Blog

Få styr på din inventarliste

24. maj 2022

For at kunne føre en effektiv salgsplan er det fuldkommen essentielt, at man har styr på sin lagerbeholdning. Det er både omkosteligt at have for mange produkter på lager og, hvis ikke mere, omkosteligt at have for få produkter på lager.

Det er derfor vigtigt, at man er fuldkommen alignet på sit lager - og det er her inventarlisten kommer i spil. Inventarlisten er formentlig et af logistikchefens vigtigste værktøjer. Denne redder dig nemlig fra at have for få produkter på lager til eventuelle sæsonsalg eller for mange produkter på lager, som på et tidspunkt muligvis kunne blive til dead-stocks og vil dermed 7-9-13 ende som spild.

En inventarliste har netop til formål at give dig et overblik over virksomhedens aktiver - og mere specifikt virksomhedens produkter. Listen kan give dig mulighed for at undersøge, hvor hurtige og effektive, I er til at sælge jeres produkter.

Samtidig giver det dig også mulighed for at skærpe dit produktmix bedst muligt, og på den måde undgå unødvendige omkostninger på produktfronten. Det er derfor, for overblikket og logistikkens skyld, vigtigt, at have styr på sine købekontrakter og aftaler med leverandører.

Følg denne guide for at få et indblik i hvad en købekontrakt indebærer.

 

logisitk blog

 

Hvad skal en inventarliste inkludere?

Der er selvfølgelig mange forskellige måder at opgøre sit inventar på, men en inventarliste bør som minimum inkludere alle produkter du har på lager.

Hvis du er en produktionsvirksomhed er dette både udarbejdede produkter, produkter under udarbejdelse og råmaterialer.

Dertil kan det være en fordel at opstille dette i et skema, da man på den måde kan holde styr på produktkategorier og de dertil enkelte produkter. Her kan man også overveje, om man skal specificere listen yderligere med farvevarianter, størrelser osv. Listen skal derudover inkludere følgende:

 

Virksomhedsinformation:

  • Virksomhedsnavn
  • Kontaktinformationer på den ansvarlige
  • Virksomhedens adresse
  • Website
  • E-mailadresse

 

Inventarspecifikation:

  • Inventarlistens navn
  • Produkt-ID
  • Produktnavn
  • Købsår
  • Købspris (eventuel salgspris)
  • Resterende varelager

 

Sådan opstiller du en inventarliste

Det antages, at du arbejder i et program, som gør det muligt at plotte værdier ind i en skemaoversigt. Dette er f.eks. ved Excel (Office-pakken), JMP, Stata, Pages eller et andet internet program.

  1. Lav en vertikal kolonne med dine produkter.
    Dette bør, afhængig af den ønskede specifikationsgrad, gøres på SKU-niveau. Hvis du eksempelvis har 5 farvevarianter på ét produkt burde disse listes i denne kolonne.

  2. Lav en kolonne hvor du beskriver det enkelte produkter.
    Dette kunne f.eks. Være at skrive antal af forskellige varianter af produktet på lageret.

  3. Lav en kolonne med priser på det enkelte produkt.
    Det kan være nødvendigt både med en købspris og en salgspris, hvis der skal styres stramt på virksomhedens dækningsbidrag.

  4. Lav en kolonne med de resterende produkter der er på lager.
    Det vil sige det antal produkter / materialer, der stadig er i din virksomheds besiddelse.

  5. Vælg en tidsramme til opdatering af din inventarliste.
    Så sikrer du dig, at listen er så retvisende som muligt. Det kan også være en idé at tænke ind i et genbestillings niveau, så hvis du skulle stå i en situation, hvor der placeres en stor ordre hos dig, så har du tænkt dette ind i et minimumsantal af produkter på dit lager. Det vil sige, at du således forsøger at eliminere risikoen for at mangle en vare.

 

Ovenstående bullets er blot de mest hyppige poster, man ser på en inventarliste - og man kan sagtens specificere sin liste yderligere. Dette kan være alt efter afdeling, efter lokation eller salgsted.

Her er det vigtigt at finde ud af, om din virksomhedstype med fordel kunne bruge flere timer i specifikationen af inventarlisten. Dette er eksempelvis fordelagtigt, hvis ens virksomheds salg er utrolig afhængig af sæson, og man derfor skal have en meget stram styring af sine varelagre op til salgsperioden.

Det er måske mindre relevant for virksomheder, der ser et steady salg året rundt, hvorfor en opdatering af inventarlisten ikke behøver at ske ligeså hyppigt.

Her er et eksempel på opstillingen af inventarlisten:

 

Picture1

 

Du kan få fat i templaten for inventarlisten her.