Blog

Sådan bruger du GPT-3 og ChatGPT til at lave blogindlæg, annoncetekster og meget mere...

16. februar 2023

 GPT-3 og ChatGPT er meget oppe i tiden og med god grund. ChatGPT blev lanceret af OpenAI d. 30 november 2022 og blot 5 dage efter havde de 1 million brugere. De to kraftfulde AI-værktøjer er blevet brugt flittigt til at producere blogindlæg, annoncetekster, svare på spørgsmål og meget mere. Man kan nærmest ikke gå på LinkedIn i disse dage uden at læse om GPT3 og ChatGPT.

Jeg er en af de personer, som har brugt kunstig intelligens i over et år til at lave indhold, som blogindlæg, annoncetekster, produktbeskrivelser og mere til. Med lanceringen af ChatGPT (også kendt som GPT-3.5) er mit forbrug af disse værktøjer kun steget.

Hvad er GPT-3?

GPT-3 er en autocomplete-motor, der kan generere tekst med få ord som input. Den bruger NLP-modeller (Natural Language Processing), der er trænet på store datasæt af menneskeligt skrevet indhold, til at generere unikke output.

Med denne kunstig intelligens (AI), kan man nemmere end nogensinde før generere indhold af høj kvalitet til blogindlæg, annoncer, webtekster og meget mere. GPT-3 bruger store datasæt (på over 175 milliarder datapunkter) af tekst til at generere menneskelignende svar.

 

Hvordan bruger man det?

OpenAI's revolutionerende teknologi er nu tilgængelig for alle via en API, så virksomheder kan skabe smartere værktøjer med en kombination af OpenAI og deres egen kode. Hvis du leder efter gratis muligheder, er ChatGPT blevet gjort tilgængelig på en enkel og bekvem måde; der findes dog også betalte alternativer, hvis det passer bedre til dine behov. 

>> Du kan tilgå ChatGPT gratis her

Dog er systemet så populært i øjeblikket, at der er lavet en venteliste til nye brugere. Hvis du tilmelder dig her, får du besked når systemet er klar til at du kan teste løs.

Så snart du er oprettet inde på ChatGPT, så kan du begynde at bruge Commands inde og få dine svar. Eksempelvis kan du spørge ind til titler på blogindlæg:

Med ChatGPT har du mulighed for at stille yderligere spørgsmål og gå i dybden med specifikke punkter. For eksempel: "Skriv en indholdsfortegnelse til nr. 1."

ChatGPT eksempel-2

Og du kan altid gå længere i detaljerne ved at spørge den: "Giv et eksempel på hvordan afsnit 6 kunne se ud."

ChatGPT eksempel-3

Kommandoer til ChatGPT

Med ChatGPT er der virkelig ingen grænser for, hvad du kan gøre. I starten er det måske en smule uoverskueligt. For hvordan bruger man det egentligt bedst? For at være god med ChatGPT kræver det tilvænning og at lære de rigtige kommandoer. Heldigvis skal du ikke kigge langt efter de rigtige kommandoer. 

Nedenfor er også nogle af mine favoritkommandoer, som jeg personligt bruger hver dag.

 

Skriv annoncetekster til Facebook på under 2 minutter

Har du nogle gange problemer med at finde på gode annoncetekster? Nogle gange får du bare "skriveblokering", og det kan være irriterende. Her kan du gøre brug af den første kommando; den hjælper dig med at skrive overskrifter og beskrivelser til dine annoncer.

"Skriv 5 Facebook annonce overskrifter og beskrivelser på dansk til at promovere dette [indsæt dit produkt/blog/service webadresse], og indsæt det i en tabel."

ChatGPT eksempel - 4

Det er ikke altid, at teksterne bare kan kopieres. Normalt kræver de en smule tilretning.

 

Genbrug gamle annoncetekster og få nye variationer

Nogle gange har du lige skabt verdens bedste annoncetekst, og du vil gerne lave flere i samme stil. Det er her, at ChatGPT kan hjælpe. Her er et eksempel på, hvordan vi på anewsleep.dk har gjort det.

Det kan du gøre således:  

Skriv en annoncetekst til Facebook på dansk ud fra følgende [service/produkt]:

[indsæt dit produkt/blog/service webadresse]

Her er et eksempel på en tidligere annoncetekst, der har fungeret godt. 

[indsæt en gammel annoncetekst]

ChatGPT eksempel - 5

 

Få idéer til blogindlæg gennem ChatGPT

Ofte kan man være i en situation, hvor man ønsker at udbygge sit contentunivers. Her kan ChatGPT hjælpe med nye idéer til blogindlæg.

Giv mig 10 idéer til blogindlæg om [indsæt dit emne] på dansk

 ChatGPT eksempel - 6

 

Indholdsfortegnelser nemt og hurtigt

Når du har fundet et godt emne, som du vil skrive om, så følger at udpensle en god indholdsfortegnelse. Her kan ChatGPT spare dig en masse tid, hvis du spørger på den rigtige måde.

Skriv en indholdsfortegnelse på 200-300 ord til blogindlægget "[Indsæt titlen på dit blogindlæg]". Tilføj relevante H2 underoverskrifter og bullet points. Det skal være på dansk.

ChatGPT eksempel - 7

Alternativer til ChatGPT 

ChatGPT er det mest omtalte og populære valg til skrive med kunstig intelligens, men der er alternativer, hvis du ikke er forelsket i ChatGPT. I skrivende stund er der et par meget relevante alternativer, især hvis dit hovedfokus er på blogindlæg og forbedring af dine placeringer i Google.

Blandt mine favoritter er Jasper og SEO.ai. Med disse kan du nemt skrive blogindlæg ved hjælp af GPT-3.

Det gode ved disse værktøjer er, at de fjerner den store kompleksitet i ChatGPT. Det skyldes at ChatGPT kræver, som du har lært, at man bruger de rigtige kommandoer. Hos Jasper og SEO.ai har de skabt brugervenlige systemer, der gør det nemt for dig at skrive gode blogindlæg.

Du skal blot indtaste et emne og et par søgeord, og så genererer den idéer til dit indlæg. Når du har en idé om, hvad du skal skrive om, skal du blot bruge knappen "Compose" (som det hedder i Jasper; i SEO.ai hedder det "Just write more"), som vil skrive videre på baggrund af din gamle tekst.

Du skal dog være opmærksom på, at disse værktøjer er betalte. Hvis du vælger at prøve et af dem, skal du sørge for at se deres tutorials grundigt, før du går i gang. På den måde vil du få mere ud af det.

 

Konklusion

GPT-3 og ChatGPT er to effektive værktøjer, der kan hjælpe dig med at skabe godt indhold hurtigere end nogensinde før. Med blot et par kommandoer kan du nemt generere tekst, overskrifter, annoncer og blogindlæg, der kan hjælpe dig med at få din blog eller virksomhed til at vokse.

 

Dette indlæg er skrevet af Kristian Larsen, kristian-larsen.com