Hjemmeside

Hvorfor vælge WordPress? 4 gode grunde til at lave en WordPress-hjemmeside

Er du i tvivl, om WordPress er det rette valg for dig og din kommende hjemmeside? Læs med her, hvor vi giver dig 4 gode grunde til at bruge WordPress.


Du har sikkert hørt om WordPress – den populære platform, som du kan bruge til at oprette en hjemmeside. 

Der er mange grunde til, at WordPress er en god løsning til sin hjemmeside. Vi kommer her omkring 4 af dem, som omhandler: 

Til sidst gennemgår vi også, hvornår WordPress måske ikke er det bedste valg.

Men først lidt om WordPress og mulighederne:

 

#1: WordPress kan bruges til enhver slags hjemmeside

Uanset hvilken type hjemmeside du skal oprette, kan WordPress bruges. Fx til:

  • Blog
  • Virksomhedsside
  • Online CV
  • Portefølje
  • Webshop
  • Chat
  • Galleri
  • Booking

Og meget, meget mere. Listen er uendelig.

Hvordan kan det lade sig gøre, at én platform kan bruges til så mange områder, tænker du måske?

Jo, det hænger sammen med, at WordPress er det, der kaldes et ”open source”-system.

Det betyder, at WordPress’ kode er frit tilgængelig, og at alle kan udvikle videre på koden til fx at opfinde plugins og temaer, som kan bruges til at tilpasse sin side.

 

#2: WordPress-hjemmesider kan nemt tilpasses og udvides

Ved hjælp af temaer og plugins kan du nemt lave lige netop den hjemmeside, du drømmer om – både hvad angår udseende og funktionalitet.

Et plugin er en tilføjelse, en slags app, som kan give dig nye funktioner eller forbedringer til din hjemmeside.

For eksempel findes der marketings- og SEO-plugins, som kan hjælpe dig med at øge synligheden af din side, og der findes hastighedsoptimerende plugins, som kan få din side til at loade hurtigere.

Ønsker du at åbne din egen webshop med WordPress, kan du hente WooCommerce-pluginnet, som giver dig den funktionalitet, du skal bruge - fx produkter, kurv, osv.

Vi tør næsten love, at der findes plugins til alt.

Udover funktionalitet kan du også tilpasse din hjemmesides udseende. Det kan du bl.a. gøre med temaer.

Et tema er en slags design-skabelon, som er med til at bestemme, hvordan din hjemmeside ser ud i form af farver, skrifttyper og andre design-elementer.

Der findes et hav af plugins og temaer til WordPress – og der kommer hele tiden nye til. Både plugins og temaer kan  enten være gratis eller betalte.

Og nu vi snakker pris…

 

#3: WordPress er gratis

Ja, du læste rigtigt.

Det koster ikke en krone at bruge WordPress.

Alle kan kvit og frit downloade og anvende WordPress til deres næste hjemmeside.

Men – når det er sagt, skal du sandsynligvis have nogle penge op af lommen alligevel, hvis du ønsker en WordPress-hjemmeside.

Først og fremmest skal du bruge et domæne og et webhotel til din hjemmeside. Webhotellet er der, hvor din hjemmeside ligger, og domænet er navnet, den URL, der peger på netop din hjemmeside. Og begge disse koster penge.

Det er vigtigt, at du vælger et webhotel, der er kompatibelt med WordPress og den kode, som WordPress anvender. Derfor skal du kigge efter et PHP-/Linux-webhotel. Du kan desuden med fordel kigge efter et, som tilbyder nem 1-kliks installation af WordPress.

Se eksempel på et WordPress-webhotel her >

Udover udgifter til domæne og webhotel kan du også risikere at skulle bruge penge på plugins og temaer, hvis du ønsker nogle, der ikke er gratis – og evt. udviklere eller webbureauer, hvis du skal have hjælp til opsætning eller tilpasning.

 

#4: WordPress bruges af mange

Over 400 millioner hjemmesider er lavet med WordPress – svarende til 34 % af alle hjemmesider på nettet.

Det gør WordPress til det absolut mest populære CMS (Content Management System).

Vil du se et par eksempler på disse WordPress-hjemmesider? Gå på opdagelse i WordPress’ egen showcase, hvor de viser nogle af de brands, der bruger WordPress. Vi kan afsløre, at Det Hvide Hus bl.a. er på listen!

Du er altså langt fra alene, hvis du begiver dig ud på et WordPress-eventyr. Den amerikanske præsident – og mange, mange andre – er nemlig i samme båd.

Fordi så mange mennesker bruger det, betyder det også, at du nemt vil kunne finde hjælp – enten hos et af de mange specialiserede WordPress-bureauer eller på diverse online hjælpeuniverser.

 

Sådan kommer du i gang med WordPress

Vil du med på den populære WordPress-bølge?

Her er de trin, du skal igennem, før du kan gå live med din helt egen WordPress-hjemmeside.

  1. Køb et domæne:
    Først og fremmest skal du finde ud af, hvad din hjemmeside skal hedde. Er du helt tom for ideer, kan du få hjælp her: Hvad skal min hjemmeside hedde?

  2. Køb et webhotel:
    Din WordPress-hjemmeside skal ligge på et webhotel, så den kan komme online og være tilgængelig for andre. Vælg gerne et webhotel, der er bygget til WordPress med værktøjer til nem installation, administration og optimering af din WordPress-hjemmeside. Læs mere her: Hvilket webhotel skal jeg vælge?

  3. Installer WordPress:
    Nu skal du have installeret WordPress på dit webhotel. Mange webhoteller tilbyder 1-kliks installation af WordPress, så du nemt og hurtigt kan komme i gang.

  4. Find et tema:
    Når WordPress er installeret, skal du i gang med designet. Gå på opdagelse i de mange betalte og gratis temaer, og find ud af, hvordan din hjemmeside skal se ud.

  5. Tilføj indhold på din side:
    Nu kan du begynde at indsætte tekst, billeder, video og andet indhold på din hjemmeside. Ja, kort sagt, lave den hjemmeside, du drømmer om.

  6. Installer evt. plugins:
    Har du brug for en bestemt funktionalitet, kan du med fordel se, om der findes plugins til det, som du kan installere.

  7. Publicer på dit domæne:
    Når du og din hjemmeside er klar, kan du publicere den på dit domæne. God fornøjelse!

Gør som 8000 andre, og vælg WordPress Webhotel hos Dandomain med gratis dansk support og nem 1-kliks installation.

Hvornår er WordPress ikke den bedste løsning?

WordPress er en god løsning for mange – men ikke nødvendigvis for alle.

Har du ét eller flere af disse krav:

  • Jeg ønsker gratis, dansk support til min hjemmesideløsning
  • Jeg gider ikke bruge tid på opdateringer og sikkerhed
  • Jeg skal bruge en nem hjemmeside lige nu

... Så er WordPress måske ikke den bedste løsning for dig.

Prøv i stedet at kigge på vores Hjemmesideprogram – en nem løsning for alle, der gerne vil hurtigt i gang med en brugervenlig hjemmeside.

Hjemmesideprogrammet kræver ingen installation og ingen kodeerfaring. Vi sørger for al teknik, drift og sikkerhed, så du kun behøver koncentrere dig om indholdet.

Prøv en 30 dages gratis demo her > (intet kreditkort nødvendigt)

Eller læs mere om Hjemmesideprogrammet her >

 

 

Lignende indlæg