Blog

Sådan kommer du i gang med SEO

Skrevet af: Maria Andersen
10. august 2022

Med SEO-værktøjet, Morningscore, lærer du at arbejde med SEO i praksis og dermed skabe vækst med de helt rigtige redskaber.

 

Kort introduktion til SEO

SEO kan være lidt af en jungle at finde rundt i for mange virksomheder – specielt for nye på området. Men hvordan får man så succes med det? Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvad SEO og søgeord er, og hvad det kan bruges til. Kort fortalt beskriver SEO-søgeord de ord eller sætninger, som folk bruger, når de søger efter noget bestemt på internettet. Her er det vigtigt, at virksomheden kigger på efterspørgslen og udarbejder indhold, så Google forstår, hvad brugeren efterspørger, og hvad virksomheden tilbyder af produkter eller services.

 

Hvordan foregår SEO-processen?

For at forstå processen i SEO har den danske virksomhed, Morningscore, afholdt et webinar i samarbejde med os, der forklarer, hvordan du effektivt opnår succes med SEO. I dette webinar får du blandt andet en grundlæggende viden om SEO, og hvordan du bedst muligt kommer i gang med processen.  Blandt andet fokuserer webinaret på tre væsentlige punkter, der giver et grundlæggende overblik over SEO-optimering: Søgeord, links og helbred. De tre punkter vil vi i det følgende beskrive kort.  

Søgeord

Søgeord omhandler indhold. Indholdet er det, der fortæller Google noget om virksomhedens intentioner, der også skal stemme overens med brugerens. I processen skal virksomheden vurdere, hvad der performer på Google for at udvælge de rigtige søgeord. Her er det væsentligt at foretage en søgeordsresearch og finde ud af, hvad folk søger på i relation til et specifikt ord. Den typiske fremgangsmåde er at finde 3-4 produkter, du ønsker at ranke på. Derefter er det en god ide at foretage en Googlesøgning for at finde ud af, hvilke virksomheder, der ranker bedst på dem, og hvad konkurrenter bruger for at tiltrække Googles algoritme. 

Links

Links handler om at låne lødighed fra andre sider. Det vil altså sige, at jo flere eksterne sider, der peger mod en bestemt virksomhed, desto stærkere står man i forhold til søgninger. Via Morningscore har du mulighed for at benchmarke mod dine konkurrenter igennem en liste af backlinks, der viser, hvordan du står i forhold til den gældende virksomhed.  

Helbred

Til sidst skal ”helbredet” være i orden for at bringe siden op i de organiske resultater, som betyder, at indholdet bliver vist på Google – ikke fordi de er blevet betalt, men fordi det er relevant i forhold til brugerens søgning. Hvis du for eksempel har en god metabeskrivelse, der fortæller besøgende om sidens indhold eller tags, der forklarer indholdet af billeder, vil det være nemmere for Google at retfærdiggøre sidens organiske position.  

 

Hvad er Morningscore?

Morningscore ønsker at gamificere oplevelsen med SEO og gøre det mere håndterbart at arbejde med for alle for at få succes. Igennem Googles øjne tager Morningscore en vurdering af virksomhedens hjemmeside og identificerer problemer, der kan løses af selv den mest uerfarne. SEO-værktøjet kigger på organiske positioner versus, hvad du skulle have betalt, hvis det var betalte links. Morningscore hjælper med at opsætte en rutine for den enkelte virksomhed igennem målbare missioner, hvor systemet hver dag tjekker udviklingens hastighed.  

Morningscore hjælper dig i gang med startprocessen i en simpel guide til SEO. Her er der mulighed for en personlig gennemgang med en fra Morningscore, hvor I sammen vil dykke ned i din virksomheds data og identificere relevante søgeord. Derudover tilbydes en måneds gratis prøveperiode, som kan prøves her – ingen binding eller opsigelse nødvendig! 

 

Vi håber, at dette indlæg har givet dig mod til at springe ud i SEO eventyret! Ønsker du at vide mere? Så hør hele webinaret med Morningscore her.