Derfor skal du bruge Google Adwords
Som nystartet webshop vil du gerne ud over stepperne og begynde at sælge en masse produkter. Det kræver naturligvis, at dine potentielle kunder ved, at du eksisterer, og hvor de kan finde dig. Til det formål er Google AdWords et effektivt værktøj, der hurtigt kan give dig værdifuld eksponering på Google.
Her i indlægget kommer jeg ind på, hvorfor du skal i gang med at lave dine egne AdWords annoncer.
Effektiviteten af Google-annoncer
Der er ca. 12000 månedlige søgninger på ordet AdWords, hvilket antyder, at der er mange, som har hørt om Google AdWords. Ud af alle disse søgninger er der helt sikkert mange, som ikke ved, hvordan man arbejder med AdWords, og om det er en investering værd. Min umiddelbare holdning er, at AdWords kan virke for alle typer af virksomheder.
Hvis du ikke er bekendt med det, er AdWords disse annoncer. Du kan kende dem på, at der står med grønt “Annonce” på dem alle👇
Dem, du ser her, er Shopping annoncer👇
AdWords kræver tid og penge, men tusindvis af virksomheder har fundet ud af, at det er tid og penge, der er godt givet ud. AdWords giver dig mulighed for at opsætte ROI rapporter (Return On Investment), så du kan tracke hver en krone, du investerer.
Endvidere kan det give dig et klart billede af dine potentielle kunders beslutningsproces. Denne information kan igen benyttes til andre dele af din forretning, men mere om det senere.
Derfor skal du arbejde med AdWords
En af de vanskeligste udfordringer er at finde kilder, som er skalerbare og som kan generere leads. Det er især svært at finde disse kanaler, uden at du er tvunget til at bruge mange timer og ressourcer.
Det smarte ved Google AdWords er, at det er skalerbart, hvilket er grunden til, at nogle forretninger bruger millioner af kroner om året på AdWords annoncering.
✅ Analyser på data og output og reagér
Sammenlignet med traditionelle markedsføringskanaler er online markedsføring målbart, og AdWords er en af de mest målbare af alle online-kanaler. Det er svært at lave præcise målinger på SEO, fordi du ikke altid kan vide, hvilke handlinger der er ført til øget eller nedsat salg.
Til sammenligning er AdWords mere gennemsigtig, og der ligger tonsvis af data. Du man måle på et overordnet niveau og helt ned på et meget specifikt niveau, hvor du udspecificerer segmenter og søgetermer.
Herved kan du altid måle, hvilke indsatser du gør dig, som virker og ikke mindst, hvad der ikke gør. Du kan ret hurtigt afgøre, om dine kampagner er negative eller returnere en positiv ROI.
✅ Du kan skræddersy dine kampagner
AdWords giver tonsvis af muligheder, så du kan tilpasse dine kampagner og annoncer til dine behov rettet mod de målgrupper, du mest ønsker at nå.
For eksempel kan du:
Angive søgeordstyper. Du kan for eksempel vise din annonce til folk, der søger efter et eksakt søgeord, du angiver. Eksempelvis ”Billige træpiller” – herved filtrerer du trafik fra i relation til billige træpiller.
Brug annonceudvidelser, et telefonnummer, links til en bestemt landing page på din side, din fysiske placering med mere. Begræns dit publikum efter geografi, tidspunkt på dagen, sprog, browser eller device med mere. I AdWords har du rig mulighed for at segmentere din målgruppe.
Få adgang til et enormt netværk af brugere, som ikke bruger Google, men eksempelvis bruger Gmail, YouTube eller partner sites. Udnyt display netværk, som er fantastisk til at opbygge brand awareness og ofte konverterer til en lavere pris end Google Search.
✅ Kom hurtigere ud over rampen med Adwords
For nye virksomheder og webshops kan det tage måneder at se resultater på SEO. Dette er også tilfældet i markeder, hvor der er meget høj konkurrence. Det tager tid, før Google anerkender en side og ser den som autoritær.
AdWords er en god løsning for nye virksomheder, fordi du ikke behøver at vente for at se resultater. Med AdWords-kampagner kan du få visning allerede få timer efter, at du har sat din konto og annoncer op. Da data kommer løbende, er det en god måde at teste, om et bestemt søgeord eller publikum er værd forfølge.
Som en ekstra bonus kan du ofte komme i gang med AdWords meget billigt – Google tilbyder ofte kuponer for nye annoncører.
✅ Brug Adwords aktivt og effektivt til at skabe engagement
Google har udrullet masser af nye annonceformater i de seneste par år, såsom produktannoncering/shopping og i videoannoncering på YouTube. Google er motiveret til at gøre dette, fordi bedre annonce, som engagerer modtageren, skaber flere kliks.
Dette betyder flere indtægter for Google, da flere vil klikke på annoncerne, og det betyder samtidig flere besøgende i din webshop. Så hvis du bliver annoncør og benytter AdWords, kommer du på samme hold som Google, og det er ikke nogen dum medspiller.
✅ Kombiner betalte annoncer med andre kanaler
AdWords er et supplement til dine andre marketingindsatser. Med eksempelvis remarketing kan du udnytte potentialet fra dine andre kanaler. Hvis en bruger har udvist interesse for dine produkter, services eller ydelser, har du mulighed for at eksponere din virksomhed over for dem igen på Google, eller Googles samarbejdsbannere.
Du kender dem sikkert godt. Bannerne, der forfølger en. Nogle hader dem, andre elsker dem, men lige meget, hvad din holdning er, så virker denne form for eksponering rigtig godt.
Du kan altså spore tidligere besøgende i din webshop med en cookie. Dine display annoncer vil derefter “følge” dem rundt på internettet, så dit brand forbliver ’top of mind’.
✅ Hvis du ikke bruger Adwords, er du bagud
Sidste argument for, hvorfor du skal starte allerede i dag, er gruppepres.
Dine konkurrenter benytter med sikkerhed allerede i dag AdWords, og hvis de gør det godt, får de flere kunder, end du gør til en lavere pris. Kan du have råd til ikke at være til stede på Google?