Du kan finde ejeren af langt de fleste domæner, uanset om det ender på .dk, .com eller .net.
Måske har du fundet det perfekte domænenavn, som (desværre) allerede er optaget, og som du gerne vil købe. Så kan det være rart at vide, hvem ejeren er. Læs mere om domæner og domæneendelser her.
Sådan finder du ejeren af et domæne
Det finder du ud af med en WHOIS-søgning. Søg på domænet, eller søg efter "domain lookup", så får du oplysninger om ejeren.
Leder du efter ejeren af et .dk-domæne, skal du bruge den offentlige WHOIS-database hos Punktum dk, som registrerer alle danske domæner.
Hvad er WHOIS?
WHOIS er navnet på den tjeneste, du bruger til at slå domænenavne op. Med en WHOIS-søgning kan du finde oplysninger om, hvem der har registreret et domæne.
Punktum dk driver WHOIS-tjenesten for danske domæner. Den er offentlig og gratis, så alle kan slå op og se, hvem der står bag et domæne.
Hvad kan du se om ejeren af et domæne?
Hvor meget du kan se, afhænger af domæneendelsen. Ved de fleste .dk-domæner kan du finde:
- Navn og adresse. Registrantens navn og adresse – altså den person eller virksomhed, der har brugsretten til domænet.
- Oprettelsesdato. Hvornår domænet blev registreret.
- Navneserver og status. Hvilken navneserver domænet peger på.
Vær opmærksom på, at registranten af et domæne og den, der hoster hjemmesiden, ikke nødvendigvis er den samme. Et domæneopslag fortæller dig kun, hvem der har brugsretten til navnet.
Bemærk: Du kan ikke altid se alle oplysninger om en domæneejer. Har ejeren skjult sine adresse- og personoplysninger, kan du ikke se dem i WHOIS, uanset hvad du søger på.
Hvad gør du, hvis dit drømmedomæne ikke er ledigt?
Kan du se, at navnet allerede er taget? Så kan du kontakte ejeren og høre, om domænet (eller hjemmesiden, for den sags skyld) er til salg.
Vil ejeren ikke sælge, kan du sætte dig på venteliste til et .dk-domæne. Det koster 75 kr. om året. Læs mere om ventelisten her.
Tjek gerne, hvor mange der står foran dig i køen, før du beslutter dig. Er der stor interesse for domænet, kan det tage tid.
Skal du bruge et helt nyt domænenavn i stedet? Få 5 tips til at vælge det perfekte domænenavn her.
Har du selv et .dk-domæne?
Siden 1. juli 2026 har nye .dk-domæner kun kunnet registreres med forhandlerhåndtering. Har du et eksisterende .dk-domæne, der stadig håndteres direkte hos Punktum dk, skal du vælge en forhandler senest 30. juni 2028. Læs mere i blogindlægget her.
Hvad med andre domæneendelser end .dk?
.com, .net, .org og .eu administreres ikke af Punktum dk, men af andre organisationer – hver med deres egne regler for, hvor mange oplysninger du kan se om ejeren.
Se fx ICANN og deres værktøj her.
Til de fleste internationale domæner søger du stadig via en WHOIS eller "domain lookup"-tjeneste, ofte hos den registrator, domænet er købt igennem. Nogle bruger i dag en nyere opslagsmetode kaldet RDAP i stedet for WHOIS, men det fungerer på samme måde i praksis: Du søger på et domænenavn og får vist de oplysninger, der er offentligt tilgængelige.
Er du i tvivl om, hvor du finder de rigtige oplysninger om et bestemt domæne, kan du altid kontakte vores support og få hjælp.
Køb dit drømmedomæne nu
Alle domæner er unikke. Drømmer du om et bestemt navn, så registrér det, så snart du kan. Ellers risikerer du, at en anden snupper det først.
Vi tilbyder 700 forskellige domæneendelser, så du kan finde præcis det domæne, du leder efter.
Find dit domæne her.