Blog

Undgå datatab med Office 365 Backup

Skrevet af: Sara Marcussen
22. januar 2019

Nogen gange sker det, at du mister alt det arbejde, du har brugt timer, uger - ja måske måneder eller år på. Vi har alle prøvet det i et omfang, der har givet tårer i øjnene eller et pludselig udbrud af eder og forbandelser.

Datatab kan have alvorlige konsekvenser for din virksomhed, så hvis du har ét eller flere Office 365 produkter, så bør du få Office 365 Backup. Hvorfor? Det og meget andet kan du læse om i dette blogindlæg.

Datatab kan (også) ske i skyen

75% af datatab skyldes menneskelig sletning af indhold. Det kan være din egen fejl eller en medarbejder, der trykker ‘Slet’ på en fil, en mail eller noget helt tredje - bevidst eller ubevidst. Office 365 har ingen backup. Det betyder, at når en Office 365 fil slettes, ender den i papirkurven. Der ligger den i 30 dage, inden den mistes for altid. Slettes filen ved en fejl i papirkurven, kan den heller ikke genskabes.  

Desværre tror mange, at Office 365 filer er beskyttet mod datatab. Det er de ikke - heller ikke selvom det ligger i skyen. Med Office 365 Backup slipper du for at bekymre dig om tab af uundværlige filer.

Derfor har du brug for Office 365 Backup

Som tidligere nævnt skyldes datatab ofte menneskelig sletning af data. Men det kan også skyldes hackerangreb eller en virus, f.eks. CryptoLocker, som krypterer alle dine filer, så du ikke længere kan tilgå dem. Datatab kan være kritisk for din virksomhed. Det kan standse arbejdsprocesser og gøre kunder utilfredse, hvilket i værste fald kan resultere i mistet omsætning. For er data først slettet og væk i skyen, kan det være både svært og dyrt at genskabe.

Automatisk sikkerhedskopiering

Med vores Office 365 Backup tages der backup af alle dine Office 365-produkter. Det gælder også Exchange Online, OneDrive for Business og SharePoint Online. Alle filer, du har gemt i skyen, er sikkerhedskopieret, og du kan derfor nemt genskabe dem - både som de var, og hvor de lå. Den backup vi tager, ligger i vores datacenter her i Danmark i 12 måneder. Her gemmer vi dine filer i 12 måneder.

Du kan se det som et ekstra sikkerhedslag, og det fungerer helt automatisk, så du ikke skal bekymre dig om det i din hverdag.

Forebyg fejlene

I en travl hverdag tænker du sikkert sjældent over, hvor meget vigtig information der ligger rundt omkring. At tage backup bliver enten nedprioriteret eller glemt - og det er en fejl.

Det behøver hverken være dyrt eller besværligt at sikre sig mod datatab. Der findes forskellige pris løsninger, der passer til dit behov. Priserne starter Fra kun 35,00 kr. pr. bruger pr. måned. Du kan læse meget mere om Office 365 Backup her.