  • Du kan kontrollere, at alle dine kontakter er gemt på dit SIM-kort frem for på telefonens hukommelse.
  • Afhængig af telefonens model kan du sikkerhedskopiere dine filer og dokumenter, APPs, musik, indstillinger m.m.. Det gør du under telefonens indstillinger, hvor du aktiverer sikkerhedskopiering og automatisk gendannelse af backup, hvor du skal angive en backup konto.

World Backup Day har til formål at motivere både virksomheder og private til at få taget backup. Bruger du denne dag til at tage backup af din telefon, er du dermed sikret, hvis telefonen pludselig skal sendes til reparation, hvor telefonen oftest bliver nulstillet til fabriksindstillinger.  

Backup af hjemmeside på World Backup Day

Når du har en hjemmeside, anbefaler vi at du tager backup hver gang, der bliver foretaget ændringer på selve hjemmesiden. På den måde sikrer du, at du altid har adgang til en kopi af den nyeste version af din hjemmeside i tilfælde af, at hjemmesiden skulle blive hacket. Men det er de færreste, der husker at tage backup hver gang. Derfor anbefaler vi, at du gør brug af Word Backup Day og laver en reminder til dig selv om at få gemt en ny backup af din hjemmeside.

Når du skal gemme en backup af din hjemmeside, laver du et dump af alle de filer, der er uploadet på dit webhotel, både indexfiler, billeder m.m..  

Backup af din hjemmeside hos DanDomain

Har du hosted din hjemmeside hos DanDomain, yder vi den ekstra service, at vi hver nat tager en ekstra backup af din hjemmeside, som vi gemmer i 14 dage. Hvis du har mistet din egen backup, kan du derfor kontakte DanDomain support og anmode om en restore – Men vi anbefaler, at du altid selv tager backup, da vores backupkørsel er automatisk, hvorfor der vil være mere sikkert, at du manuelt selv gemmer en backup af hjemmesiden.

Backup af både hjemmeside og mail – DanDomain Webhoteller

Det er ganske simpelt, når du selv skal tage backup via dit webhotel. Følgende trin er til dig, der benytter PHP webhotel.

  1. Login i kontrolpanelet og klik på ikonet for backup
  2. Klik på knappen til download af Home Directory
  3. Du har nu en komplet backup af både din hjemmeside og alle e-mails.
 

Backup af virksomhedens filer og dokumenter

I din virksomhed er det en god idé at dedikere World Backup Day til årets dag, hvor alle virksomhedens backupløsninger gennemgås.  

Cloud Backup

Hvis du gør det til vane at gemme alle dine dokumenter i en cloud løsning, har du automatisk altid en backup liggende.

Der findes mange forskellige cloud backupløsninger som eksempelvis DropBox. Men har du en virksomhed, er det vigtigt, at din cloud backup er en løsning, der er henvendt til virksomheder (ikke de gratis DropBox konti). Som alternativ til DropBox erhverv anbefaler vi, at du i stedet kigger på DanDomain Cloud Drive, da Cloud Drive er langt mere sikkert! Ulempen ved DropBox og de andre cloud løsninger er, at medarbejderen har kontrollen og kan tage dokumenter og andre interne filer fra virksomheden. Med DanDomainCloud Drive er det virksomheden, der er i fuld kontrol, så al data forbliver i virksomheden.  

Fordele ved Cloud Drive

Hvis din computer en dag brænder sammen eller bliver inficeret med ondsindet kode, ligger alle data sikkert på en sikret server hos DanDomain. Du mister derfor aldrig vigtige dokumenter. Hvis uheldet er ude, er dine ting i sikkerhed hos DanDomain.

  • Sikker håndtering af virksomheden data
  • Altid backup af alle filer og dokumenter
  • Genskab filer fra backup 100 dage tilbage
  • Fuld kontrol over brugerne
  • Ingen data kan forlade virksomheden uden tilladelse
  • Lad dine medarbejdere arbejde hjemmefra

Anne Nørgaard

Praktikant inden for HR og Marketing at DanDomain A/S
Jeg er kommunikationsstuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Mine primære opgaver er at lave content til vores blogs, sociale medier, events og lign.
Anne Nørgaard

Latest posts by Anne Nørgaard (see all)

Anne Nørgaard

Jeg er kommunikationsstuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Mine primære opgaver er at lave content til vores blogs, sociale medier, events og lign.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.