Onsdag den 21. oktober blev der offentliggjort to kritiske sårbarheder i PHP, som de fleste hjemmesider på et webhotel kører på.
Vi har rettet dem på alle vores Linux webhoteller, og du behøver ikke gøre noget.
Hvad er PHP, og hvad er der sket?
PHP er det programmeringssprog, som blandt andet WordPress, WooCommerce og Joomla er bygget i.
De to sårbarheder (CVE-2026-109618 og CVE-2026-109619) kunne give en udefrakommende mulighed for at køre sin egen kode på en server uden at logge ind.
Fejlen sidder i selve PHP, ikke i et bestemt CMS eller plugin. En hjemmeside kunne derfor være udsat, selvom dens egen kode var helt opdateret. Fejlen er heller ikke specifik for en bestemt hostingudbyder.
Det har vi gjort
Det er Dandomains egen Linux-afdeling, der opdaterer PHP på vores webhoteller, og det er allerede sket. Forløbet var sådan her:
- Da vi onsdag formiddag fik kendskab til sårbarhederne, og mens vi ventede på de officielle rettelser, indførte vi midlertidige sikkerhedsforanstaltninger på alle webhoteller, blandt andet justeringer af PHP-konfigurationen, som mindskede risikoen for, at sårbarhederne kunne blive udnyttet.
- Onsdag kl. 16.00 frigav PHP de officielle rettelser. Derefter skulle leverandørerne af pakkearkiverne udgive opdaterede pakker, før vi kunne rulle dem ud. Det skete hen over aftenen og natten, og vi testede pakkerne, inden de kom ud til dig.
- Torsdag den 22. oktober kl. 04.00 var vi færdige med udrulningen. Alle webhoteller kører på de rettede PHP-pakker, og de midlertidige sikkerhedsforanstaltninger er afløst af de officielle rettelser.
Vi har løbende opdateret om sagen på dandomain.dk/driftstatus. Her kan du også altid følge med i driften generelt.
Hvad skal du gøre?
Ingenting.
Dit webhotel er opdateret med de rettede PHP-pakker. Din hjemmeside kører dermed som normalt og er beskyttet, og du behøver hverken at tage den ned eller opdatere noget for at få PHP-rettelsen.
Vi anbefaler dog altid, at du holder dit CMS, dine plugins og dine temaer opdateret. Det er med til at holde din hjemmeside sikker, uanset hvad der sker i PHP.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores danske support på 87 77 90 45 eller support@dandomain.dk. Den er gratis.
Sådan passer vi på dit webhotel
En sag som denne er netop grunden til, at du har et webhotel hos os. Rettelsen af PHP var ikke noget, du skulle tage dig af. Vi holder øje med driften, og vi står for at opdatere de systemer, din hjemmeside kører på, også når det kræver test og udrulning midt om natten.
Din hjemmeside og dine data ligger i vores datacentre i Danmark. Vi er ISO 27001-certificeret og har en ISAE 3402-erklæring, og vi overvåger driften døgnet rundt.