Hvordan vælger du mellem WordPress og hjemmesideprogrammet?
Når du kaster dig ud i at lave din egen hjemmeside, ønsker du at gøre det rigtigt fra start. Men hvordan ved du, om du skal oprette din hjemmeside i WordPress eller vores hjemmesideprogram? Der er fordele og ulemper ved begge, og det afhænger i høj grad af dine behov.
I dette blogindlæg vil vi gennemgå forskellene ved hjemmesideprogrammet og WordPress, så du kan vælge det program, der skaber mest værdi for dig, når du skal lave din hjemmeside.
Installation
WordPress
Du kan installere WordPress med One-click installation, så du hurtigt kan komme i gang.
Hjemmesideprogrammet
Hjemmesideprogrammet kræver ingen installation. Du kan starte en 30 dages prøveperiode med det samme og udforske om programmet passer til dine behov her.
Opbygning
WordPress
I WordPress kan du vælge mellem forskellige temaer, som du kan bygge din hjemmeside ud fra. De forskellige temaer har forskellige standardindstillinger, som afgør dine muligheder. Der er rig mulighed for at skifte mellem dine temaer, så det er bare at gå på opdagelse i WordPress panelet. Er der behov for inspiration til at vælge et tema, så har vi nogle forslag her.
Ønsker du mere viden om, hvordan du opbygger din hjemmeside i WordPress, kan du læse med her.
Hjemmesideprogrammet
Med hjemmesideprogrammet kan du vælge mellem forskellige skabeloner til enhver branche, som du kan skabe din hjemmeside ud fra. Byg din hjemmeside nemt med hjemmesideprogrammets “træk og slip” system, hvor du blot trækker de elementer ind på siden, som du ønsker.
Kodning
WordPress
Du behøver ikke at kunne kode for at bruge WordPress. Programmet er for alle og har brugerdefinerede temaer, farver, skrifttyper og tekster, som alle er nemme at redigere med få klik.
Det kan dog være en fordel, hvis du har et kendskab til kodning, og gerne PHP (sproget som WordPress er bygget med). Det giver mulighed for at oprette og tilpasse enhver hjemmeside på en mere detaljeret måde.
Hjemmesideprogrammet
Det kræver ingen kodeerfaring at opbygge din hjemmeside i hjemmesideprogrammet.
Muligheder
WordPress
Mulighederne er uendelige i WordPress. Her kan du lave mange forskellige hjemmesidetyper.
- Blog
- Virksomhedsside
- Online CV
- Portefølje
- Webshop
- Chat
- Galleri
- Booking
Derudover findes der over 50.000 plugins til WordPress, som du kan bruge til at tilpasse din WordPress hjemmeside. Vi tør næsten love, at der findes et plugin og et tema, der dækker dine behov.
Hjemmesideprogrammet
Men ved du allerede, hvad dit behov er? Og har du ikke brug for et væld af muligheder? Hjemmesideprogrammet er til dig, der ønsker en hjemmeside, der hurtigt og nemt kan opsættes. Her er mulighederne mere begrænsede end i WordPress, men det kan til gengæld være nemmere og mere overskueligt at arbejde i hjemmesideprogrammet. Læs mere om hvilke funktioner, der er tilgængelige i hjemmesideprogrammet her.
Vedligeholdelse
WordPress
I WordPress skal du løbende opdatere plugins, temaer og selve WordPress systemet. Dette omfatter bl.a. sikkerhedsopdateringer af plugins og temaer mod hackere.
Hjemmesideprogrammet
Hjemmesideprogrammet kræver ingen vedligeholdelse. Vi sørger for al teknik, drift og sikkerhed, så du kun behøver at koncentrere dig om indholdet. Derudover er det nemt at ændre i indholdet løbende, hvis du har behov for det.
Mobilversion
WordPress
Hvis du benytter WordPress, er det vigtigt, at du sikrer dig, at dit indhold fremvises korrekt på henholdsvis tablet og mobilversion. Hertil er det en god ide at bruge temaer og plugins, som er mobil- og tabletvenlige. Det kræver, at du sætter dig ind i hvilke specifikationer, som dine temaer og plugins har.
Hjemmesideprogrammet
Hjemmesideprogrammet er bygget, så det automatisk justerer sig til den enhed, dine besøgende tilgår din hjemmeside fra. Så uanset om de bruger computer, iPad eller iPhone er indholdet tilpasset denne enhed.
Rådgivning
WordPress
WordPress er det mest populære system at lave din hjemmeside i. I dag er der lavet over 400 millioner hjemmesider i WordPress. Det betyder, at du nemt kan finde hjælp i f.eks. WordPress-bureauer eller i YouTube universet. Der er næsten lavet en guide for hvert tema og plugin.
Hjemmesideprogrammet
Vælger du at lave din hjemmeside i hjemmesideprogrammet får du fri adgang til vores supportteam. Så støder du på problemer eller udfordringer, skal du blot tage røret og ringe ind til os på 8777 9045 eller sende en mail på support@dandomain.dk.
Samtidig tilbyder vi løbende gratis webinarer, hvor du kan blive guidet i, hvordan du laver din egen hjemmeside i hjemmesideprogrammet. Du kan se kommende webinarer her.
Er du stadig i tvivl?
Her får du fire grunde til, hvornår hjemmesideprogrammet er et godt valg:
- Jeg ønsker at oprette min hjemmeside hurtigt og nemt
- Jeg er ikke særlig teknisk anlagt og kan heller ikke kode
- Jeg ønsker ikke at bruge tid på, om min hjemmeside er sikker eller opdateret
- Jeg vil gerne have dansk support til min hjemmeside
Eller er du klar på at prøve kræfter med WordPress og udforske de mange muligheder, som programmet giver dig, kan du gøre det her.