3 SEO-tips der giver et gedigent Google-boost
Når Google kigger på din webshop eller hjemmeside og skal vurdere dens værdi i forhold til, hvor Google skal rangere dig i søgeresultaterne, så er der godt 200 parametre, de vurderer på.
Det er langt fra alle parametre, der har lige stor relevans og effekt, men det er klart, at jo flere du kan imødekomme og optimere på, des mere vil Google kunne lide dig og belønne dig for din indsats.
Her har vi, sammen med online og SEO-specialisterne fra s360, valgt tre SEO-tips, der virkelig sparker til din Google ranking.
Hurtig sidevisning bliver belønnet
Der findes mere end et hav af forskellige hjemmesider og webshops, og der er efterhånden rigtig mange, der tilbyder mange af de samme produkter og ydelser. Derfor er vores beslutningsproces som kunde eller besøgende ekstremt kort, og der skal ikke meget til for at aflede vores opmærksomhed. Noget så banalt som en hurtig hjemmeside kan have helt afgørende betydning for, om du sælger dine produkter, eller om dine potentielle kunder hopper videre til din konkurrent.
"Det er en ret væsentlig ranking faktor, at en hjemmeside er hurtig. Hvis den ikke er hurtig, så smutter folk. De gider ikke vente på, at den loader - og det er Google klar over. Så de påvirker de langsomme hjemmesiders placering, at de ikke formår at levere en tilstrækkelig hurtig sidevisning for brugerne", siger Search Specialist hos s360," Dennis Hansen.
Der kan være en lang række årsager til, at din shop ikke er hurtig nok. Det kan ligge i selve opsætningen af shoppen, men det kan også være forkert brug af produktbilleder samt for at aktivere statisk cache ikke er udnyttet.
Hvis din webshops page speed er langsom, kan du få hjælp af s360 til at optimere netop dette.
Responsivt/mobilvenligt design - husk det nu
Har du stadig ikke fået et responsivt design til din shop, så gør du dig selv en bjørnetjeneste. Det er blevet et must, der virkelig kan rykke dig placeringer op på Google kontra ikke-responsiv. Google gør alt, hvad der står i deres magt for at optimere brugeroplevelsen for deres mange gæster, som flittigt benytter deres søgemaskine. Det kvitterer de med at finde det mest relevante indhold for deres brugere. Og hvis du sidder med din smartphone eller tablet, så skal en side eller shop passe til din skærms størrelse. Du bliver simpelthen straffet for ikke at have en responsiv shop, og det kan være katastrofalt, hvis det er dit levebrød.
"De sider, der er mobilvenlige, får lettere ved at rangere, fordi flere og flere søger på deres smartphone og tablet. Hvis man ikke har en mobilvenlig side, risikerer man at blive straffet, da Google ikke ønsker at levere nogle søgeresultater, som ikke er brugervenlige og optimale i forhold til den enhed, der bliver anvendt.”. De er derfor også begyndt at markere i søgeresultaterne, om en side er mobilvenlig", siger Dennis Hansen.
Du finder et mobilvenligt design til din shop lige her
Indhold, indhold og indhold
Der er ingen, der har sagt, at det er nemt at få en høj Google rangering. Det er hårdt arbejde, med mindre man får andre til at gøre det for sig. Det er der bestemt også råd for, da der efterhånden er rigtig mange dygtige SEO-specialister, herunder også s360, som vi samarbejder med.
Der skal unikt indhold til på din webshop, som er æggende, vækkende og sælgende. Det skal give mening for mennesker, da Google er blevet skarp til at opsnappe, hvis indholdet er skrevet for at fange den opmærksomhed.
"Google er blevet mere semantisk opmærksom, og den vægter godt indhold ret højt. Det handler ikke bare om at plotte en masse søgeord ind, så de står hulter til bulter. Det skal være et relevant indhold, som kommer til at ligne, at det ikke er skrevet til en søgemaskine, men at det er lækkert for brugerne at læse indholdet. På den måde er Google blevet skarpere og lægger mere mærke til det gode og velskrevede indhold, der kommer brugerne til gode med gode og brugbare informationer", fortæller Dennis Hansen fra s360.
Har du brug for hjælp til SEO, kan du selv kontakte s360 her eller læse mere om vores partnere her på siden.