DanDomain Blog

8. oktober 2020

SEO

Opdateret 20. oktober 2020

Tænk SEO ind fra starten, når du laver din nye hjemmeside

”Nu er jeg færdig med min hjemmeside eller min webshop. Nu er jeg klar til at gå videre med SEO.”

Den sætning hører vi SEO-konsulenter hyppigt, og den efterfølgende samtale bliver hurtigt tung. Om lidt vil jeg fortælle dig hvorfor, og hvad du skal gøre for at undgå, at du selv bliver en del af en tilsvarende samtale.

Men allerførst: Hvorfor er SEO så vigtig for al onlinehandel?

SEO betyder søgemaskineoptimering, og med SEO øger du sandsynligheden for, at det netop er din hjemmeside, Google viser i listen over søgeresultaterne.

Jo højere din side vises, jo mere trafik kan du forvente at få fra Google.

Lyder det som en god forretning?

Det er det også. Og endnu bedre: Når du arbejder rigtigt med SEO, vil du formentligt opleve, at du ligger forholdsvis stabilt på de attraktive søgninger, når du først har opnået dem.

Så jo. Google er en attraktiv trafikkanal. Så derfor er det jo rigtigt set, når så mange efterspørger SEO til deres hjemmeside eller webshop, som jeg indledte med at fortælle om. Men det er et kæmpe problem, hvis de først kontakter en SEO-konsulent, efter hjemmesiden er færdig.

For SEO er ikke noget, vi lægger ind bagefter.

Sådan laver du SEO

Den store forskel på, om der er lavet SEO på en hjemmeside eller ej, er:

  • Tekster, der er skrevet som SEO-tekster, følger en bestemt struktur. Blandt andet er hver side skrevet med fokus på et bestemt søgeord. Samtidig skal teksterne svare på de spørgsmål, som læseren må forventes at have, når han søger på det pågældende søgeord
  • Rent teknisk skal hjemmesiden være sat op på en bestemt måde. Blandt andet skal den uploade hurtigt
  • Jo flere relevante og gode hjemmesider, der linker til hjemmesiden, jo bedre

Når bestemte søgeord står med kursiv, er det fordi søgeordene er hele nøglen i SEO.

De øvrige punkter er også vigtige, uanset om du tænker i SEO eller ej. For de handler om at give læseren en god oplevelse af hjemmesiden. Og den del er altid det vigtigste på en hjemmeside. Men det er særlig vigtigt, når du vil have kunder fra Google. For Google tilstræber at finde den bedste tekst og den bedste læseoplevelse til læseren.

Tilbage til søgeordene.

Når du skriver en SEO-tekst, skal du vælge dit søgeord fra starten, så du kan skrive din tekst ud fra det. Der findes konkrete redskaber, hvor du kan se, hvor mange der søger hvert ord hver måned. Hvis du ikke begynder med at finde dine søgeord, har du måske skrevet 50 tekster og oprettet 200 produkter i din shop – uden at tænke på søgeord. I så fald kan en SEO-opstart sagtens kræve, at adskillige sider eller produkttekster skrives helt om.

Nogle gange kan det også være, at hele hjemmesidestrukturen skal ændres. Og det kan blive rigtig dyrt. Nogle gange så dyrt, at virksomheder helt vælger SEO fra, når det går op for dem, hvor meget ekstra arbejde der ligger i først at tænke SEO ind, når hjemmesiden er færdig. Og når de vælger SEO fra, vælger de også alle de kunder fra, de kunne have fået fra Google.

Får du derimod rådgivning af en SEO-konsulent, når du planlægger din hjemmeside, kan I tænke SEO ind i sitemappet fra starten. Udover at du sparer tid og penge på den måde, fremskynder du også tidspunktet for, hvornår Google opdager dine SEO-tekster og begynder at placere dem. Og sidens alder er noget af det vigtigste ift. SEO.


Majbritt Lund

Gæsteindlæg af Majbritt Lund

SEO-tekstforfatter

Vil du lære mere om SEO, kan du hente hele Majbritts e-bog ”Overhal konkurrenterne med SEO-tekster, der sælger” ved at tilmelde dig hendes nyhedsbrev om markedsføring her.

Du får bogen kapitelvis, så du kan nå at tænke din nye viden ind i forhold til din egen forretning.


Hvad er dit bedste SEO-tip? Del det i kommentarfeltet nedenfor.

DanDomain-start-din-webshop

 

Katharina Lyster Ottosen
Katharina Lyster Ottosen
Praktikant i marketing, der laver alt fra blogindlæg til SoMe og nyhedsbreve. Herudover kommunikationsstuderende fra Danmarks Medie-og Journalisthøjskole. Jeg brænder for den gode- og fængende kommunikation, og jeg nyder at formidle budskaber skarpt mod den enkelte målgruppe.

Andre har også læst

Tænk SEO ind fra starten, når du laver din nye hjemmeside

”Nu er jeg færdig med min hjemmeside eller min webshop. Nu er jeg klar til at gå videre med SEO.”
Læs mere

DanDomains nye webshop er bygget til succes!

Vores nye webshop er propfyldt med funktioner, der letter din hverdag som e-købmand og giver dig de bedst...
Læs mere

Google core update (maj 2020) - sådan undgår du at blive straffet af Google

Google har i begyndelsen af maj udrullet en af deres kvartale opdateringer. De såkaldte “Core Updates” er...
Læs mere