9 eksempler på hvad du kan bygge med AI i din virksomhed

Skrevet af: Jesper Stubkær
5. oktober 2026

Du har sikkert hørt, at man i dag kan bygge hjemmesider og værktøjer med AI. Men hvad kan det egentlig bruges til i en helt almindelig virksomhed?

Svaret er: Ret meget, faktisk.

Med Macaly AI beskriver du, hvad du har brug for, og så får du et færdigt resultat, du kan bruge - og lægge online - inden for få minutter.

Du skal ikke kunne kode. Du skal bare kunne forklare, hvad du vil have.

Som eksempel viser vi 9 scenarier fra 9 forskellige brancher, som vi hver har skrevet en prompt til.

Prompten er den instruks, du deler med Macaly AI. Under hvert eksempel kan du se præcis, hvad vi skrev, og hvad der kom ud af det.

Hvis du vil, kan du altid kopiere dem og tilpasse dem til din egen virksomhed.

Sådan skriver du en god prompt

Ser du på de 9 eksempler, vil du opdage, at de er bygget op på samme måde:

  1. Situationen. Hvem er du, og hvad skal løses? ("Jeg har et havefirma, og kunderne ringer for at booke tider.")
  2. Funktionen. Hvad skal det kunne? Skriv de konkrete trin, brugeren skal igennem.
  3. Designet. Hvordan skal det se ud? Nævn farver, stemning og gerne en reference, som "som en avis" eller "minder om Kahoot".

Det er især den sidste del, der gør forskellen. Hvis du ikke fortæller Macaly AI noget om, hvordan slutproduktet skal se ud, får du et pænt, men også ret standardiseret resultat.

Når du beskriver stemningen og designet mere indgående, får du noget, du kan bruge i din virksomhed, og som ikke ligner alle andres design. 

1. Hjemmeside: Fysioterapiklinik

Scenariet: En hjemmeside er ofte det første møde, en ny patient har med din klinik. Den skal hurtigt svare på, hvad I behandler, hvem I er, og hvordan kunderne booker en tid.

Prompten:

Jeg er fysioterapeut og har en klinik med 3 behandlere. Lav en hjemmeside til klinikken, hvor besøgende kan se vores tre behandlingsområder (ryg og nakke, sportsskader og genoptræning efter operation), læse kort om hver af vores tre fysioterapeuter med billede og speciale, og booke en tid direkte på siden. Øverst skal der være et roligt hero-billede med en kort tekst om, hvad vi tilbyder. Design: klinisk rent og beroligende med hvid baggrund, dæmpet blå-grøn som accentfarve, en let og moderne sans-serif-font og masser af luft mellem elementerne. Ingen unødvendige dekorationer.

fysioterapi

2. Spil: Quiz til nye tømrerelever

Scenariet: Du har lige ansat to nye elever, og de skal lære at lave en træterrasse. I stedet for endnu en gennemgang ved køkkenbordet kan du give dem en quiz, der føles som et spil.

Prompten:

Jeg har en tømrervirksomhed, og vi har lige ansat 2 nye elever. Lav en quiz til dem, hvor de skal svare på spørgsmål om, hvordan man etablerer en træterrasse (fundament, strøer, afstande, skruer, afvanding). Quizzen skal minde om Kahoot: ét spørgsmål ad gangen, 4 store farvede svarfelter (rød, blå, gul, grøn), en nedtælling på 20 sekunder og point efter hastighed og rigtighed. Slut med en topliste mellem eleverne. Design: legende og energisk med kraftige farver, afrundede former og en fed, rund font. Lys baggrund. 10 spørgsmål.

terrassequiz_vekslende

3. App: Timeregistrering til VVS-montører

Scenariet: Når montøren står hos kunden med beskidte hænder, skal det være nemt at registrere timer og materialer. Ellers bliver det glemt, og så er det dig, der må gætte, når fakturaen skal laves.

Prompten:

Jeg har et VVS-firma med 6 montører. Lav en mobilvenlig app, hvor montørerne hurtigt kan registrere timer, kørte kilometer og brugte materialer på en opgave, mens de står ude hos kunden. Knapperne skal være store nok til at trykke på med arbejdshandsker. Til sidst får de en samlet oversigt for dagen, som kan sendes til kontoret. Design: industrielt og robust med gul og antracitgrå, kraftig sans-serif-font, høj kontrast og meget lidt tekst.

VVS app

4. Booking: Bookingsystem til et havefirma

Scenariet: Hver gang kunden skal bruge dig til en opgave, skal du tage telefonen eller svare på en mail. Med et bookingsystem kan kunden nemt indtaste sine oplysninger og ønsker, mens du passer arbejdet i haven.

Prompten:

Jeg har et havefirma, der laver havepleje, hækklipning og beskæring af frugttræer. Lav et bookingsystem, hvor kunden vælger ydelse, antal timer og en ledig tid i kalenderen, og derefter skriver adresse og telefonnummer. Kunden får en pæn bekræftelsesside. Vis kun hverdage, og luk automatisk tider, der er booket. Design: roligt og naturligt med jordfarver (mosgrøn, terrakotta, creme), en elegant serif-font til overskrifter og bløde, organiske former. Lys og varm stemning.

havefirma

5. Tilmeldingsformular: Sommerlejr i håndboldklubben

Scenariet: Tilmeldinger via mail og beskeder ender hurtigt i en uoverskuelig bunke. En tilmeldingsformular samler alt det, du skal bruge, på ét sted. Og så holder formularlen helt selv styr på, hvor mange pladser der er tilbage.

Prompten:

Jeg er formand for en lokal håndboldklub og skal bruge en tilmeldingsformular til vores sommerlejr for børn på 8-12 år. Forældrene skal angive barnets navn, alder, allergier, kontaktperson og om barnet skal med bus. Der er 40 pladser, og formularen skal vise, hvor mange der er tilbage. Design: legende og farverigt som en plakat, med håndtegnet stil, store runde knapper og solgule og turkise farver. Skal føles som sommerferie.

Sommerlejr

6. Nyhedssite: Nyheder fra erhvervsforeningen

Scenariet: Har I mange nyheder, arrangementer og historier, der skal ud til jeres medlemmer? Så kan et samlet nyhedssite give dem ét sted at finde det hele.

Prompten:

Jeg er kommunikationsansvarlig i en lokal erhvervsforening med 150 medlemmer. Lav et nyhedssite, hvor vi kan dele nyheder fra medlemmerne, kommende arrangementer og interviews. Forsiden skal have én stor hovedhistorie og en spalte med de seneste nyheder. Der skal være kategorier og en søgefunktion. Design: som en klassisk avis med hvid baggrund, sort tekst, en markant serif-font til overskrifter, tætte spalter og én rød accentfarve.

Erhvervsforening

7. Webshop: Keramikerens egen butik

Scenariet: Du laver smukke ting i hånden, og din webshop skal gerne føles lige så gennemtænkt, som det keramik du laver. Her er et eksempel på en lille, personlig butik, hvor produkterne får al opmærksomheden.

Prompten:

Jeg er keramiker og sælger håndlavede kopper, skåle og vaser. Lav en webshop med et lille udvalg på 8 produkter, hvor hvert produkt har billede, størrelse, pris og en kort historie om, hvordan det er lavet. Kunden kan lægge varer i kurven og gå til kassen. Design: minimalistisk og galleriagtigt med masser af luft, store produktbilleder, sandfarver og off-white, en tynd, elegant font og næsten ingen pynt.

Keramiker

8. Tilbudsberegner: Pris på maling af hus

Scenariet: Mange forespørgsler går på de samme spørgsmål - fx til hvad det koster at få udført opgaven. Med en tilbudsberegner kan kunden selv tage stilling til det vigtigste og få et prisoverslag med det samme. Det betyder også, at de forespørgsler, du får, er fra kunder, der allerede ved, hvad det cirka koster.

Prompten:

Jeg har et malerfirma og får mange forespørgsler på udvendig maling af huse. Lav en tilbudsberegner, hvor kunden i 4 trin angiver husets størrelse i kvadratmeter, antal etager, om der er behov for afrensning, og hvilken kvalitet maling de ønsker. Prisen skal opdatere live, mens kunden vælger, og til sidst kan kunden sende forespørgslen til os. Design: friskt og skandinavisk med hvid baggrund, himmelblå accent, tydelig trinindikator øverst og en venlig, afrundet font.

malerfirma

9. CRM og dashboard: Overblik over kunder og salg

Scenariet: Du behøver ikke et dyrt system for at få overblik over dine kunder. Her er et eksempel på et simpelt dashboard, der viser, hvem du skal kontakte, og hvor dine nye emner er i processen.

Prompten:

Jeg har et revisionsfirma med 5 medarbejdere. Lav et simpelt CRM-dashboard, hvor vi kan se vores kunder, hvem der skal kontaktes i denne uge, og hvor vi er i salgsprocessen med nye emner (kanban med kolonner fra "Første kontakt" til "Aftale i hus"). Tilføj eksempeldata. Øverst skal der være 3 nøgletal: aktive kunder, åbne tilbud og forventet omsætning. Design: professionelt og overskueligt med lysegrå baggrund, hvide kort, grøn accentfarve og en kompakt, moderne sans-serif-font.

Revisionsfirma

Se forskellen på de 9 eksempler

Læg billederne ovenfor ved siden af hinanden. Der er 9 forskellige brancher, 9 forskellige formål og 9 forskellige udtryk. Alle er lavet med Macaly AI, og forskellen ligger i prompten.

Når du beskriver din situation, din funktion og (ikke mindst) dit design, får du også et resultat, der passer til din virksomhed.

Din tur

Tænk over en opgave i din hverdag, der tager for lang tid, eller som du gerne ville have løst bedre. Måske skal kunderne booke, tilmelde sig eller få en pris. Måske skal dine medarbejdere have et overblik, eller du vil have en lille webshop.

Vælg det eksempel ovenfor, der passer bedst til dig og din virksomhed. Skift branche, tal og farver ud med dine egne, og prøv det i Macaly AI. Du kan starte gratis og se, hvad du får ud af det.