Blog

5 gode grunde til at have en hjemmeside

Skrevet af: Maria Schlosser
11. februar 2021

Har du en virksomhed eller dit eget brand, og overvejer du, om din virksomhed bør have en hjemmeside?

Så læs med her, hvor vi præsenterer 5 gode grunde til at have en hjemmeside.

#1 Sociale medier er ikke nok 

I dag er størstedelen af alle forbrugere på sociale medier, men når de skal søge efter produkter eller virksomheder, vil langt de fleste søge på Google.

Forbrugerne forventer, at de kan finde dig via Google, og størstedelen af forbrugerne går direkte til en hjemmeside for at finde informationer og søge viden.

Finder de ikke din hjemmeside, vil de med stor sandsynlighed søge mod dine konkurrenter. Derfor er det ikke nok for din virksomhed at være til stede på sociale medier.

Med en hjemmeside kan flere forbrugere finde dig. Hvis du har en flot og brugervenlig hjemmeside, vil du tiltrække flere kunder, end hvis du blot rækker ud til dine kunder via sociale medier.

Se her, hvordan Oplev Hundested har designet deres side med vores Hjemmesideprogram.DD_oplevhundested_hjemmesideprogram

#2 Dit online visitkort 

Tænk din hjemmeside som dit online visitkort ud til forbrugerne. Her kan du præsentere din virksomhed og vise, hvilke ydelser eller produkter du tilbyder. Og du kan fortælle dine kunder, hvad din virksomhed står for, og hvordan den skiller sig ud i mængden.

Med en hjemmeside signalerer du, at du er professionel og seriøs omkring din virksomhed. Hvis du altså gør noget ud af dit online visitkort.

Der findes ufattelig mange muligheder, hvad angår design og opsætning af en hjemmeside. Sørger du for at vise din virksomhed frem med flotte billeder, skarpe tekster og et layout, der passer til din virksomhed og stil, så vil folk huske dit online visitkort.

Udnyt derfor mulighederne og lav en simpel, men flot hjemmeside. Sæt dig i kundens sted og gør det nemt for dem at benytte din hjemmeside. Gør du noget ud af din hjemmeside, vil kunderne hellere vælge dig fremfor konkurrenterne.

Er du allerede nu klar til at lave din egen hjemmeside? Så prøv vores Hjemmesideprogram gratis i 30 dage her!

#3 Flere kvadratmeter 

På Facebook er der ikke meget plads til informationer om din virksomhed, medmindre du har en laaaang beskrivelse under Facebooks ”om mig” side.

På en hjemmeside har du mange flere digitale kvadratmeter at boltre dig på. Her kan du inddele i flere afsnit og på den måde sprede informationer ud på din hjemmeside. Det gør det mere spiseligt og lækkert for dine kunder.

Lad din hjemmeside være hovedkvarter for alle dine platforme. Herfra kan du koble dine øvrige platforme som Facebook, Instagram, LinkedIn m.fl. Det vil gøre det lettere for dine kunder at finde dine andre platforme ud fra hjemmesiden.

Multi-Living har blandt andre brugt vores Hjemmesideprogram til at lave deres egen side.

DD_multiliving_hjemmesideprogram

#4 Bedre Google placering

Som tidligere nævnt søger størstedelen af forbrugerne på Google, når de skal finde et produkt eller en virksomhed. Uden en hjemmeside er det svært at være synlig i Googles søgeresultater.

Som udgangspunkt vil en Facebookside ikke have en høj placering på Google, hvorimod en hjemmeside vil være højere placeret. Det betyder, at du med en hjemmeside har nemmere ved at stryge til tops i Googles søgeresultater, hvilket øger dine chancer for flere potentielle kunder.

Vil det sige, at du kommer i toppen af Google, med det samme du har oprettet din hjemmeside? Gid det var så vel, men nej!

For at din hjemmeside ryger til tops i Google, skal der være aktivitet på siden. Jo mere aktivitet der er på din hjemmeside, desto bedre placering vil den få på Google.

For at få mere aktivitet på hjemmesiden skal du have flere besøgende igennem din side. Det kan derfor være oplagt at promovere din hjemmeside på andre kanaler også, for eksempel på Facebook, hvor du evt. kan kaste penge efter annoncering.

#5 Du bestemmer selv på din hjemmeside

På sociale medier kan du ikke kontrollere, hvad der bliver skrevet om din virksomhed. På en hjemmeside er det dig, der bestemmer.

Du styrer, hvordan fortællingen skal lyde om din virksomhed eller brand. Med et Hjemmesideprogram bestemmer du, hvordan din hjemmeside skal opbygges!

Har du et Hjemmesideprogram fra DanDomain kan du frit vælge mellem en masse funktioner, der gør det nemt for dig at lave en forrygende hjemmeside. Du bestemmer fuldstændig, hvordan din side skal se ud, og hvad der skal stå. Men har du brug for gode råd, sidder vi klar til at hjælpe dig.

Læs mere om vores Hjemmesideprogram her!

Prøv en gratis demo af vores Hjemmesideprogram i 30 dage og udforsk, hvordan din hjemmeside kan komme til at se ud.

Kom godt i gang!

En hjemmeside er en af de bedste måder at reklamere for din virksomhed på. Via en hjemmeside kan du få nye henvendelser fra kunder, øge dit salg og i sidste ende optimere dine chancer for succes.

Få en god og eftertragtet hjemmeside, der kører upåklageligt. Vi har flere dygtige medarbejdere, som kan hjælpe dig videre og samtidig give dig mere tid til at udvikle på og køre din virksomhed.

Ring til os på tlf. 88 77 90 45 alle hverdage mellem kl. 08.00-16.00

eller send os en e-mail på support@dandomain.dk

 

Sælger din virksomhed fysiske produkter?

Så kan du med fordel kigge på vores webshopsystem. Her kan du oprette din helt egen webshop, hvor dine kunder nemt og hurtigt kan købe dine produkter.

Vi hjælper dig gerne i gang med en webshop og tilbyder bl.a. flere StartUp kurser, som vil få dig godt i gang med din webshop.

Læs mere om DanDomain Webshop her, hvor du også kan hente en 30 dages gratis demo