Hvad er et webhotel?
Webhotel – hvad er det?
Hvad bruges et webhotel til?
Du har brug for et webhotel, hvis du skal have en hjemmeside, en blog eller lignende. Hvis du ikke har et webhotel, kan du ikke ”uploade” din hjemmeside til internettet, og dermed kan ingen andre se den.
Skal din side være synlig på nettet for andre personer, er det altså essentielt at have et webhotel.
Et webhotel er med til at sørge for, at din hjemmeside og din data (dvs. de billeder, tekster osv. der skal være på din hjemmeside) hele tiden er online, så dit website er oppe at køre og tilgængeligt for andre.
Hvorfor skal jeg have et webhotel?
I princippet skal du ikke have et webhotel. Du kan hoste din egen hjemmeside via en server, du enten har derhjemme eller på dit kontor.
Men skal din hjemmeside være tilgængelig døgnet rundt alle årets dage, kræver det, at serveren konstant er oppe og forbundet til internettet. Og det kræver en del ressourcer – både i forhold til opsætning, vedligeholdelse og sikkerhed.
Derfor er et webhotel en smart løsning til at få opbevaret al det data og indhold, du har på din hjemmeside, så du undgår selv at administrere det.
Forskellen på et webhotel og et domæne
Domæner og webhoteller bliver ofte nævnt sammen, da de er et godt supplement til hinanden. Men hvad er egentlig forskellen på dem?
Et domæne er den internetadresse, du skal skrive i browseren for at komme ind på din hjemmeside. Klik her for at læse mere om, hvad et domæne er >>
Men for at kunne tilgå din hjemmeside via et bestemt domæne kræver det, at du har et webhotel, hvor din hjemmeside opbevares. Alt det, der skal vises på din hjemmeside – dvs. billeder, tekster m.m. – skal altså lægges op på webhotellet, som domænet så peger på.
Hvilket webhotel skal du vælge?
Der er mange udbydere - og tilsvarende mange pakker - at vælge i mellem, når man er på udkig efter et webhotel.
Derfor har vi lavet en lille guide med en række parametre, du skal være opmærksom på, når du vælger webhotel. Alle Dandomains webhoteller tilbyder den omtalte "1-click installation” af populære Content Management Systemer (CMS), som f.eks. WordPress.
Hvad koster et webhotel?
Hvilken løsning passer til dit behov?
Vælg et webhotel fra Dandomain, hvis du vil bruge din tid og energi på indhold frem for teknik og bekymringer.
Du kan vælge mellem 4 forskellige pakker, så du kan finde netop den løsning, der passer til dit behov.
Alle vores webhoteller er kompatible med nogle af de mest populære Content Management Systems (CMS). Heriblandt WordPress som du kan læse mere om her.