Start en blog - ultimativ guide til opstart af blog

Skrevet af: Rikke Toft
· 7 min. læsetid
Senest opdateret

Overvejer du at starte din egen blog? Eller er du i tvivl, om der er en blogger gemt i dig? Vi guider dig hele vejen – fra domæne til det første blogindlæg.

Her er, hvad du kommer igennem:

  1. Hvad er en blog?
  2. Hvilke typer af blogs findes der?
  3. Hvorfor skal du have en blog?
  4. Hvordan laver du en blog?
  5. Lav din egen blog
  6. Hvordan skriver du gode blogindlæg?
  7. Kom godt i gang med din blog

 

1. Hvad er en blog?

Lad os først fastslå, hvad en blog egentlig er – og hvad forskellen er på en blog og en webshop.

En blog er en hjemmeside med tekstindhold – typisk kaldet indlæg eller blogpost – som opdateres jævnligt. ”Men en webshop eller hjemmeside har da også tekstindhold, der opdateres jævnligt?”

Ja, men forskellen på en blog og for eksempel en webshop er, at en blog ikke sælger varer eller ydelser. I modsætning til en virksomhedshjemmeside eller et online CV opdateres en blog jævnligt og fortæller historier, deler viden eller giver inspiration om forskellige emner.

 

2. Hvilke typer af blogs findes der?

Der findes mange forskellige blogs, for eksempel:

  • Personlige blogs
  • Gruppeblogs
  • Virksomhedsblogs

Mange blogs kan også kategoriseres efter genre:

  • Rejseblogs
  • Madblogs
  • Modeblogs
  • Sundhedsblogs
  • Filmblogs

Forskellige typer blogs: madblog, rejseblog og personlig blog

Hvad bruges en blog til?

Det er forskelligt, hvad folk bruger deres blog til.

Nogle bruger en blog til at vise og rådgive andre om deres rejser, passion og hobbyer. Andre bruger en blog som en slags online dagbog, hvor de deler tanker og billeder fra hverdagen. Og andre rådgiver om specifikke emner og fremstår som eksperter på et bestemt område.

Der er enormt mange muligheder med en blog. I bund og grund kan du skrive om alt, hvad du finder relevant. Har du tænkt over, hvilken type blog du gerne vil have?

 

3. Hvorfor skal du have en blog?

Der er mange fordele ved at have en blog – uanset om du er privatperson eller virksomhed.

  1. Del din passion på nettet. Er du passioneret omkring mode, rejser, fotografering, musik eller noget helt femte? Kan du lide at skrive og vise glimt fra din hverdag? En blog giver dig mulighed for at dele din passion – uanset hvad den er.
  2. Interager med folk som dig. Med en blog kan du skabe en relation til andre, der deler din passion. Du kan nemt interagere med dine læsere via et kommentarfelt, og de kan hjælpe dig med at sprede dit budskab og gøre din blog mere kendt.
  3. Tjen penge på sigt. Mange etablerede bloggere kan leve af deres blog gennem samarbejder med virksomheder og brands om reklame og sponsorerede indlæg. Du kan næppe tjene penge med det samme, men måske på sigt.

Fordele ved en virksomhedsblog

Har du en virksomhed, vil du sikkert gerne fremstå som ekspert på dit område. Til det er en blog et godt redskab.

En blog giver dig:

  • Mere trafik til din hjemmeside via links til salgssider på relevante blogindlæg
  • Et hav af indhold til dine andre kanaler – nyhedsbreve, sociale medier og så videre
  • Mulighed for at være i dialog med dine kunder om dine produkter og ydelser

 

4. Hvordan laver du en blog?

Har du aldrig blogget før, kan det være svært at finde ud af, hvordan du kommer i gang. Der er en del, du skal have styr på, inden du er klar til dit første blogindlæg. Men bare rolig – vi hjælper dig godt på vej.

Først er der tre ting, du lige skal overveje:

  1. Hvad? Hvad skal din blog handle om? Det er vigtigt at have et klart formål. Det hjælper dig, når du skriver indholdet, og det hjælper dine læsere med at vide, hvad de kan forvente.
  2. Hvem? Hvem skal skrive indholdet? Du kan sagtens skrive alle indlæg selv. Du kan også bruge gæsteindlæg, hvor en gæst skriver for dig – et firma, en kollega, en ven.
  3. Hvornår? Hvor tit skal du poste nye indlæg? Bloggen skal helst opdateres jævnligt, men det er et vidt begreb. Det kommer an på, hvad du har tid til – og hvad du har på hjerte. Vores anbefaling er at skrive nye indlæg regelmæssigt.

 

5. Lav din egen blog

Er du klar til at komme i gang? Her er en guide i tre trin, du skal igennem, før din blog er køreklar. Og det bedste af det hele: det er slet ikke så svært.

Valg af domænenavn og domæneendelse til din blog

Trin 1: Køb domæne

Først skal du have et domæne. Domænenavnet er det, du indtaster for at komme ind på bloggen – altså ”www.navnet-på-din-blog.dk”.

Er du i tvivl om, hvor du skal købe dit domæne? Så læs vores guide, og kom ét skridt tættere på det bedste sted at købe et domæne.

Vi anbefaler, at du anskaffer dit eget domæne. Ellers risikerer du at få en grim URL til din blog, som er svær at huske.

Når du køber et domæne, skal du ud over selve navnet tænke over endelsen:

  • Er det en dansk blog, kan du vælge .dk
  • Er den international, kan du vælge .com eller .eu
  • Skal du skille dig ud, kan du vælge en endelse som .blog

Se alle endelser, og søg efter dit domæne her.

Trin 2: Køb et webhotel

Ingen blog uden et webhotel. Et webhotel er det sted på nettet, hvor din blog og alle dens filer bor. Det er en plads på en server, som er forbundet til internettet, så andre kan finde og se din blog.

Køber du dit webhotel hos en hostingudbyder, sørger de typisk for teknik, opdateringer og oppetid, så du kan koncentrere dig om bloggen.

Det er en fordel at købe webhotellet samme sted som domænet. Du kan som regel vælge mellem forskellige pakker – her er det typisk pladsen, der afgør forskellen. Som ny blogger kan du sikkert nøjes med en mindre pakke med 10 GB serverplads. Får du brug for mere, kan du altid opgradere.

Se hvilke webhoteller du kan vælge imellem.

Læs også: Hvilket webhotel skal jeg vælge?

Trin 3: Vælg et blogprogram (CMS)

Du har nu et domæne og et webhotel. Nu skal du have selve bloggen. Den kan du få på to måder:

  1. Kod den selv fra bunden. Det kræver både tid og tekniske kundskaber.
  2. Brug et færdigt blogprogram. Andre har kodet teknikken for dig, så du kan fokusere på indholdet.

Vi anbefaler den sidste løsning. Et blogprogram kaldes også et CMS (Content Management System). Der findes mange, men her går vi i dybden med to: WordPress og hjemmesideprogrammet.

WordPress

WordPress er et velkendt CMS, som kan bruges til at lave blogs. Det er en slags skabelon, hvor teknikken allerede er klargjort, og hvor du bare tilføjer indhold.

Mange webhoteller tilbyder ”1-click installation” af WordPress, så du kan installere det på dit webhotel med ét klik. Har du et webhotel hos Dandomain? Se her, hvordan du installerer WordPress med ét enkelt klik.

Når WordPress er installeret, har du som udgangspunkt et standardtema. Vi anbefaler, at du vælger et andet design og skaber dit eget udtryk. Temaerne fås både gratis og som betalte premium-temaer, og du kan altid tilpasse farver og skrifttyper bagefter.

Se vores WordPress-hosting her.

Hjemmesideprogrammet

Dandomains hjemmesideprogram er et oplagt alternativ til WordPress. Det er nemt, kræver ingen kodning, og du får dansk support med i købet.

Hjemmesideprogrammet har en drag-and-drop-editor, så du bare trækker indholdet – billeder, video, tekst – rundt på din blog, som det passer dig.

Du behøver ikke bekymre dig om sikkerhed og opdateringer, for det sørger Dandomain for. Er du i tvivl om noget, kan du både skrive og ringe til supporten.

Som med WordPress kan du vælge mellem skabeloner og designs og tilpasse dem dit eget udtryk. Skabelonerne er responsive som standard, så din blog ser godt ud på både computer, tablet og mobil.

Bemærk: hjemmesideprogrammet har webhotel inkluderet. Du skal altså ikke købe et webhotel særskilt, som du skal med WordPress.

Se alle dine muligheder med hjemmesideprogrammet.

 

6. Hvordan skriver du gode blogindlæg?

Vi har nu været igennem de første skridt til at starte din egen blog:

  1. Køb af domæne
  2. Køb af webhotel
  3. Valg af CMS

Alt omkring bloggen er på plads – bortset fra indholdet. Nu skal du i gang med at skrive blogindlæg. Men først skal du lige tænke over noget.

Tænk over, hvor mange blogs der findes. Tænk over, hvor mange blogindlæg der allerede er skrevet. Og tænk over, hvad der skal få folk til at læse netop dine ord frem for alle andres. Når du har et svar på det, bliver det også nemmere at finde ud af, hvordan du skal skrive.

Der findes ingen endegyldige regler for, hvordan du skriver et blogindlæg. Men der er seks huskeregler, du kan skrive bag øret:

  1. Vælg spændende overskrifter. Overskriften er det første, dine læsere ser – både i oversigten og på selve indlægget. Den skal gøre dem nysgerrige nok til at klikke. Er din blog mere billedpræget, skal billederne gøre det samme.
  2. Skriv en passende længde. Indlæggene må ikke være så lange, at folk ikke gider læse dem – og ikke så korte, at Google ikke viser dem. Vi anbefaler mellem 900 og 2.500 ord. Men det vigtigste er, at indholdet er relevant.
  3. Glem ikke SEO. Indtænk søgemaskineoptimering, når du skriver. På den måde øger du din synlighed i Google og antallet af læsere. Start med at inkludere relevante søgeord i teksten og i dine overskrifter. Læs mere om, hvordan du kommer i gang med SEO.
  4. Vær personlig og relevant. Det hjælper, hvis læserne kan mærke, at der sidder en person bag tasterne. Du behøver ikke udlevere hele dit privatliv, men lad folk mærke, hvem du er, gennem dine ord og din tone.
  5. Brug billeder og videoer. Selvom en blog primært består af tekst, spiller det visuelle en stor rolle. Giv hvert indlæg et billede, der supplerer indholdet. Du kan også lave vlogs, hvor du fortæller i en video i stedet for at skrive.
  6. Engager dine læsere. En af fordelene ved en blog er, at du er i direkte kontakt med dine læsere. Lav en afstemning om, hvad de gerne vil læse mere om, eller spørg dem, hvad de synes om et bestemt emne.

 

7. Kom godt i gang med din blog

Vi har nu været igennem de fire trin, du skal igennem for at lave din egen blog:

  1. Køb af domæne
  2. Køb af webhotel
  3. Valg af CMS
  4. Produktion af blogindlæg

Er du klar til at blogge? Så er her, hvor du starter:

  1. Find dit domæne. Undersøg, om dit ønskede domæne er ledigt – og husk at anskaffe det med flere endelser, for eksempel .blog og .dk. Søg efter domæne til din blog.
  2. Vælg et webhotel. Find et sted, hvor din blog kan hostes. Sørg for, at du kan opgradere i takt med, at bloggen vokser. Se webhotel-pakkerne.
  3. Start din blog. Vælg et design i hjemmesideprogrammet, og kom i gang med din helt egen blog – uden at kode. Har du brug for hjælp, står den danske support klar.

Prøv hjemmesideprogrammet gratis i 14 dage →

Rikke Toft
Rikke Toft
Online Marketing Specialist. Jeg er en kommunikationsblæksprutte, der er helt tosset med at lave indhold til vores blogs, sociale medier, website og nyhedsbreve.

Relaterede artikler

Hvad skal min hjemmeside hedde?

Læs mere her
Hvad er et webhotel

Hvad er et webhotel?

Læs mere her

Mailløsning: Derfor skal du have din egen mailadresse

Læs mere her