Simpelt og funktionelt hjemmesideprogram gjorde den daglige drift mere effektiv
Lucullus leverer take-away og catering til selskaber af enhver størrelse. Fælles for hele deres brede menu er, at det altid er lavet fra bunden i eget køkken, og af den bedste kvalitet og finish. De ønskede en ny, simpel hjemmeside, der kunne fremvise dette for deres kunder– valget faldt på Dandomains hjemmesideprogram, og det har gavnet Lucullus lige siden.
Et hjemmesideprogram, der forenkler kommunikationen
Catering-virksomheden Lucullus manglede en mere simpel kommunikationsvej til deres kunder, der både var overskuelig og brugervenlig for alle parter. Resultatet heraf blev, at de i starten af 2022 lancerede deres nye hjemmeside. Læs herunder, hvilke overvejelser de gjorde sig, og hvordan Dandomains hjemmesideprogram hjælper Lucullus i deres daglige drift.
Vigtige overvejelser ved valg af hjemmesideprogram
Det går ofte stærkt i køkkenet, så i den travle hverdag, har Lucullus hverken tid eller ressourcer til opsætning og vedligeholdelse af hjemmesiden. Derfor var effektivitet, enkelthed og simplicitet de vigtigste nøgleord, da Morten Andersen skulle finde en ny hjemmeside-løsning.
"Den hjemmeside vi skal have, skal være et opslagsværk, som det skal være nemt for vores kunder, unge som gamle, at finde ud af. Det skal være meget simpelt, og det har helt klart været det første og vigtigste for mig", siger indehaver Morten Lykke Andersen.
Hvorfor valgte Lucullus Dandomains hjemmesideprogram?
Da valget af hjemmeside-løsningen var faldet på Dandomain, var der ikke langt fra tanke til handling. Det tog nemlig kun 14 dage, før Lucullus stolt kunne vise deres nye hjemmeside frem.
"Når jeg logger ind i Dandomains system og logger på min hjemmesideløsning, får jeg billedet af min forside frem. Her kan jeg, meget simpelt, trykke på de ting, jeg vil ændre. Det giver et utroligt godt flow, at man ikke skal ind i alle mulige rubrikker for at lave ændringer," siger Morten Lykke Andersen.
Hjemmesiden sparer tid hos både Lucullus og deres kunder
Hos Lucullus er to ordre sjældent ens. Deres kunder sætter pris på de mange muligheder og den fleksibilitet, som virksomheden tilbyder. Dette skal deres hjemmeside understøtte samtidig med, at kunderne skal kunne finde svar på mange af deres spørgsmål.
Gennem Dandomains brugervenlige hjemmesideprogram, kan Lucullus sikre, at deres hjemmeside altid er opdateret. Derudover er det nemt at foretage ændringer, hvis behovet skulle opstå midt i den travle hverdag.
"Det, vi har lært af det her er, at de ting, vi normalt svarer på mange gange i løbet af ugen, over telefon eller mail, kan man lige så godt få skrevet ind på hjemmesiden, så folk kan forstå det."
- Morten Lykke Andersen, indehaver
"Det skal være nemt for os, og så skal det være online med det samme, vi er færdige med det – og det er det. Det fungerer super, super godt"
For Lucullus gør hjemmesideprogrammet, at de har mere tid til at fokusere på forretningen. Lucullus fandt den rette hjemmesideløsning for dem hos Dandomain.
Efter blot 14 dage stod de klar med en ny, velfungerende side, der er enkel og hurtig at navigere rundt på, for både dem selv og deres kunder.
Indehaver Morten Lykke Andersen er mere end tilfreds med resultatet, hør mere i videoen her.